Lektor: Præster og organister skal samarbejde mere om salmevalget

Vestervig Kirkemusikskole lancerer "det ikonografiske salmevalg" og tror, at metoden både vil forbedre gudstjenesten og samarbejdet mellem præster og organister

Jørgen Kjærgaard, der lancerer "det ikonografiske salmevalg", har været medlem af Salmebogskommissionen, der udarbejdede den nuværende salmebog, og er forfatter til opslagsværket "Salmehåndbog I-II". Med "det ikonografiske salmevalg" lægger han op til et bedre samarbejde mellem præster og organister. --
Jørgen Kjærgaard, der lancerer "det ikonografiske salmevalg", har været medlem af Salmebogskommissionen, der udarbejdede den nuværende salmebog, og er forfatter til opslagsværket "Salmehåndbog I-II". Med "det ikonografiske salmevalg" lægger han op til et bedre samarbejde mellem præster og organister. --. Foto: Henning Bagger.

I nogle sogne indtaler præsten hver uge salmenumrene til den kommende gudstjeneste – eller begravelse eller bryllup – på organistens telefonsvarer, og så snakker man ikke mere om det. Jørgen Kjærgaard, stiftskonsulent og lektor i salmer og gudstjenesteliturgi, har endog hørt om sogne, hvor samarbejdet mellem de to er så dårligt, at organisten må ringe op til præstens telefonsvarer for at få besked på, hvilke salmenumre han skal spille til.

"Det er den ene yderlighed, og så er der den anden, i de store sogne, hvor præst og organist sammen drøfter den kommende uges tjenester på ugentlige møder, men den model gælder ikke for landsognene. I 80 procent af folkekirkens menigheder er virkeligheden en ganske anden."

Derfor knirker samarbejdet mellem præst og organist så mange steder, og det konfliktpotentiale, der ligger her, har de senere år været taget op på kurser på folkekirkens center for efteruddannelse, Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster.

I forlængelse heraf lancerer Vestervig Kirkemusikskole nu et positivt bud på bedre samarbejde mellem præster og organister. Det lægger samtidig op til et kvalitetsløft af såvel gudstjenester som de kirkelige handlinger i folkekirken, understreger Jørgen Kjærgaard. Han er lektor på kirkemusikskolen og idémand til det nye tiltag, som er blevet præsenteret på kurser for organister og præster.

"Organister og præster er ansat til at løse en fælles opgave, som i meget vidt omfang kræver et nært samarbejde, så derfor er det altafgørende, at dette samarbejde fungerer," fastslår Jørgen Kjærgaard. "Kan vi samtidig forbedre kvaliteten af gudstjenesten, som jeg mener, den nye model giver mulighed for, er der med andre ord tale om en ren win-win-situation for folkekirken."

Når præster skal vælge salmer, går de frem efter tre grundmodeller: 1. det liturgiske salmevalg, 2. det tekstorienterede salmevalg, eller 3. den model, som Jørgen Kjærgaard benævner "ad hoc-salmevalget".

Det bud, som Vestervig Kirkemusikskole lancerer, kalder han for "det ikonografiske salmevalg", men først lidt om de tre andre metoder:

Det liturgiske salmevalg er det ældste og følger i sit grundprincip det gamle klassiske mønster, som den lutherske kirke arvede fra den romersk-katolske kirke. Her vælges salmerne efter messens enkelte led.

"I dag tror jeg, at de præster, der vælger salmer på den måde, kan tælles på én hånd," mener Jørgen Kjærgaard. "I min generation af teologer har den fremherskende metode været det tekstorienterede valg, hvor det er de bibeltekster, der læses den pågældende søndag, der bestemmer salmevalget. Men i dag er også den metode stærkt på retur til fordel for det tematiske ?ad hoc-salmevalg?, hvor salmerne vælges efter årstid, og om der er dåb, og hvad præsten nu ellers har tænkt skulle være tema for hans eller hendes prædiken."

"I praksis betyder denne metode, at man hver eneste uge begynder på et blankt stykke papir, og så laver man sit salmevalg som en slags krydsogtværs. Højmessen efter 1992-ritualet har seks salmer, der skal vælges, og dem putter man så ind, sådan som man synes, det passer med årstid, kirkelig handling og søndagens bærende prædikentema."

"Det er en metode, der kan give en vis aktualitet, men den organist, der efter denne metode får en seddel med salmenumre stukket ud torsdag aften, hvad i alverden skal hun eller han stille op med den? Hvordan skal man vælge musik til sådan en gudstjeneste, der rent ud sagt har lidt fra alle hylder, men ikke nødvendigvis nogen egentlig linje?".

Vestervig Kirkemusikskoles bud er også salmevalg efter tema, men når Jørgen Kjærgaard foretrækker at kalde metoden for "det ikonografiske salmevalg", understreges dermed, at fremgangsmåden lægger op til betydelig dybere og langt mere omfattende liturgiske, teologiske og musikalske overvejelser i et tæt samarbejde mellem præst og organist.

"Ikonen viser os en bibelsk situation eller en bibelsk person, men tolker samtidig begivenheden eller personen. På samme måde skal organist og præst i fællesskab finde frem til gudstjenestens ?ikon?," forklarer han. "Ved sammen at læse de bibelske tekster til gudstjenesten igennem vil der af denne læsning dukke en ?ikon? op, et billede, som fortæller, hvad denne gudstjeneste skal handle om. For bibelteksterne er jo ikke valgt tilfældigt, men fordi de belyser det hellige fra forskellige sider og i forskelligt lys."

Søndagens gudstjeneste-ikon er den hellige historie, der kaster det guddommelige lys ind over os, tilføjer Jørgen Kjærgaard.

"Det behøver man ikke være teologisk specialuddannet for at kunne snakke med om. Der er organisten lige så velkvalificeret som præsten, for i vores lutherske kirke er salmerne jo en del af prædikenen. Det vil sige, at der her er en ligeværdighed og et fælles udgangspunkt for at nærme sig et salme- og musikvalg."

Jørgen Kjærgaard forestiller sig, at organist og præst sætter sig sammen og i fællesskab finder frem til "ikonerne" for en række søn- og helligdage, for eksempel tre måneder ad gangen.

"Man kan jo godt lade et ?vindue? stå åbent, for bliver der nu dåb, skal der naturligvis være plads til en dåbssalme, eller hvis præsten nu får et indfald med hensyn til sin prædiken, men hovedkorpus af salmerne er valgt, og når man så skal detailforberede den enkelte gudstjeneste, er linjen fastlagt."

Det vil være en fordel for begge parter og i sidste ende spare tid, mener Jørgen Kjærgaard, og ikke mindst: Fremgangsmåden giver organisten en chance for at målrette musikken, så den passer lige præcis til gudstjenestens "ikon" og dermed tilføre gudstjenesten et kvalitetsmæssigt musikalsk løft – samt forebygge eventuelle samarbejdskonflikter mellem præst og organist.

steens@k.dk