Kritik: Universitetsteologien svigter den offentlige samtale

Sankt Petri Kirke med Københavns Universitet på Fiolstræde i

Sankt Petri Kirke med Københavns Universitet på Fiolstræde i forgrunden. Foto: Christian Lindgren / Scanpix Denmark

Måske har teologi-uddannelsens karakter af professions-uddannelse været en sovepude, som ikke har tvunget faget til at legitimere sig på samme måde som visse humanistiske fag. Det er en skam.
Frederik Stjernfelt, professor

De teologiske uddannelser i København og Aarhus står foran markante nedskæringer. Det er udtryk for, at de klassiske åndsvidenskaber er under pres på det moderne universitet, men universitetsteologien har også selv været for dårlig til at gøre sig gældende i den offentlige debat, mener flere kritikere

Faget teologi er under pres. Mens Det Teologiske Fakultet i København skal reducere medarbejderstaben med 13,2 procent og dermed er det hårdest ramte af universitetets seks fakulteter, forventer teologi i Aarhus også en markant reduktion i optaget af studerende og mængden af videnskabeligt personale som følge af ny dimensioneringsmodel og besparelser på op mod 300 millioner kroner på universitetet.

Teologien skal finde sin plads i et samfund, der tøver med at anerkende vigtigheden af åndsvidenskab og af modet til videnskabeligt at beskæftige sig med de største og vanskeligste spørgsmål, siger dekan på Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet, Kirsten Busch Nielsen.

Det kan ikke undgå på langt sigt at få konsekvenser, understreger hun.

”De aktuelle bevillingsmæssige nedskæringer får konkrete og mærkbare konsekvenser for både forskning og undervisning i teologi. Samfundet bliver ikke fattigere af det fra i dag til i morgen. Og vi arbejder ufortrødent videre med opgaverne. Men i et større perspektiv risikerer vi som samfund at blive ramt på udsyn og hukommelse og dermed på orienteringsevnen,” siger Kirsten Busch Nielsen.

Men universitetsteologien har også selv været for dårlige til at markere sig i den offentlige debat og fortælle befolkningen, hvorfor den teologiske refleksion fortsat er vigtig, påpeger flere kritikere.

Hvor universitetsteologer som K.E. Løgstrup, Hal Koch og Johannes Sløk engang var med til at sætte dagsordenen for den offentlige debat, så har universitetets teologer i dag langt sværere ved at sætte sig igennem, mener sognepræst og debattør Sørine Gotfredsen.

”Det kan hænge sammen med, at der er sket en vis nivellering og folkeliggørelse af den offentlige debat. Jeg tror, mange universitetsteologer har en tiltagende mistro til, om deres akademiske nuancer og synspunkter bliver ordentligt gengivet i medierne og debatten, hvor det ind imellem går hårdt for sig. Men i sidste ende er det et svigt, at teologerne ikke blander sig mere af frygt for at få beskidte hænder,” siger Sørine Gotfredsen.

Teksten fortsætter under grafen 

Hun peger blandt andet på debatten om opstandelse og om Guds almagt som eksempler på debatter, hvor universitetsteologerne simpelthen har haft svært ved at tale et sprog, folk i dag forstår.

”Jeg har talt med flere journalister, som fortæller, at de aldrig kunne drømme om at kontakte en teologiprofessor, når disse debatter kører. For deres læsere og lyttere kan simpelthen ikke forstå, hvad de siger. Mange akademikere giver i dag medierne skylden for at forsimple debatten, men det er noget klynk, og man kan sagtens komme til orde med vægt og nuancer i kronikker, interviews og andre formater,” siger Sørine Gotfredsen.

Hun bakkes op af professor Frederik Stjernfelt, der er leder af et nyt forskningscenter på Aalborg Universitet, som undersøger, hvordan de humanistiske fag på universiteterne kan spille bedre sammen med det øvrige samfund.

”Traditionelt har litterater og teologer markeret sig i den danske samfundsdebat, hvor det i Frankrig oftere er filosoffer. Men teologerne har nu i en længere periode været påfaldende fraværende. Det er vanskeligt at pege på en enkelt årsag, men man kan konstatere, at det er tilfældet. Måske har teologiuddannelsens karakter af professionsuddannelse været en sovepude, som ikke har tvunget faget til at legitimere sig på samme måde som visse humanistiske fag. Det er en skam, for den videnskabeligt funderede evne til at reflektere forståeligt over den kristen-jødiske kulturarv i Europa er blevet vigtigere end nogensinde,” siger Frederik Stjernfelt.

Netop den stigende interesse for religion er en kæmpe mulighed for teologien, mener biskop over Aarhus Stift, Henrik Wigh-Poulsen.

Men han peger også på, at universitetsteologien i et vist omfang er blevet taget på sengen og måske endnu ikke helt er kommet i gear til at imødekomme den voksende nysgerrighed i befolkningen.

”Det er klart, at den professorale autoritet er blevet afløst af den værdipolitiske performer. Derfor skal vi heller ikke lede efter en ny Løgstrup eller Sløk, for den tid er forbi. Men der er ingen grund til at blive hængende i ringhjørnet med nej-hatten på. Både universitetsteologer og folkekirkens præster skal kunne tale jævnt om alt det høje, som Grundtvig formulerede det. Det betyder ikke, at man skal slække på det akademiske, for vejen til at kunne tale klart med vægt er lang og stenet. Nørd først, ver-densvendt så,” siger Henrik Wigh-Poulsen.

På Det Teologiske Fakultet afviser dekan Kirsten Busch Nielsen, at universitetsteologien har et problem med manglende synlighed.

”Den teologiske stand er med knap 2500 personer i arbejdsstyrken en relativt lille faggruppe, som imidlertid er særdeles synlige i den offentlige debat. Jeg kan ikke se, at vi som fag har et problem med manglende synlighed eller legitimitet i befolkningen. Universitets fagteologer bidrager med alt fra bibeloversættelser, som i den grad har impact, til foredragsvirksomhed, ligesom de også tager aktivt del i de mange teologiske debatter i disse år,” siger Kirsten Busch Nielsen.