Kulturkristendommen har stadig et stærkt tag i tyskerne

Chris Anker var godt tilpas på hård etape

Nye undersøgelse viser, at kristendommen stadig spiller en betydelig rolle i det tyske samfund, og et flertal identificerer sig med landets kristne tradition. Foto: Brian Bergmann Denmark / Scanpix

Ny undersøgelse viser, at 78 procent af tyskerne siger nej til at sløjfe en kristen helligdag for at gøre plads til en muslimsk. Men kristendom forbindes ikke med de borgerligt-kristelige partier

Sekulariseringen skrider frem i Tyskland, men de kirkefremmede holder stadig fast i kristne værdier.

Et klart flertal af tyskerne er forsat kulturkristne, viser en undersøgelse, som Allensbach-instituttet har foretaget for Frankfurter Allgemeine Zeitung (FAZ).

LÆS OGSÅ: Europæere vil have mindre mission og mere handling

Den kirkelige tilbagegang i Tyskland er ellers betydelig, både i det protestantiske nord og det katolske syd. Kun 59 procent af befolkningen er nu medlem af et af de to dominerende kirkesamfund. Regnes samtlige religiøse fællesskaber med, er tallet 72 procent. Værst ser det ud i det tidligere DDR, hvor nærved 75 procent kalder sig ikke troende. Den østtyske stats-ateisme har gjort sin virkning, og man oplevede her ikke det frembrud af undertrykt fromhed, som sås i for eksempel Polen og Rusland.

Men den nye undersøgelse viser, at kristendommen stadig spiller en betydelig rolle i det tyske samfund, og et flertal identificerer sig med landets kristne tradition.

LÆS OGSÅ: Kristendommen er Europas civilreligion

På spørgsmålet om, i hvor høj grad man ser Tyskland som præget af kristne værdier, svarer 48 procent meget stærkt eller stærkt. Samme tal siger ja til, at kristendommen også skal indrømmes særstatus i Tyskland, fordi den tilhører kulturens kerne. 34 procent ønsker derimod, at alle religioner i landet skal være ligeberettigede.

Det tal falder imidlertid, når det kommer til praktiske konsekvenser af ligestilling: Spørger man, om Tyskland bør stryge en kristen helligdag og erstatte den med en muslimsk, siger hele 78 procent nej. I det tidligere DDR springer afvisningen op på svimlende 93 procent.

LÆS OGSÅ: Ateist i en religiøs verden

Et overraskende resultat af undersøgelsen i FAZ er, at folk ikke forbinder kristeligt inspireret politik med borgerlighed. Det forbavser, fordi Tysklands to store borgerlige partier, CDU og CSU, jo fører ordet kristelig i deres navne, Kristelig Demokratisk Union og Kristelig Social Union.

En gruppe blev bedt om at vælge de konkrete politiske synspunkter, som en kristeligt profileret politiker burde have, ud fra en liste med 22 forslag. En anden gruppe blev spurgt, hvilke af de samme 22 politiske holdninger, man forventede, at en konservativ politiker ville repræsentere.

Den kristent inspirerede politiker blev knyttet til udsagn, der forbindes med venstrefløjen såsom øget indsats for de socialt udsatte og for den tredje verden og skabelse af en omfattende socialstat. Til gengæld blev punkter som opretholdelse af lukkeloven på søndage eller modstand mod fri abort associeret med den borgerlige politiker.

Endelig viste undersøgelsen, at troen på kristent trosindhold er i tilbagegang blandt tyskerne. De dødes opstandelse, Kristus som Guds søn eller Gud som verdens skaber afvises af stadigt flere, mens troen på en uspecifik, overjordisk magt til gengæld går frem.

Det samme gør troen på skytsengle, mirakler og sjælevandring. Mens kernebudskabet viger, går kulturelt prægede randfænomener og en vag mystik frem, konkluderer FAZ.