Et par gode håndfulde folkeskolelærere, religionsundervisere og andre interesserede trodsede tirsdag aften fodboldlandskamp i fjernsynet og mødte op for at se fremtrædende religionsdebattører tage forholdet mellem kirke og skole under kærlig behandling i Timotheus Kirke i Valby.
Og var de kommet efter kvalificerede indspark, der ikke havde noget med fodbold at gøre, så fik de det. Sognepræst i Jesuskirken i Valby Sørine Gotfredsen indledte med en kort prædiken. Herefter skiftede hun til civil, og på få minutter blev kirken omdannet til foredragssal med øl, saltstænger og ivrigt debatpanel foran alteret.
LÆS OGSÅ: Aftale på plads om kristendomsfag
Én af panelets debattører, journalist og forfatter Henrik Wivel, karakteriserede sig selv som en tvivler og fortalte, at han ikke er konfirmeret. Alligevel slog han fast, at han mener, at kristendomskundskab, som faget hedder nu, er det helt rigtige navn til et fag, der skal lære danske børn om religion. Og at Bibelen, salmesang og detaljeret viden om kristendommen er essentiel i forståelsen af dansk og vestlig kultur.
Vi ved præcis, hvornår Dan Turell blev digter. Det var, da han stod til morgensang på Bakkegårdsskolen i Vangede og hørte Ingemanns Lysets engel går med glans. Han besvimede simpelthen. Han havde aldrig før hørt ord, der virkede så stærkt, var et af de eksempler, han gav på kristendommens virkning.
Ifølge Wivel er der intet direkte forkyndende i at give én religion forrang frem for en anden. Men deri var en anden af aftenens debattører, religionsforsker ved Syddansk Universitet Tim Jensen, stærkt uenig:
Jeg ville ønske, at folkeskolens religionsundervisning var som gymnasiets. Et normalt fag, hvor man forholder sig videnskabeligt til alle verdensreligionerne. Og man kan da sagtens anskueliggøre, hvad det vil sige for en muslim at bede en bøn ved hjælp af kognitionsvidenskab for eksempel.
Her stillede flere af tilhørerne sig kritisk an, inklusive Sørine Gotfredsen:
Uden at bede? Du siger jo heller ikke til børnene, at de ikke må røre ved leret i formingstimen!
Hertil lød Tim Jensens svar:
Vi skal og bør ikke kravle ind i kroppen på folk og deres personlige religiøse oplevelse. For den er ikke almenmenneskelig, sagde han.
Her mente en ældre kvinde på en af de bagerste kirkebænke at have oplevet noget andet i sit 40-årige virke som pædagog.
Jeg har aldrig oplevet et barn, der ikke havde et eller andet forhold til Gud, sagde hun og fortalte om en lille pige, der havde mistet sin farmor, og som en dag var kommet i børnehave og havde fortalt, at hun altså troede på Gud, selvom hendes forældre ikke gjorde det.
En yngre kvinde bakkede op med et spørgsmål om, hvad der er så slemt ved forkyndelse, og her tog John Rydahl, formand for Religionslærerforeningen, ordet.
Den direkte forkyndelse har så stærk indflydelse på vores måde at forstå livet på, at det er farligt at slippe løs. Blandt andet derfor er det forbudt at bede fadervor. Vi er nødt til at sikre os, at det ikke er de forkerte, der griber om vores børns hjerter, sagde John Rydahl.
Aftenens debat blev rundet af med en bøn fra religionsforskeren Tim Jensen:
Husk nu på, at der ikke kun er kristne børn i den danske folkeskole. Vi kan da ikke påstå, at det er helt anstændigt, at de skal lære mere om kristendom end om andre religioner. Det er jo forkyndelse. Mine egne børn har gået på en kristen friskole, og jeg stoler på lærerne. Men jeg kan love jer for, at jeg ikke ville give hvilken som helst præst adgang til deres opdragelse, sagde Tim Jensen.