Lov om kønsskifte anklages for sjusk

Kirkeministeren lovede på et samråd i går at redegøre for forarbejdet til loven om juridisk kønsskifte. Flere politikere er bekymrede for, om præsten kan pålægges at vie et par, hvoraf den ene har skiftet cpr-nummer

”Præster kan nægte at vie homoseksuelle par og at vie fraskilte. Men hvis den ene i et homoseksuelt parforhold får et juridisk kønsskifte, er det lige pludselig embedsforsømmelse, hvis en præst siger nej til at vie parret," lyder bekymringen over loven om juridisk kønsskifte.
”Præster kan nægte at vie homoseksuelle par og at vie fraskilte. Men hvis den ene i et homoseksuelt parforhold får et juridisk kønsskifte, er det lige pludselig embedsforsømmelse, hvis en præst siger nej til at vie parret," lyder bekymringen over loven om juridisk kønsskifte. Foto: alenazamotaeva.

En sognepræst kan nægte at vie et par af samme køn. Det står i loven. Men hvis den ene af parterne foretager juridisk kønsskifte, så kan præsten ikke længere nægte, for nu er der tale om et heteroseksuelt par. Derfor er der et hul i lovgivningen, som kirkeminister Marianne Jelved (R) må sørge for at lukke, mener Dansk Folkepartis kirkeordfører, Christian Langballe.

Derfor havde han kaldt ministeren i åbent samråd i Folketingets Kirkeudvalg for at fremlægge sin bekymring.

Den 1. september trådte en ny lov i kraft, som gør det muligt at få ændret sit cpr-nummer til et mandligt eller kvindeligt nummer, hvis man ønsker det. Det er blevet kaldt et juridisk kønsskifte, fordi der ikke er tale om et egentligt kønsskifte, men alene om tildeling af et nyt cpr-nummer.

”Præster kan nægte at vie homoseksuelle par og at vie fraskilte. Men hvis den ene i et homoseksuelt parforhold får et juridisk kønsskifte, er det lige pludselig embedsforsømmelse, hvis en præst siger nej til at vie parret. Det generer mig, at juraen er blevet sådan i den nye lov. Det kan ikke bare klares ved at præsten går til sin biskop og så at sige får syndsforladelse. Det må fremgå af loven, at en præst har lov til at sige nej til at vie her ligesom i andre situationer. Det skylder man folkekirken som den brede paraply for kirkelige retninger, den er,” sagde Christian Langballe.

Det fremgik af samrådet, at også Venstres Birthe Rønn Hornbech (V) er bekymret.

”Hele den nye lovgivning er lovsjusk og det rene rod for præsten. Der er ingen rets-kilder eller domspraksis bag loven, som pålægger en præst at vie mennesker, der er juridisk kønsskiftede, på samme måde som når der er tale om heteroseksuelle par, der opfylder vielsesbetingelserne,” sagde Birthe Rønn Hornbech, som mener, at selve loven og dens følgevirkninger er uklare.

”Det må derfor klart fremgå, hvilke rettigheder mennesker med forskellige seksuelle orienteringer har, og hvilke pligter en sognepræst kan pålægges eller ej.”

”Derfor må udvalget bag loven begynde forfra, fordi der er en lang række virkninger, som man slet ikke har tænkt over,” sagde hun .

Marianne Jelved mener, at der hører en grundlæggende respekt med i forhold til mennesker, som vælger et juridisk kønsskifte.

”Al fornuft taler for, at hvis en præst af religiøse grunde ikke vil foretage en bestemt vielse, så vil biskoppen ikke pålægge vedkommende at foretage den. Det siger erfaringen med den frihedslovgivning, vi har i folkekirken,” sagde Marianne Jelved.

Hun vil gerne gennemgå den nye lovs forarbejder for at klarlægge, hvilke overvejelser og problemstillinger man har diskuteret, og så fremlægge det for Kirkeudvalget.

”Så har vi et bedre grundlag at diskutere videre på.”