Prædiken af sognepræst Annette Berg, allehelgen, den 31. oktober 2015, Vig Kirke
Hvornår er vi allermest i live? … det er vi bl.a. når både livet og døden er allertættest på os.
Der er mange bolde i spil, når vi i kirken holder Allehelgens Dag.
Vi mindes vore døde. Påstår ikke, at de var helgener… men de var for os hver især noget unikt… de var elskede… og de var med til at gøre os til os!
Før reformationen holdt man d. 1. november Alle helgens dag for at fejre kirkens martyrer – under ét. Og d. 2. november – da var det Alle Sjæles dag - da holdt man sjælemesser for alle afdøde, i de store domkirker sang man Requiem – og man bad for, at sjælene måtte have en lempelig passage gennem skærsilden.
Det var Alle Sjæles aften, at man tændte lys på kirkegården.
Og fortalte spøgelseshistorier. For alle Sjæles nat eller alle sjæles dag, det var dagen, da de hvileløse ånder rørte på sig. Der var rigelig grund til at bede "Dona ei requiem" – giv ham hvile, giv ham fred i graven, selv på "dies iræ", vredens dag.
Uanset, om vi kender til historierne om, hvordan det var engang - og hvordan det engang var tænkt, så er der mange bolde i spil.
"Salige er de, der sørger…
salige er de rene i hjertet…
Salige er de barmhjertige."
Det er meget magtfulde ord - og ja, der er noget, der er godt… OGSÅ NÅR VI SØRGER… for selvom alt er forandret… intet er som før, når vi har mistet… så mærker vi livet særlig intenst, når vi har døden tæt på… og det er i sig selv om noget VEDKOMMENDE. Det er som om alt forstærkes. Alt bliver mere koncentreret… og vi kan ikke længere holde ligegyldigheder ud mere… spild af tid… vi kan ikke længere holde forstillelse ud mere… vi har OM NOGET brug for at være rene i hjertet … vi har om noget brug for at lade det fylde, der fylder… og det mest fantastisk at opleve er, når folk IKKE løber skrigende bort… selv om vi har det ad Pommern til.
Det er dét, der hjælper allerbedst… hjertets renhed… når vi møder barmhjertighed … det ta’r den tid, det ta´r… sorg er ikke noget, vi hurtigst muligt skal se at komme over og bearbejde os igennem… vi skal ikke af med den… men samarbejde… vi skal være hinandens hjælpere… for sorg er kærlighed. Og hvem vil af med den?
Kirkerne rundt om i verden er i dag på Alle Helgens dag fyldt med kærlighed… fyldt med taknemmelighed… og samtidig også for nogen… fyldt med smerte… ked af det hed… måske vrede.
Verden er blevet til i kærlighed.
Vi er hver især blevet skabt i kærlighed.
Og vi vil savne hinanden i kærlighed.
Det liv, vi har fået, er grundlagt på og ud af en magt, der ligger uden for menneskets råderum, en ubegribelig, gådefuld magt – ikke en upersonlig ufølsom magt – men en levende kærlighed... den, som vi alle sammen får lov til at kende til via de mennesker, vi får lov til at dele denne livsrejse med.
Vi er på rejse… nogle af dem, vi har elskede, er gået i forvejen videre… vi andre er stadig på vej… og det samme vil ske en dag også for os… (at vi går i forvejen videre)… lige så sikkert som amen i kirken.
Hvis du nu fik den opgave, at du skulle skrive din egen begravelses-tale… hvad skulle der så stå i den?… hvad vi du gerne huskes for?… hvad vi du gerne gøre af forskel? hvad ville du gerne nå at udrette?
Alle Helgen er med til at minde os om, at det skal ikke bare udsættes til engang, når og hvis… det er hver evig eneste dag, vi skal GRIBE CHANCEN… og finde ind til renheden i hjertet… ind til det, der vækker barmhjertigheden i os… det, der får os til at leve desto mere intenst.
Vi er en sjæl, der er på rejse… og vi tror på KØDETS OPSTANDELSE… siger vi i trosbekendelsen… det vil sige: der er en fortsættelse på den anden side af dette liv… som er i en eller anden form… måske en form, som vi ikke har den fjerneste anelse om, hvordan den er…. men det er dét, kødets opstandelse bl.a. betyder...
VI ER DER FORTSAT… også når vi dør!!!
Vi er mere end bare en fysisk krop, der bliver til kompost… vi er hægtet på Gud… og døden kan ikke gøre dette til intet!!!
Det giver god mening at FEJRE alle helgen i vore smukke kirke… og netop bruge ordet fejre… for det er kærligheden, der skal fejres. Den kærlighed, der aldrig bliver - eller kan gøres - til intet!
Engang vil Gud blive alt i alle… står der i vores bibel… og til den tid er der i alle kun lys og kærlighed og renhed og barmhjertighed og fred.
Det sker gradvist, at vi når dertil... hele tiden udvides vores bevidsthed… universet omkring os ekspanderer… vi ved mere om, hvor mange milliarder af planeter/galakser, der er omkring os i dag end for 100 år siden … vi er på en hellig rejse… der handler om forandring… og vækst… nye opdagelser og transformationer… når livet slår knuder og det gør ondt at være til… så kan der ske kvantespring af dimensioner… hver vores små verdensbilleder forandres for altid.
Vi véd så uendelig lidt!!!
Vi kan støtte os til alt det, vi har læst os til eller fået overleveret af andre før os… men rejsen og erfaringerne må vi indhente selv.
Vi skal lytte til nogle navne nu om lidt, som er navne, der har haft en betydning… sin egen historie… og den historie lever videre… den er fortsat på rejse… i nye dimensioner, som vi ikke har den fjerneste anelse om, hvordan er… MEN VI KAN VÆRE SIKKER PÅ ÉN TING… OG DET ER, AT FORTSÆTTELSEN ER DER… I KÆRLIGHED… og dér vil Gud tørre hver en tåre af kinden!!!
Lad kærligheden fylde dit hjerte …
Du er så elsket… og du kan ikke fejle… uanset hvad du gør… for intet kan skille dig fra Guds kærlighed.
Således elskede Gud verden… at han lod sin søn vise os kærlighedsvejen og den kærlighedsrejse, vi er på sammen med ham … han gik i forvejen for at vise os vejen, sandheden og livet.
Amen