Der bor færre danskere på landet, men flere kommer i deres lokale sognekirke. Det viser en ny undersøgelse fra Landsforeningen af Menighedsråd. Undersøgelsen skal bruges til at beskrive landsognenes store forskellighed, med henblik på kommende initiativer, der kan styrke landsognenes kirkeliv.
”Undersøgelsen tyder på, at det traditionelle forhold mellem kirke og befolkning er stærkere på landet end i byerne, som er mere udsat for individualisering og har en anden befolkningssammensætning,” siger formand for Landsforeningen af Menighedsråd Søren Abildgaard.
Menighedsrådsforeningens undersøgelse er gennemført af seniorforsker Steen Marqvard Rasmussen. Den aktuelle måling i rapporten er en tælling over et helt år i Viborg Stift, men den samme tendens ses i tidligere undersøgelser af kirkegangen i Aalborg og Roskilde Stifter. Undersøgelsen sammenligner befolkningsantallet med, hvor mange der går i kirke, og tendensen viser, at kirkegangsprocenten er halvanden gang så høj i landsogne som i bysogne.
Undersøgelsen viser desuden, at der holdes fire gange flere gudstjenester på landet pr. indbygger end i byerne, fordi folk bor mere spredt, og fordi der er langt flere landkirker.
”Det betyder også, at det er dyrere at drive kirke på landet, og derfor kan undersøgelsen være med til at afdække, hvordan ressourcerne i landsognene bruges bedst muligt. Nogle sogne har mulighed for at leve op til et varierende kirketilbud, mens andre ikke har. Nu har vi fremskaffet den nødvendige viden om landsognenes forskellighed, så nu kan vi begynde at få perspektiver ind over, blandt andet sognenes samspil med lokalsamfundet,”siger Søren Abildgaard.
Rapporten ”Forskellige vilkår for folkekirken på landet” danner grundlag for en konference den 4. september om kirken på landet.