Skal man tro formuleringerne i de senest vedtagne love om religion, kan en stille bøn før sengetid koste dyrt, hvis man bor i Rusland. Tages religiøse mennesker i at bede eller missionere i privat regi, kan de nemlig straffes med bøder på mere end 5000 kroner. Og hvis en persons kirkelige aktiviteter vurderes at være ekstreme, kan vedkommende straffes med fængsel.
De netop vedtagne love er led i en kampagne mod ekstremisme og terrorisme i Rusland, og de forbyder at praktisere religion andre steder end anerkendte institutioner som kirker.
Som udgangspunkt gælder loven alle religioner, men flere eksperter i russiske forhold har peget på, at loven næppe vil komme til at ramme den russisk-ortodokse kirke. Det siger blandt andre professor i kirkehistorie på Københavns Universitet Christian Gottlieb, der blandt andet har forsket i kristendommens historie i Rusland:
”Det er usandsynligt, at tiltaget vil skade den ortodokse kirke i Rusland, fordi det fornemmes, at der foregår et samarbejde mellem staten og den ortodokse kirke,” siger han.
”Derfor kommer den nye lov især til at gå ud over mindre, religiøse bevægelser, som ikke er registreret i Rusland, og som ikke har den samme udbredelse som den ortodokse kirke,” fortsætter professoren.
Christian Gottlieb vurderer, at det i det hele taget er urealistisk for den russiske stat at føre de nye love konsekvent igennem, når det gælder Ruslands gammelkendte religioner.
”Landet er for sammensat til, at regeringen kan forbyde nogle af de fire historiske religioner. Der er for mange muslimer, og jøderne og buddhisterne er for etablerede i landet til, at man kan begynde på det,” siger professor Christian Gottlieb.
Han mener, at de nye love lægger sig i forlængelse af Ruslands kurs de seneste årtier.
”I slutningen af 1990’erne vedtog Rusland en lov, der specificerede kristendom, jødedom, islam og buddhisme som landets fire historiske religioner. Andre religioner mistede på den måde både økonomiske fordele og fik sværere ved i det hele taget at etablere sig på lige fod med de anerkendte religioner. Regeringen ønskede allerede dengang at begrænse religionsfriheden og udbredelsen af nye religiøse bevægelser, og den nye lov er endnu et skridt i den retning,” forklarer professoren.
For eksempel får russiske mormoner og Jehovas Vidner svært ved at operere i landet. Begge religioner er kendt for at hverve nye medlemmer offentligt. Det sætter loven en stopper for.
Mormonbevægelsen fortæller i en pressemeddelelse, at den fortsat vil blive i Rusland og respektere og følge loven, men at man vil gentænke sin strategi.
Jehovas Vidner presses allerede af den russiske regering, og den offentlige anklagemyndighed har længe truet med at lukke religionens hovedkontor i Rusland, fordi anklagemyndigheden betragter Jehovas Vidners religionsudøvelse som ”ekstremistisk aktivitet”.
USA’s statslige kommission for international religionsfrihed, USCIRF, fordømmer de nye love, ligesom mange andre organisationer, der arbejder med menneskerettigheder, har kritiseret udviklingen i Rusland. Den kendte amerikanske whistleblower Edward Snowden, der lever i eksil i Rusland, har allerede døbt stramningen Big Brother-loven, fordi den ud over at begrænse religionsfriheden også kan bruges til at overvåge befolkningen.
Regeringen kræver eksempelvis, at telefon- og internetudbydere gemmer alt, hvad deres kunder foretager sig, i mindst seks måneder, og dommen for ekstremistiske aktiviteter hæves fra fire til otte år. Borgere er tidligere blevet dømt for ekstremistisk aktivitet, hvis de på sociale medier har kritiseret Ruslands aktiviteter i Ukraine.