Leder efterlader sig økonomisk udfordret Indre Mission

Afgående generalsekretær for Indre Mission, Thomas Bjerg Mikkelsen, har solgt mange missionshuse og fyret medarbejdere. Men han har også ført bevægelsen i mere diakonal retning

Thomas Bjerg Mikkelsen efterlader sig et både økonomisk og organisatorisk slankere Indre Mission, når han til april begynder i sit nye job. Her er han fotograferet tæt ved sit hjem i naturområdet Hylkedal i Kolding. -
Thomas Bjerg Mikkelsen efterlader sig et både økonomisk og organisatorisk slankere Indre Mission, når han til april begynder i sit nye job. Her er han fotograferet tæt ved sit hjem i naturområdet Hylkedal i Kolding. - . Foto: 2015 Palle Peter Skov.

”Det har været fem et halvt år, der har været præget af store forandringer. Men både organisatorisk og økonomisk fremstår Indre Mission i dag i en noget slankere og stærkere udgave, end da jeg kom til,” siger 37-årige Thomas Bjerg Mikkelsen, der takker af efter et halvt årti som generalsekretær for Indre Mission.

Til april tiltræder han jobbet som fakultetsleder på den konservative teologiuddannelse Menighedsfakultetet i Aarhus.

Det bliver et farvel til et spændende job, der har indebåret mange krævende beslutninger, indrømmer han. I Thomas Bjerg Mikkelsens tid har han måttet afskedige medarbejdere og sælge knap 70 missionshuse.

Der har været økonomisk tilbagegang for Indre Mission i din tid som leder. Har du tacklet den rigtigt?

”Det har været en nødvendig proces, der gør, at Indre Mission nu er langt bedre rustet til årene, der kommer. Jo, vi har solgt missionshuse, men det var gamle, små bygninger i yderområder, hvor vi ikke længere har basis for et arbejde. Samtidig har vi i mine år investeret 100 millioner kroner i nybyggeri og renovering af missionshuse i større byer, som er finansieret delvist fra landskassen og lokale kasser. Så på den måde tilpasser vi os befolkningsudviklingen, hvor danskere som bekendt i stigende grad flytter fra landet til byerne.”

Thomas Bjerg Mikkelsen efterlader sig et Indre Mission, hvor økonomien er udfordret. Efter flere år med overskud blev det i 2013 til et underskud på 8,1 millioner, mens regnskabet for 2014 ifølge generalsekretæren ser ud til at gå i nul.

Hvad er det, der har ramt jer, som I ikke har været forberedt på?

”Det, der særligt har udfordret os, er nedgang i testamentariske gaver. Samtidig kom der sidste år en ny skattelov, der gjorde, at vi måtte sælge vores medarbejderboliger. Det var en lov, der blev varslet i november 2012 og trådte i kraft januar 2013. Den havde vi ingen chance for at forberede os på, og vi måtte tage et tab, mens vi samtidig måtte give medarbejderne en lønstigning. Der er mange faktorer, der spiller ind, men i år bliver det faktisk et godt resultat. Og næste år regner vi med et overskud,” oplyser Thomas Bjerg Mikkelsen med henvisning til organisationens lønkompensation for de ansattes boligfordele.

Allerede i 2011 registrerede du i Kristeligt Dagblad problemer med faldende testamentariske gaver. Hvorfor har du så ikke tilpasset organisationen efter det?

”Underskuddet kommer jo i kølvandet på finanskrisen, og når man opererer med en stor, kirkelig græsrodsorganisation, skal man være varsom med for hurtige bevægelser. Vi er jo ikke en virksomhed, der skal have overskud, og vi skal sørge for at omstille os i et tempo, hvor vores græsrødder kan følge med. Heldigvis har vi haft en stor, robust økonomi, så vi har kunnet omstille os i et tilpas tempo.”

Jeres egenkapital er faldet kraftigt i din tid som generalsekretær. Hvad skyldes det?

”Det skyldes blandt andet en massiv udlodning fra egenkapitalen til renovering og opførelse af missionshuse. Her skal man huske, at den værdi, der er i missionshusene, ikke fremgår af Indre Missions aktiver. Her er der altså tale om en investering på over 100 millioner kroner, som ikke kan aflæses direkte i Indre Missions regnskab.”

Ud over økonomien har generalsekretærens opmærksomhed været rettet på delvist at flytte fokus fra ordet til hånden, fortæller han.

”Historisk har der i Indre Mission været en betoning af, at vi var dem, der stod for ordforkyndelsen, og så overlod vi det diakonale til de kirkelige, sociale organisationer. I dag står vi stadig stærkt på forkyndelsen, men helhedssynet er blevet meget afgørende. Diakonien er blevet en større del af vores bevægelse. Ikke på bekostning af forkyndelsen, nærmere som en konsekvens.”

For vil du have folk til at engagere sig i mission, skal det involvere handling, lyder ræsonnementet.

”Mennesker vil faktisk gerne bruge meget tid på kirke og mission, hvis de synes, det er værd at kæmpe for. Det, tror jeg, er meget afgørende. Vi skal ikke teoretisere alt for meget, men handle. Og vi skal opleve, at vores handling gør en forskel,” siger Thomas Bjerg Mikkelsen og indrømmer, at han netop selv har haft svært ved de mange meningsudvekslinger som for eksempel de kirkepolitiske debatter, der har fulgt med jobbet som generalsekretær.

”Det er ikke der, mit hjerte ligger. Jeg kan blive så træt af at høre på meninger, inklusive mine egne. Men når jeg i de sene aftentimer har siddet og været engageret i noget arbejde om forfulgte kristne eller kirker i Mellemøsten, der er udfordret, lægger jeg gerne en ekstra times arbejde. Fordi der er eksistens på spil. Det betyder noget for andre. Modsat når alt skal teoretiseres. Så bliver det svært at holde gejsten.”

At den afgående generalsekretær nu skal være leder af et uddannelsessted og dermed om noget et sted, hvor der tales og skrives om teori, ved han godt selv kan lyde paradoksalt. Men teori og praksis hører sammen, påpeger han.

”Jeg er meget inspireret af den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer, der har en analyse af lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Forud for den her lignelse hører vi om en lovkyndig, der over for Jesus vil teoretisere, hvem der er hans næste. Men Jesus flytter fokus fra tanke til hjerte og siger tydeligt, at teori er ikke at handle. Nu træder jeg selv snart ind i et akademisk miljø, hvor man i sagens natur teoretiserer rigtig meget. Der vil jeg gerne indføre Bonhoeffers udfordring: Når Jesus siger, vi skal handle, skal vi gøre det.”