Statens tilskud til folkekirken har gentagne gange været til debat, og flere gange er der regnet på udgifter og indtægter mellem stat og kirke.
Men de nyeste beregninger fra Kirkeministeriet er så tendentiøse, at de ikke kan bruges som afsæt for en debat. Der er nemlig ikke regnet på folkekirkens udgifter til kirkegårde og personregistrering, som koster hundredvis af millioner hvert år. Det får Dansk Folkepartis kirke- ordfører, Christian Langballe, til at kræve selvransagelse i ministeriet.
”Det notat fra Kirkeministeriet viser tydeligt, at intentionen har været at tilfredsstille ministereren på en måde, så tallene bare skulle passe. Beregningerne er ikke underlagt den objektivitet, man kunne forvente. I stedet passer tallene præcis til Mette Bocks ønske om at ændre i tilskuddet til folkekirken,” siger Christian Langballe.
Tallene, der blev præsenteret i sidste uge, viste, at statens tilskud til folkekirken ifølge det seneste statsregnskab udgør 750 millioner kroner årligt, mens folkekirkens udgifter til den fælles kulturarv i form af vedligehold af kirker beløber sig til cirka 773 millioner kroner årligt.
Men i modsætninger til tidligere regnestykker har man altså fravalgt at se på udgifter til kirkegårde og civilregistrering. Det er på trods af, at der i opdraget til beregningerne stod beskrevet, at der skulle undersøges ”størrelsen af et kommende ikke-øremærket bloktilskud, der udligner folkekirkens administrative opgaver på det nuværende niveau”.
I forbindelse med en lignende beregning af et bloktilskud til folkekirken i 2009 blev disse store poster taget med. Her fremgik det, at folkekirken hvert år havde et minus på kirkegårdsdriften på 868 millioner kroner, som blev betalt af medlemmernes kirkeskat, og årlige udgifter på 105 millioner kroner i forbindelse med den civile personregistrering. Ifølge teologiprofessor (mso) Peter Lodberg fra Aarhus Universitet går de nye tal ”lidt for godt op”. Hvis alle udgifter var regnet med, var debatten om en reform af folkekirkens økonomi formentlig lukket ned, vurderer han.
”For så havde det vist sig, at folkekirkens bidrag til staten er mere end dobbelt så stort som statens udgifter til folkekirken. Dermed ville det vise sig, at der ikke kun var principper, men også en merudgift for staten på spil. I en tid, hvor riget fattes penge, og regeringen er meget optaget af statens udgifter, havde en videre diskussion været overflødig. Men når regnestykket ifølge Kirkeministeriet går lige op, så kan der fortsættes en mere ideologisk præget diskussion om, hvorvidt staten bør finansiere forkyndelse,” siger Peter Lodberg.
Den ekstraregning burde også have været opgjort i den nyeste redegørelse, mener Christian Langballe. Også flere biskopper efterlyste over for Kristeligt Dagblad i sidste uge, at beregningerne for et nyt tilskud til folkekirken blev mere omfattende.
”Tager man eksempelvis personregistreringen i kirkebogen, så har præsterne bare altid klaret det selv uden at få noget ekstra for det. Det er mange penge, som folkekirken har brugt på det. Det skal ind i beregningerne, hvis man vil lave en omlægning af folkekirkens økonomi. Det er totalt absurd, at det ikke er med. Det samme kan siges med udgifterne til kirkegårdsdriften. Jeg synes ikke, at det er seriøst med disse beregninger. Der er ikke objektivitet til stede, og det kalder på selvransagelse i Kirkeministeriet,” siger Christian Langballe.
Kirke- og kulturminister Mette Bock (LA) afviser, at Kirkeministeriet har ønsket at vildlede i debatten om en ny omlægning af tilskuddet til folkekirken.
”Notatet er gjort op på en måde, hvor man kan se, hvad der er med i beregningerne, og hvad der ikke er. Så må folk bruge det til, hvad de vil. Vi har ønsket at vise, hvad vi bruger på kulturarv og forkyndelse, og der er ikke noget hemmeligt i, hvad kirkegårdsvedligeholdelsen koster.”
Men hvis der er ikke er noget hemmeligt i udgifterne til kirkegårde og civilregistrering, hvorfor er det så ikke nævnt i notatet?
”Af beslutningsforslaget fremgik det, at beregningerne skulle være færdige inden udgangen af 2016, så det er også det muliges kunst inden for den tid, som ministeriet har haft.
Men der er i det hele taget intet skjult eller fordækt i de beregninger,” siger Mette Bock.