Kyndelmisse vender tilbage til kirkerne

En stigende interesse for kyndelmisse spreder sig i den danske folkekirke, hvor man flere steder begynder at fejre den "lille" højtid

Som et stemningsfuldt lokalt indslag medvirker et par af vægterne fra Ebeltoft med lys i lygterne, når der til kyndelmisse indbydes til lysmesse i Dråby Kirke. Billedet her er fra 2009 med vægterne Lars Hastrup (tv.) og Poul Otto Pedersen.
Som et stemningsfuldt lokalt indslag medvirker et par af vægterne fra Ebeltoft med lys i lygterne, når der til kyndelmisse indbydes til lysmesse i Dråby Kirke. Billedet her er fra 2009 med vægterne Lars Hastrup (tv.) og Poul Otto Pedersen. Foto: Dråby Kirke.

Kirkerummet vil være oplyst af flere hundrede levende lys, når Dråby Kirke ved Ebeltoft tirsdag aften, den 2. februar, indbyder til kyndelmisse-gudstjeneste. Det sker i flere og flere kirker i disse år.

Ganske vist fjernede man her i landet ved Reformationen den katolske kirkes fest for "Mariæ renselse" 40 dage efter Jesu fødsel, og ganske vist afskaffede den rationelle lyseslukker Struensee i 1770 kyndelmissedagen som helligdag, men i folkekirken er man mange steder begyndt at fejre kyndelmisse med aftengudstjenester og lysgudstjenester.

Kyndelmisse er tidens tendens

Sognepræst ved Dråby Kirke Morten Bay-Mortensen ser den voksende kirkelige opmærksomhed på kyndelmisse som udtryk for en kirkelig tendens i tiden, hvor der i stigende grad også fokuseres på de "små højtider".

"For der bliver mere og mere brug for, at vi får nogle pauser, hvor vi kan mødes og samles om salmer og forkyndelse i kirken i ro til at tænke over vores travle og stressede hverdagsliv. Hos os indgår kyndelmisse-gudstjenesten samtidig som en del af vores forskellige gudstjenestetilbud. For mange passer det ikke at gå i kirke søndag formiddag. Derfor må udbuddet være bredere og mere varieret, og her får vi så muligheden for at knytte til ved de små og lidt glemte højtider."

Dråby Kirke kaldes, på grund af sin størrelse, også for "Mols' domkirke", og da den ligger kun få kilometer fra Ebeltoft, medvirker et par af vægterne herfra.

De tager imod, og gudstjenesten indledes med den gamle vægtervise "Når mørket jorden blinder", nr. 791 i Den Danske Salmebog. Desuden synges bl.a. Brorsons "Her vil ties, her vil bies". Med kyndelmisse er vi midt i vinteren, og – som Brorson ser frem til i sin salme – på vej mod foråret og lyset.

Kyndelmisse er en lysmesse

Kyndelmisse har taget navn efter det latinske missa candelarum – "lysmesse" – for det var den dag, kirkelysene blev indviet.

"For mig er kyndelmisse en fantastisk god anledning til at pege på Jesus som "verdens lys". Med Kristus kom det lys til verden, der giver livsmod og håb," siger Morten Bay-Mortensen.

Teksten til gudstjenesten er derfor naturligvis hentet fra den gamle Simeons lovsang. I Lukasevangeliet, kapitel 2, fortælles, at Maria og Josef – "da deres renselsesdage i henhold til Moseloven var gået" – tog Jesus med til Jerusalem for at bringe et offer i Templet. Her træffer de den gamle Simeon, hvis glæde slet ikke er til at styre ved mødet med den nyfødte: Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord. For mine øjne har set din frelse, som du har beredt for alle folk: Et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk Israel.

Kyndelmisse bruges også som dåbsdag, og nogle steder går man i lysprocession. I det indre København indbydes for andet år i træk til lysvandring fra Domkirken til Trinitatis og Sct. Andreas Kirke.

"Vi har ikke kun brug for de massive nedslag som jul, påske og pinse, men også for at samles om de mere enkle ritualer – som her, hvor vi bringer lyset ud i verden," siger sognemedhjælper Susanne Torgard.