Hellig Kors Kloster er en godt bevaret hemmelighed. Midt imellem Ringkøbing og Skjern ved den lille by Dejbjerg dukker en sælsom kirkebygning pludselig op midt i lyngen, bygget af lokale sten og omkranset af lavere rødstensbygninger, der rummer både refugium og privatbolig. Hellig Kors Kloster er bygget af genbrugsmaterialer i en periode fra 1958 og frem til 1975.
Opstået på grund af en visionær tidligere sognepræst, Hakon Rabjerg, der ønskede at skabe et luthersk kloster ude på heden, hvor folk kunne finde ro og meget gerne slå sig ned permanent i et kristent bofællesskab. Hakon Rabjerg nåede aldrig selv at se drømmen realiseret.
Han blev dræbt i en bilulykke tæt på klostret i 1990, og siden har der kun boet få faste tilsynsfolk på stedet, hvor der har været spredt aktivitet med retræter og kortere ophold.
Men det skulle gerne ændres nu. Fra næste år flytter et nyt lederpar ind i de lettere forfaldne bygninger, og håbet er, at netop tanken om et kristent bofællesskab for alvor bliver realiseret.
”Klostret står ganske enkelt ved en skillevej. Enten vil det bare forfalde helt, eller også skal der ske noget drastisk. Det er så her, Marianne og jeg kommer ind i billedet. For vi er faktisk tossede nok til at tro på, at det nok skal lykkes,” fortæller teolog Carsten Dalsgaard Hansen med et stort smil.
Ægteparret tror, at Hakon Rabjergs oprindelige idé om et kristent kommunitet var forud for sin tid, men at det måske passer meget bedre med folks ønsker og behov nu.
”Det ligger i tiden, at mange ønsker at stå lidt af det her ræs, som tilværelsen har udviklet sig til, hvor jagten på det materielle i høj grad er det, der styrer os. I dag ser du mange, der i stedet kan se værdien i det enkle liv, og der er samtidig et øget fokus på at få udviklet sit åndelige liv,” siger Marianne Dalsgaard Hansen, der har arbejdet som lærer og nu er pensionist.
De er godt klar over, at der er lang vej igen, før Hellig Kors Kloster vil komme til at virke tillokkende for nye tilflyttere. På en kold og regnfuld novemberdag må der elektriske varmeblæsere til i den lille opholdsstue i refugiet, hvor tapetet afslører fugtpletter på ydervæggen, og kulden trækker op fra gulvet.
”Bestyrelsen har besluttet, at vi skal forsøge at få tilladelse til at bygge nogle moderne lavenergiboliger, så det kan blive attraktivt at bo her. Men det skal også være muligt bare at slå sig ned i en kortere periode, hvor man har brug for klosterlivets ro og åndelighed, og derudover skal vi selvfølgelig fortsætte med at være et retrætested. Men det er vigtigt, at vi ikke får sat gang i for mange aktiviteter. Det vil ødelægge den helt særlige ro, du finder herude - og det er jo netop den, der er stedets perle,” fortæller Carsten Dalsgaard Hansen.
De har selv følt sig draget af stedet. Første gang de så det, var i 1970. De var forlovede, og Marianne arbejdede som lærer på en efterskole i nærheden.
En dag gik de en tur på heden, og dér midt i lyngbakkerne, med udsigt til Ringkøbing Fjord, stod den usædvanlige kirkebygning. For 15 år siden tog de tilbage og var sammen på retræte.
De mødte søster Rosa, der boede alene tilbage på klostret, og som var ved at slide sig selv op med at holde stedet nogenlunde i stand, gøre klar til retræterne, stå for maden og sikre de daglige tidebønner, der stadig holdes. Og igen blev de betaget af stedets særlige ånd.
”Det har været hårdt at holde det kørende, og det er jo heller ikke sikkert, at det lykkes for os. Men jeg oplever det, som om Gud har villet have os herud, og nu er vi her så. Nu er det op til ham, hvad der skal ske. Vi er her bare, med åbne hænder,” siger Carsten Dalsgaard Hansen.
Som uddannet teolog arbejdede han som sognepræst i Emdrup ved København i syv år, men koblingen mellem stat og kirke brød han sig ikke om, og i dag er hverken han eller hans kone medlem af folkekirken.
”Jeg kørte sur i det og oplevede, at folkekirken er blevet så præget af sekulariseringen, at det vanskeliggør hele projektet med gudsriget. Derfor stoppede jeg også med at være præst. I dag kører jeg skolebus og holder retræter. Men jeg har da en drøm om igen at fungere som præst her i kirken under tilsyn fra Evangelisk Luthersk Netværk, hvor der samtidig er en økumenisk åbenhed, som byder kristne fra alle retninger velkomne,” siger Carsten Dalsgaard Hansen.