Babysalmesang, mandeaften og koncerter: Kulturelle tilbud gør kirken mere indbydende

Dørtærsklen til kirken skal sænkes, hvis kirkegangen skal op. Sådan lyder det fra en række af landets ...

Dørtærsklen til kirken skal sænkes, hvis kirkegangen skal op. Sådan lyder det fra en række af landets mest popu-lære kirker. Her er der dåb i Sct. Jørgens Kirke ved Svendborg, en af Fyns mest besøgte kirker. Foto: Asbjørn Sand/Scanpix / Scanpix Denmark

Det er klart, at tærsklen til kirkerummet og gudstjenester bliver lavere, når vi arrangerer torsdagscafé, brunch, legestue og andet
Niels Jørgen Kobbersmed, præst i Zions Kirke i Esbjerg

En kirke i dag skal tilbyde andet end søndagsgudstjenester for at trække folk til, siger teologer. Og har kirken de rigtige arrangementer, øges kirkegangen

Babysalmesang, mandeaften, filmaftener og meget andet.

Landets kirker tilbyder en række arrangementer hen over ugen, og den brede vifte af begivenheder i folkekirken er med til at øge antallet af kirkegængere, som deltager i ugens gudstjenester. Det fortæller præster i flere populære kirker i dagens Kristeligt Dagblad, og lektor Hans Raun Iversen, der forsker i praktisk teologi på Københavns Universitet, er enig.

”I folks optik er kirken en del af kulturlivet, og det skyldes særligt, at kirken selv tilbyder den slags. Og kommer folk i løbet af ugen, er der også en god chance for, at de vil komme igen om søndagen,” siger Hans Raun Iversen.

Kristeligt Dagblad har talt med 10 danske kirker, som har høj kirkegang. 9 ud af 10 af dem har flere sociale eller kulturelle arrangementer på tværs af ugen, og en række af præsterne mener, at de ugentlige begivenheder øger fremmødet til gudstjenesterne.

En af dem er Niels Jørgen Kobbersmed, præst i Zions Kirke i Esbjerg.

”Det er klart, at tærsklen til kirkerummet og gudstjenester bliver lavere, når vi arrangerer torsdagscafé, brunch, legestue og andet. Hos os har vi særligt mærket det på seniorerne, der deltager i vores sociale arrangementer. De finder ud af, at der er sker andet i kirken, når de er hernede. Så de arrangementer trækker bestemt i den rigtige retning. Generelt skal en kirke i dag tilbyde andet end søndagsgudstjenester,” siger Niels Jørgen Kobbersmed.

De seneste års undersøgelser af kirkegangen i Danmark har vist, at kredsen af folk, der går i kirke om søndagen, er blevet bredere. Det kan blandt andet skyldes, at kirken har åbnet sig mere over for lokalsamfundet, vurderer Hans Raun Iversen.

”Hvis kirken ikke er åben for andet end gudstjenesten, så er tærsklen høj. Men hvis du kan se, at kirken tilbyder sig selv som en slags lokalt center og lever op til den sociale og kulturelle profil, som folk forbinder med kristendommen, åbner det for, at folk begynder at komme i kirken. Også til gudstjeneste.”

Det er dog ikke nok, at kirken åbner dørene alle ugens dage. Der skal også være kvalitet i det, som tilbydes i sognet, påpeger Hans Raun Iversen.

Og her er den danske folkekirke godt med i forhold til de fleste andre kirker rundt om i verden, hvilket i særlig grad skyldes de økonomiske muskler, som folkekirken har.

Brorsons Kirke på Nørrebro i København er særligt kendt for det store fokus på de musikalske indslag. Den rytmiske musikprofil tiltrækker også mange kirkegængere til søndagsgudstjenester, fortæller børne- og ungdomspræst Nicolaj Stubbe Hørlyck. Derudover tilbyder kirken også babysalmesang for de mindste og deres forældre.

Som et fast element afsluttes hvert babysalmesangsforløb af med en gudstjeneste for babyerne og deres forældre, hvor det også er muligt at få døbt sit barn.

”Hvis babysalmesangen skal adskille sig fra det, der tilbydes på aftenskole, skal der være fokus på det kristne indhold. Dermed oplever vi også, at folk finder ud af, at kirken er et naturligt tilhørsforhold for dem. Derfor kan man få barnet døbt, selvom man måske ikke tænkte på det som en mulighed. Dermed ser vi babysalmesang og andre arrangementer som en fødekilde til kirken. Det gør tærsklen lavere, og vi kan se på kirkegangen, sognebåndsløsninger og kirkelige handlinger, at folk vælger kirken til,” siger Nicolaj Stubbe Hørlyck.