12 mennesker sidder rundt om et aflangt bord i et stærkt oplyst fællesrum i Kriminalforsorgens institution for frihedsberøvede asylsøgere i Ellebæk-fængslet uden for Birkerød. I rummet er også et bordtennisbord, et bordfodboldbord og et alterbord med krucifiks, bægre, kalk og saftevand.
Det er torsdag eftermiddag og tid til den ugentlige gudstjeneste. Blandt de 12 ved bordet er sogne- og fængselspræst Per Bohlbro, to elever fra Luthersk Missions Højskole (LMH) i Hillerød og ni frihedsberøvede asylsøgere. Ved siden af bordet står en frivillig, der ofte besøger asylsøgerne i Ellebæk. Han indleder gudstjenesten med en indgangsbøn.
På bordet ligger en række hæfter med engelske salmer. De to højskoleelever synger for, og enkelte rundt om bordet stemmer i. Efter salmen ”In Christ Alone” tager den anden tilstedeværende sognepræst, Claus Øland, ordet. Han fortæller på engelsk om håbet, som bæres af troen på Jesus Kristus. Og om, hvordan gudstjenesten i hans navn kan så et frø af håb hos dem, der hører ordet.
En af eleverne fra LMH, som er kommet til gudstjenesterne i Ellebæk under sit højskoleophold, rejser sig. Mens en seddel med to citater fra Johannesevangeliet bliver delt rundt, fortæller hun om Jesus som lyset midt i decembers mørke.
Per Bohlbro læser søndagens tekst fra Matthæusevangeliet om den fængslede Johannes Døberen. I sin efterfølgende prædiken fortæller han om den fængsledes frygt for, hvad der skal ske, og om, hvordan frygten og tvivlen kan overvinde troen og håbet. Men han fortæller også, hvordan Johannes Døberen i fængslet når til en erkendelse af, at det ikke hans egne gerninger, men netop troen på Jesus, som i sidste ende er afgørende.
Efter prædikenen stiller størstedelen af deltagerne sig op i en lang række ved alterbordet. De to præster forestår nadveren, som bliver uddelt i stilhed. Gudstjenesten er slut, og deltagerne bliver inddelt i tre grupper, som skal tale om deres egne erfaringer med troen og håbet.