Luthers salmer skabte Nordens folkekirker

Martin Luther satte brand i det europæiske kirkeoprør i 1500-tallet, men det reformatoriske budskab blev i høj grad spredt til almindelige mennesker gennem salmerne

Martin Luthers salmer synges fortsat i hele Norden. Her er det i den internationale menighed i Helsingfors, som er en del af den finske lutherske folkekirke. Menigheden hører til i Tempelpladskirken, eller Klippekirken, som ligger midt i byen og er sprængt ind i grundfjeldet. -
Martin Luthers salmer synges fortsat i hele Norden. Her er det i den internationale menighed i Helsingfors, som er en del af den finske lutherske folkekirke. Menigheden hører til i Tempelpladskirken, eller Klippekirken, som ligger midt i byen og er sprængt ind i grundfjeldet. -. Foto: Claus Vincents.

Kendte og elskede salmer som "Vor Gud han er så fast en borg" og "Lovet være du, Jesus Krist" er i dag for længst en del af den nordiske salmetradition, og alle Nordens folk synger dem stadig gerne, selvom de er tæt på 500 år gamle.

Men salmerne var i virkeligheden Martin Luthers pædagogiske måde at få spredt sit budskab på, da han indledte det historiske kirkeoprør mod den katolske kirke i 1517. Ny forskning viser, at også de nordiske lande var forbavsende hurtige til at tage imod den nye opfattelse af kirken, blandt andet ved at trykke en lang række af reformatorens salmer og bruge dem i den helt nye del i gudstjenesten, menighedens fællessang.

- Luther begyndte at skrive sine salmer i en svær situation i 1523, hvor to tilhængere af Reformationen var blevet brændt på bålet i Bruxelles, siger Suvi-Päivi Koski, der er præst ved domkirken i Helsingfors, studerer kirkemusik på Sibelius-Akademiet og har en doktorgrad i salmeforskning.

Fællessangen var kernen i Luthers nye teologi og salmeideologi og skulle i løbet af ret kort tid vinde udbredelse over hele Europa, ikke mindst i Norden, fortæller Suvi-Päivi Koski.

Den første salme om de to unge mænds tragiske død var nærmest en protestsang.

- Men også andre reformatorer begyndte nu at skrive salmer, og der udbrød en stærk sang- og salmebevægelse. På den måde blev almindelige mennesker, som ikke nødvendigvis havde teologiske kundskaber, bekendt med indholdet i det reformatoriske budskab. Det var en meget vigtig, historisk begivenhed. Det at synge sammen i fællesskab og på den måde at vise sin tro, det var ikke set før og det er altså vældig luthersk, siger Suvi-Päivi Koski.

Hvordan den lutherske salmesang påvirkede landene i Norden, og hvordan Luthers 45 salmer og liturgiske tekster har været i brug lige op til i dag, fortæller den nye bog "Martin Luthers salmer i de nordiske folks liv". Det er et forskerværk, som er blevet til gennem tre års arbejde, udført af over 60 salmeforskere inden for teologi, musikvidenskab, litteratur, pædagogik og sociologi. De har stået på hovedet i alt, hvad de kunne finde om Martin Luthers salmer, hvad angår musik, tekst, statistik og teologi.

– Luther var en bemærkelsesværdig tænker og personlighed, som kunne sige tingene på skrift og i tale, så ordene stod som mejslet. Han førte an i den nye salmeskrivning og blev det helt store forbillede for eftertidens salmedigtere, ikke mindst de danske, siger Peter Balslev-Clausen, adjungeret professor i hymnologi (salmelære) ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet. Hans bidrag til bogen handler om Luthers salmer i Danmark.

Bogen om Luthers salmer konkluderer, efter at have lagt alle nordiske salmevalgsundersøgelser inden for de sidste 50 år sammen, at Luther-salmernes brug generelt er i tilbagegang. Dog ikke mere, end at fire af Luthers salmer fortsat er blandt de 40 mest sungne salmer i danske kirker.

I dag kan Luthers salmer måske synes tunge og gammeldags, lyder en anden konklusion.

- Men andre har i tidens løb fundet Luthers salmesprog så sprogligt direkte og usminket, at salmerne er blevet bearbejdet til en mere spiselig formulering alt efter samtiden, hvad enten det har været i Danmark eller Norge. Salmerne har jo også skullet overleve for eksempel den victorianske periode. Så der er i dag stadig meget at hente rent tekstmæssigt i Luthers originale sprog, siger Peter Balslev-Clausen.

Luthers projekt var at få spredt budskabet om den Gud, som ikke bare var dømmende og straffende, men også nådig og til at komme i direkte forbindelse med for det enkelte menneske. Salmen blev hans budbringer. Datidens musikalske hit sørgede for den sangbare popularitet, og teksterne forklarede det nye kirke- og gudssyn.

Fællesskab i salmesang og en meget mere tilbagetrukken præsterolle var nøgleord for Luther, og det skulle give almindelige mennesker deres plads i kirken tilbage.

I cirka 1527 var de første lutherske gudstjenester godt i gang i Danmark, og allerede i 1529 var ikke mindre end 26 af Luthers salmer oversat til dansk. Også Sverige fulgte godt med, og stille og roligt spredte de nye salmer sig, så de nordiske lande hver især gennem tiden har haft tæt på 40 forskellige lutherske salmer i brug.

- De reformatoriske salmer gav mennesker en ny røst og gav evangeliet nye vinger, siger Suvi-Päivi Koski.

- Luthers måde at udtrykke den nye tro på hentede billeder fra kærligheden, at leve i nuet og tage imod, hvad den treenige Gud har at give, og en samtidighed, hvor Gud og mennesket nu kunne mødes i ordet. Også hans musikteologi har vist sig at være vigtig: Musikken var for Luther Guds middel til at fremstille evangeliet for mennesket og nå ind til det menneskelige hjerte gennem vores hørelse, siger Suvi-Päivi Koski.

Derfor er det nærliggende at spørge, om de gamle Luther-salmer med deres fortidige sprog fortsat opfylder det formål:

- Hvis ikke man forstår, hvad det er, man synger, kan man nemt føle sig udenfor. Men historiens omskrivninger af gamle salmer til nyt sprog har vist, at det også kan være forkert at skulle forstå alt. Derfor er det en balance for alle vores lutherske kirker at få både det gamle og det nye til at fungere, og her var Luther selv en foregangsmand, siger Suvi-Päivi Koski.

vincents@kristeligt-dagblad.dk

Den finske salmeekspert Suvi-Päivi Koski er lidenskabeligt optaget af alt, hvad der har med salmer at gøre. Her præsenterer hun den finske lutherske kirkes første koralbog fra 1702. -
Den finske salmeekspert Suvi-Päivi Koski er lidenskabeligt optaget af alt, hvad der har med salmer at gøre. Her præsenterer hun den finske lutherske kirkes første koralbog fra 1702. - Foto: Claus Vincents.