Hvordan får man kombinationen af larmende børn og en stille prædiken til at forenes i et kirkerum med lang efterklang?
Spørgsmålet er blevet aktuelt, efter en præst i Nordjylland har fået ballade for at bede et par dåbsgæster om tage deres larmende børn ud af gudstjenesten.
LÆS OGSÅ: Hvor meget må børn larme til en gudstjeneste
Kristeligt Dagblad har derfor spurgt læserne om, hvorvidt børn hører hjemme ved en gudstjeneste.
Og skal man følge avisens læsere, skal børn selvfølgelig med i kirke. Sådan lyder det i de fleste af de over 50 indlæg, der er blevet skrevet til artiklen på Kristeligt Dagblads Facebook-side. Og børnene må oven i købet gerne larme. I hvert fald hvis man spørger Thomas Heje Nielsen:
"Hvis man fortsætter den gammelmands-tanke om, at børn kun skal ses og ikke høres i kirken, så vil kirken ganske stille grave sin egen grav og fortsat være et forsamlingshus for enlige og gamle. Jeg vil have larm og kaos i min kirke! Der skal ske noget," skriver han på Facebook.
Adskillige læsere henviser til Jesus' opfordring til at lade de små børn komme til ham og mener, at de ord giver det fulde svar på spørgsmålet, om børn hører hjemme ved gudstjenesten.
Andre læser bemærker dog, at Jesus' opfordring vist ikke har meget at gøre med, om børn må larme i kirken.
"Man hører af og til forældre, der føler sig særligt irettesat, argumentere ud fra "har Jesus måske ikke selv sagt Lad de små børn komme til mig"-princippet. Jo, det har han, og dét er da også rigtigt, at de små børn er er velkommen i kirken, men der er da ved Gud ikke nogen, der har sagt, at de skal komme råbende og skrigende," skriver Thea Emilie Laukamp.
Hun tilføjer senere, at Jesus heller ikke fandt sig i hvad som helst - og sikkert heller ikke ville acceptere at blive afbrudt af larmende børn.
Alle læsere er dog lige positivt stemt over for at skulle have de små rødder løbende rundt om kirkebænkene. Hvorfor skal de små børn med i kirke, spørger Kirsten Wenneberg:
"Kirken er et bedehus. Et sted at samle sine tanker og få Guds ord med hjem. En højtidsstund. Præsten forbereder sin prædiken, og hele liturgien er vigtig. Hvorfor komme, hvis det ikke er for at lytte og følge med? Når børn kan have glæde af at deltage og være stille, skal de selvfølgelig med. Ellers må de blive passet af den ene forælder, bedsteforældre eller noget så gammeldags som en barnepige," skriver hun.
Den holdning bliver bakket op af Iben Hjorth:
"Kong barn bliver vænnet til altid at være i centrum med se mig, hør mig, og det er i sig selv irriterende. Lad dog være med at tage dem med i en kirke - det er et mismatch," lyder hendes kommentar på Facebook.
Et helt andet perspektiv på problemstillingen kommer fra Line Thérèse Martine Larsen. Hun breder problemet om børnelarm i kirken ud og spørger:
"Tja.. I min kirke er det lige så meget de gamle damer, der sidder og sladre løs. Skal de så også smides ud?"