De seneste opgørelser fra Danmarks Statistik viser, at medlemsprocenten i folkekirken falder støt og roligt. Det er ikke længere en selvfølge at lade sine børn døbe, og år efter år melder tusindvis af danskere sig ud. Alene i 2013 underskrev 12.212 danskere udmeldingsblanketten til den danske folkekirke.
Flere faktorer spiller ind på opgørelsen fra Damarks Statistik, såsom faldende fødselstal og en stigende immigration af folk med ikke-kristen baggrund.
Men ikke alle kirkesamfund i Danmark er ramt af dalende medlemstilslutning. Den katolske og ortodokse kirke er i fremgang, viser en rundringning, som Kristeligt Dagblad har foretaget. Stigningen af medlemmer i disse kirker skyldes især indvandringen til Danmark, siger Peter Lüchau, der er post.doc ved Københavns Universitet med speciale i religion og kristendom i Danmark.
LÆS OGSÅ: Folkekirken er presset på dåbstallet
Den ortodokse og den romersk-katolske kirke er indvandrerkirker, der i disse år oplever en stigende vækst som følge af indvandring. Religion bruges til at afstive identiteten, når man kommer som fremmed til et nyt land, siger Peter Lüchau.
Kirkernes medlemsstatistikker viser, at den katolske kirke i perioden 2007 til 2013 er vokset med 4.645 medlemmer. Tilsvarende melder den ortodokse kirke om øget medlemstilslutning, især den rumænsk-ortodokse kirke oplever vækst. Ud af 11 godkendte ortodokse trossamfund i Danmark er de seks rumænske. Den første rumænsk-ortodokse menighed blev grundlagt i 1997, siden er fem menigheder kommet til alene mellem 2010 og 2014.* Det oplyser Annika Hvithamar, der er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet.
Der er en naturlig forklaring på væksten i de katolske og ortodokse kirker. Det mener Marie Vejrup Nielsen, der er lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet. Hun ser en klar sammenhæng mellem østudvidelsen af EU og væksten af medlemmer i den rumænsk-ortodokse kirke i Danmark.
Optagelsen af Rumænien i EU var med til at ændre billedet af den ortodokse kirke i Danmark, som har oplevet en reel stigning på grund af udvidelsen af Europafællesskabet mod øst. Øget indvandring fra lande uden for Europa spiller en rolle for den katolske kirke i Danmark, der har sproggrupper fra hele verden, for eksempel en stor gruppe fra Vietnam, siger Marie Vejrup Nielsen, der ikke mener, at den stigende vækst i andre kirkesamfund ikke udfordrer folkekirken.
Jeg tror ikke, at folkekirken vil blive påvirket af de internationale tendenser. Der er lang tid til, at folkekirken aktivt skal forholde sig til de kristne immigranter, udover hvor den gerne selv vil. Folkekirken er en gæstfri kirke, og der er masser af kontakt til andre kirkesamfund, men jeg kan ikke se, at det sætter sig spor i for eksempel gudstjenesteformerne. Mainstream-folkekirken er ikke i konkurrence med de internationale kirker men opererer med at være relevant for sine egne medlemmer.
Peter Lüchau er enig med Marie Vejrup Nielsen i, at de internationale kirkers vækst ikke vil påvirke det religiøse landskab i Danmark.
LÆS OGSÅ: Indvandrerpræst: Kristne indvandrere kan blive folkekirkens redning
Frafaldet i folkekirken er diskret, men intet tyder på, at den taber medlemmer i større grad. Om der er mange eller få ortodokse, er ikke et problem for folkekirken, fordi dens målgruppe er almindelige, protestantiske kristne. Jeg har undersøgt, hvem der melder sig ud af folkekirken, og der er ikke noget, der tyder på, at folk går andre steder hen. Der bliver simpelthen færre af dem, som identificerer sig med en bestemt religion og flere af dem, som ikke identificerer sig med noget som helst, siger Peter Lüchau.
Det er ikke kun den katolske og ortodokse kirke, der vokser. Der opstår flere og flere uafhængige frikirker, der ikke tilslutter sig et officielt kirkesamfund. Den store forskel på folkekirken og de internationale frikirker ligger i graden af national identitetsfølelse. Det mener Marie Vejrup Nielsen.
Frikirker er globalt inspireret, men lokalt funderet. Derfor kommer det nationale niveau under pres. Det er mindre vigtigt, hvilken kirkehistorisk tradition man tilhører, end om man så at sige afspejler Jesus her på jorden. De identificerer sig mere med den tidligere menighed end med en gammel bekendelseshisorie. Fællesskaberne er snarere menigheder end kirker. Citykirken og Saralystkirken i Aarhus er eksempler på kirker, der tager navn efter, hvor de ligger. Det vidner om, at de ser sig selv som lokale frem for nationale spillere, siger Marie Vejrup Nielsen.
Overblik over medlemstal
Folkekirken - støt faldende medlemstal (tal er fra årets første kvartal)
2007: 4.499.343
2008: 4.494.589
2009: 4.490.121
2010: 4.479.214
2011: 4.469.109
2012: 4.454.466
2013: 4.430.643
2014: 4.413.825
Den katolske kirke - jævn stigning i medlemstal
2007: 36.758
2008: 37.123
2009: 37.274
2010: 38.004
2011: 40.405
2012: 38.614
2013: 41.403
Den ortodokse kirke - jævn stigning i medlemstal
2001: opstart
2013: 55 medlemmer + børn
Metodistkirken - svagt, men konstant fald i bekendende og døbte medlemmer
2007: 1252 bekendende medlemmer*
2008: 1251
2009: 1262
2010: 1262
2011: 1246
2012: 1242
* Metodiskkirken har to typer af medlemmer. Bekendende medlemmer, som aktivt har taget stilling til at være medlem i kirken og har afgivet medlemsløftet og døbte medlemmer, som er blevet døbt i kirken (måske som barn) og som ikke har taget aktiv stilling til enten at blive bekendende medlem eller blive meldt ud.
Adventistkirken - betydelig tilbagegang i medlemstal i 00erne. Stille og rolig fremgang siden 2010
2009: 2496 medlemmer
2010: 2489
2011: 2509
2012: 2513
2013: 2522
Pinsekirkerne - svagt fald i løbet de sidste 11 år
2001: 5341 medlemmer
2011: 5251
2013: 5135
Baptistkirken - status quo. Ingen forventning om stigning eller fald
(har ingen tal)
Reformeret kirke - svagt fald i medlemstal, men overordnet set det samme
(har ingen tal)
Rettelse: Tidligere i denne artikel fremgik det at, "den ortodokse kirke melder om øget medlemstilslutning med en vækst fra syv medlemmer til 55 medlemmer samt børn siden 2001." Artiklen er blevet rettet den 28/2 kl. 14.42 til den nuværende ordlyd.