Mindfulness er for travle mennesker, der ikke kan gøre andet end at ændre sig selv

Overlæge Lone Fjorback har i 20 år arbejdet med stressede, deprimerede danskere, som der er ovevældnede ...

Overlæge Lone Fjorback har i 20 år beskæftiget sig med stressede og deprimerede danskere. Hun har også arbejdet med mindfulness, og hun mener, at det er den bedste kur. Scanpix

Det kan være en terapi for folk med stress, mens andre bruger det som en form for wellness, hvor man forsøger at styrke krop og sind
Jørn Borup

Undersøgelse peger på, at mindfulness er i vækst. Man behøver ikke tro på noget eller ændre sit liv, forklarer lektor om praksissen, der ifølge hende passer til nutidens samfund

Mulighederne er stærkt forøgede for under meditation at fokusere på sin bevidsthed, men alligevel acceptere sine tanker og følelser.

En undersøgelse af mindfulness fra center for samtidsreligion på Aarhus Universitet har i en undersøgelse fundet 144 mindfulness-udbud i år alene i Aarhus, mens en tilsvarende undersøgelse fra 2012 fandt 83 udbud.

Det viser, at mindfulness er en praksis i vækst, siger Jørn Borup, lektor ved afdeling for religionsvidenskab, Aarhus Universitet.

Han står bag undersøgelsen og mener, at den er repræsentativ som tendens:

”Byen er ikke repræsentativ, men det er min klare fornemmelse, at tendensen med stigende tilbud af mindfulness også ses i provinsen og København.”

Man kan tale om to typer brugere, mener Jørn Borup.

”Det kan være en terapi for folk med stress, mens andre bruger det som en form for wellness, hvor man forsøger at styrke krop og sind,” siger han.

I undersøgelsen har man fundet tilbud om mindfulness til individer, virksomheder - både private og offentlige - samt skoler, gymnasier og hospitaler, her til såvel ansatte som patienter.

Professor Klaus Nielsen, psykologisk institut ved Aarhus Universitet, siger, at der ikke er noget farligt ved mindfulness. Men han kan være bekymret over, at det bruges i skoler.

”Med den nye folkeskolereform er kravene til børnene øgede, og de har fået flere timer. Hvis man skal se kritisk på det, kan man sige, at mindfulness er en indadvendt måde at håndtere stressniveauet på. I stedet for at spørge, hvad ræsonnementet er i den ændrede skoledag, vender man det indad mod det enkelte barn, så det får ressourcer til individuelt at forsøge at håndtere situationen,” siger han og understreger, at han bygger sin tolkning på andres forskning i mindfulness. Selv beskæftiger han sig blandt andet med psykologien i et postmoderne samfund:

”Historisk er man gået fra at lære børn basale færdigheder, til at man i dag ser en psykologiserende tendens i skolen. Der er mere fokus på den enkeltes psykiske velvære, og mindfulness er et eksempel på det.”

Lektor Karen Lisa Salamon, institut for antropologi på Københavns Universitet, har flere bud på, hvorfor mindfulness ifølge undersøgelsen vokser i antal tilbud.

”Det er et bredt tilgængeligt og et ikke-problematiseret tilbud til løsning af et meget aktuelt problem på arbejdsmarkedet: Vi skal som medarbejdere løbe stadig hurtigere og være i konstant selvudvikling, ikke mindst efter finanskrisen,” siger hun.

”Samtidig har mindfulness noget populært samlende, ligesom løb og fitness, bare i mindre målestok,” siger hun, men tilføjer, at praksissen med rødder i buddhismen typisk bliver kritiseret fra religiøst hold:

”Kritikken fra buddhister er, at den kommercielle mindfulness er fastfood-buddhisme, og fra kristen og ateistisk side at man pådutter folk religion eller åndelighed under dække af en teknik. Mindfulness markedsføres som en vej til selvforbedring: At du bliver åbent opmærksom frem for dømmende over for alt, som dagen og livet bringer. At du lærer at acceptere sagernes tilstand uden at blive følelsesmæssigt indigneret. Karl Marx ville nok have set det som mere opium for folket. Det passer i hvert fald godt til mennesker på et presset arbejdsmarked, hvor man ikke kan ændre særlig meget andet end sig selv. Det er også anderledes end profeternes samfundskritiske opsange og de paradisiske visioner i religioner som jødedom, kristendom og islam.”

Mindfulness er ifølge hende yderligere karakteriseret ved, at det lanceres som en uforpligtende praksisform:

”Man behøver ikke tro på noget, melde sig ind i noget eller ændre sit liv. Og der er ingen etiske imperativer, man behøver leve op til. Mindfulness er en umiddelbar, teknisk løsning, som passer til vores teknokratiske samfund, hvor for eksempel den aktuelle flygtningesituation gøres til en debat om tal frem for etik.”