Hvem ringer man til som journalist, hvis man gerne vil vide, hvad folkekirken mener om et politisk spørgsmål?
Det har indtil nu været svært at svare på. Men flere iagttagere af folkekirken vurderer, at mange fremover vil prøve at hente et svar i det udvalg, som foreslås i en ny rapport fra et kirkeministerielt udvalg.
Det nye demokratiske organ skal ifølge udvalgets anbefalinger hedde Folkekirkens Fællesudvalg og bestå af 26 medlemmer. Heraf skal 19 af medlemmerne være lægmænd, og syv skal være gejstlige som for eksempel biskopper og præster.
Kritikere af et nationalt kirkeråd har igen og igen sagt, at medlemmerne risikerer at tage folkekirken til indtægt for partipolitiske synspunkter. Det står i modsætning til en lang tradition for, at ingen i folkekirken kan udtale sig på kirkens vegne.
LÆS OGSÅ: Kirkeråd gør mindretal til tabere
En sådan politisering kan man i princippet ikke undgå med etableringen af et nationalt råd. Det vurderer Brian Arly Jacobsen, som er religionssociolog ved Københavns Universitet og blandt andet forsker i forholdet mellem politik og religion:
Enhver beslutning om eksempelvis økonomiske dispositioner bunder også i et politisk syn på udviklingen af folkekirken. Skal kirker eksempelvis lukkes, og hvor? Skal der være flere ungdomspræster, eller skal betjeningen af ældre fylde mere? Det er institutionspolitik med stor rækkevidde og betydning for medlemmerne, siger han og tilføjer, at folkekirken kun undtagelsesvis vil forholde sig til andre politiske spørgsmål såsom flygtningespørgsmål.
Kirkeordfører for Dansk Folkeparti, Christian Langballe, mener, at der er god grund til at frygte et råd, som udtaler sig på vegne af hele folkekirken.
LÆS OGSÅ: Kirken får større indflydelse, men staten kan stadig sætte bremsen i
Der er kun én stemme i folkekirken, og det er evangeliet. Hvad der ellers bliver sagt, må stå for den enkelte persons regning. Med et kirkeråd imødegår man en politisering af politiske emner. Og det vil ødelægge folkekirken, siger Christian Langballe og henviser til det værst tænkelige eksempel, nemlig kirkerådet i Sverige:
Kirkerådet vil ødelægge den folkelige opbakning til folkekirken, fordi det vil blive et talerør og en politisk aktør. Hvis man ikke er enig med kirkerådet, som jo udtaler sig på hele folkekirkens vegne, så melder man sig ud.
Eberhard Harbsmeier, teolog og tidligere rektor på Teologisk Pædagogisk Center, Løgumkloster, mener ikke, at man skal frygte et råd, som kommer til at tale for hele folkekirken:
Det er en ubegrundet frygt, at det bliver et politiserende organ. Det har vi slet ikke tradition for i Danmark. Andre kirker er engageret i fredspolitik, men her bliver det en diskussion af, hvor mange gravere kirken skal ansætte.
LÆS MERE OM FOLKEKIRKENS FÆLLESUDVALG I KRISTELIGT DAGBLADS STORE TEMA
