Der lød angiveligt et lettelsens suk blandt tusindvis af kvindelige katolikker verden over, da Vatikanet tirsdag meddelte, at paven vil tillade præster at tilgive kvinder, som søger syndsforladelse efter en abort.
Pavens besked kom i et brev fra Vatikanet offentliggjort tirsdag, skriver Reuters.
Tilgivelsen til de angrende kvinder kan ske inden for et såkaldt helligt år, som paven har proklameret, skal vare fra den 8. december i år til den 26. november næste år og have temaet Guds barmhjertighed.
Selvom pave Frans efterhånden er kendt for opsigtsvækkende bemærkninger, bør man hæfte sig særligt ved denne, mener Peter Lodberg, dr. theol. og lektor i teologi ved Aarhus Universitet, som blandt andet forsker i den katolske kirke.
Abort er ifølge den katolske kirkes lære en så alvorlig synd, at den medfører ekskommunikation - udelukkelse fra kirken, som normalt kun kan tilgives af en særligt højtstående person.
”Jeg vil sige, at det er meget markant. Som jeg kender kirkehistorien, erindrer jeg ikke, at den katolske kirke har gjort det muligt for præster at trække en ekskommunikation, det vil sige udelukkelse fra kirken, tilbage på den her måde,” siger Peter Lodberg.
Pavens udsagn udfordrer et helt grundlæggende katolsk forbud mod abort, mener Peter Lodberg.
”Det rokker ved den katolske grundtanke, at det undfangede liv er helligt og ikke må ødelægges – det skabelsesteologiske princip. Over for det princip står det, man kan kalde det kristologiske princip, som vil sige, at Jesus er hos den nødlidende og drager omsorg for enhver, der vil være del af kirkens fællesskab. Og han vælger altså det kristologiske.”
Paven skriver ifølge Reuters, at mange kvinder gennemlever en "eksistentiel og moralsk krise", når de har afsluttet et svangerskab med abort. Han siger, at han har mødt mange kvinder, som er mærket af denne smertelige byrde.
Hans beslutning er i tråd med den linje, han har lagt fra begyndelsen af sit virke, hvor han langsomt men sikkert gør kirken mere inkluderende, påpeger Peter Lodberg.
For eksempel skabte det verden over avisoverskrifter i 2013, da den argentinsk-fødte pave på spørgsmålet om sit syn på homoseksualitet svarede: ”Hvem er jeg til at fordømme en homoseksuel person af et godt hjerte, som søger Herren?”
”Han har betonet, at hans projekt handler om, at kirken skal være hos dem, der er udsatte og har problemer. Han betoner især, at han har mødt mange kvinder, som har haft det svært efter en abort. Nu kommer det første kontante skridt,” siger Peter Lodberg og tilføjer, at pavens beslutning kan dele vandene i den katolske kirke.
”Man kan sagtens forestille sig, det vil vække forargelse i konservative kredse, men han må vurdere, at han er godt nok forberedt.”
Pavens melding skal dog ikke tolkes som en afvigelse fra den katolske kirkes officielle lære, herunder synet på abort som en synd, mener den katolske kommentator og medredaktør på netmediet Crux John L. Allen Jr.
"Det, Frans i realiteten har gjort i stedet for at ændre doktrinen, er at udvide rækkevidden af barmhjertighed til alle, der søger tilgivelse med, hvad han beskriver som et 'sønderknust hjerte'," skriver han på cruxnow.com.
Hellige år er sjældne begivenheder i den katolske kirke.
Ordinære hellige år finder sted hvert 25. år, senest i 2000, mens et ekstraordinært helligt år kan proklameres for at markere en særlig begivenhed. Pavens proklamation skete i forbindelse med toårsdagen for hans indsættelse i marts.