Kirkebøssen er sømmet fast i kirkerummet, men kan man som kirke tillade sig at bede om folks penge hver søndag?
Det spørgsmål har forskellige af folkekirkens landsogne stillet sig selv, for man er bekymret for, at det bliver de samme mennesker, man ugentligt opfordrer til at give penge, når der kommer få i kirken. Sådan har en af overvejelserne lydt i sognene Smidstrup og Skærup ved Vejle, fortæller sognepræst Bente K. Rosenkrants:
”Vi samler gennemsnitligt ind en gang om måneden. Det synes vi er passende, for vi ved, at folk er glade givere, men de giver også til mange andre ting ud over søndagskollekten.”
I en årrække har kirkerne i de to sogne samlet ind via den såkaldte kollekt. Typisk kommer der mellem 100 og 500 kroner ind, når der er indsamling til kirkelige organisationer.
Bente K. Rosenkrants fortæller desuden, at sognenes indbyggere ved landsdækkende sogneindsamlinger møder op i stor stil for at gå med indsamlingsbøsser, og kirken vil gerne støtte, at det også er en måde at give på. Ligesom indkøb under den årlige julebasar arrangeret af Kirkens Korshær og KFUM-Spejderne er det.
”Det er frivilligt, om man giver penge i kirken, men det er som kirke ikke frivilligt, om man vil samle ind. Det er en del af kirkens dna. Kirken skal ikke lukke sig om sig selv, men vi mener, det er for tit at samle ind hver søndag,” siger hun.
I Lolland-Falsters Stift har biskop Steen Skovsgaard også mødt sogne, som har fravalgt kollekten.
”Mange, især små sogne på landet, mener ikke, kirken bør eller kan tillade sig at samle ind hver søndag. De nøjes med en indsamling en eller to gange om året. Et sogn har også sagt, at kirken ikke er en tiggerklub og derfor ikke skal have kollekt hver uge. Min holdning er, at der bør være indsamling hver eneste søndag. Det er menighedens sidste salme. Man synger sin glæde og taknemlighed ud ved at give af sin overflod,” siger han, der med et arbejdshæfte, hvor han fortæller om sit syn på indsamlinger, opfordrer præster og menighedsråd til at debattere givertjeneste.
”I min samtale med sognene har jeg hørt en sige, at hvis man samler ind ved hver gudstjeneste, holder folk op med at komme. Hvis man synes, man er for få til at samle ind, vil jeg spørge lidt frækt, om det, at menighedslivet smuldrer, hænger sammen med, at der ikke er indsamlinger ved gudstjenesterne,” siger biskoppen.
Han mener, at indsamlinger kan være med til at samle menigheden om at række ud til andre.
Hvis man ser på udviklingen i indsamlede midler i forbindelse med gudstjenester i folkekirken, er beløbet faldet med en fjerdedel i løbet af de seneste 15 år, vurderer Jonas Adelin Jørgensen. Han er formand for Folkekirkelige Organisationers Fællesudvalg, som blandt andet udgiver en inspirationsliste over organisationer, der kan samles ind til i løbet af kirkeåret. Ifølge ham er der de seneste år årligt blevet givet mellem 8,5 og 9 millioner kroner. De penge er indsamlet til de 50 medlemsorganisationer i udvalget. Dertil kommer de midler, der samles ind og gives til andre formål, for eksempel kirkernes egen menighedspleje eller lokale initiativer.
Jonas Adelin Jørgensen mener, faldet i kollekten kan være udtryk for et generationsspørgsmål.
”De, der er vokset op med en tradition for at give kollekter, er forsvundet de seneste 15 år. Muligvis ser man i dag tanken om, at man betaler kirkeskat, og hvorfor så betale endnu mere i kirken? Det kan afholde nogle præster fra at spørge om gaver,” siger han, der samtidig understreger vigtigheden af at samle ind:
”Det er med til at konkretisere, hvad det vil sige at være kirke. Hvad det er, vi taler om i prædikenen og synger om i salmerne.”
Ifølge Stig Fog, der er konsulent inden for kommunikation og fundraising, har kirkebøssen tidligere været omdrejningspunktet for danskernes velgørenhed.
”Hvis man går 100 år tilbage, mødte man i det offentlige rum med garanti indsamlingen i kirken om søndagen. Kirken havde en større rolle at spille både i form af at løse sociale opgaver og samle penge ind til dem. Nu er der mange flere muligheder for at komme af med pengene,” siger han og nævner indsamlinger på tv, gaden og internettet.
Den faldende kollekt er ifølge ham en forfaldshistorie, men den har sin historiske begrundelse:
”Undersøgelser viser, at vi giver flere penge, så indsamlingsbeløbet er stigende, men kollektandelen er faldende. Det er for så vidt en forfaldshistorie, men det handler lige så meget om måden, man samler ind på i kirken. Den er for passiv for moderne mennesker, der skal spørges meget direkte. Det er ikke nok, at præsten nogle gange opfordrer til at lægge penge. Givertraditionen er vokset frem med kirken, men kirkens måde at samle ind på er ikke fulgt med.”