Carl Holst: Man må tillidsfuldt vente på, at livsglæden kommer igen

Folketingspolitiker Carl Holst (V) ser sig selv som en glad grundtvigianer, men han har også prøvet at miste glæden. Morgendagens prædiketekst er en vigtig opmuntring for en politiker, der har prøvet at stå i modvind

Nogle gange slipper glæden i livet op. Teksten er en påmindelse om, at du kan finde hvile i Kristus, for vinen kommer igen, mener Carl Holst om søndagens tekst.
Nogle gange slipper glæden i livet op. Teksten er en påmindelse om, at du kan finde hvile i Kristus, for vinen kommer igen, mener Carl Holst om søndagens tekst. Foto: Michael Drost-Hansen.

Det kan godt være, at han ikke har nøglerne til kirken, men han kan så nemt som ingenting få døren til kirken åbnet, hvis han ønsker det.

Carl Holst, folketingspolitiker for Venstre og mangeårig regionsrådsformand i Region Syddanmark, bor ikke mange skridt fra kirken i Rødding. Han er vokset op på Rødding Højskole, Danmarks ældste, hvor begge forældre var tilknyttet. Rødding Frimenighed i Sønderjylland er højskolens nærmeste nabo, og de to institutioner på det nærmeste bor i Carl Holst.

Derfor var det også det naturligste i verden, at interviewet om søndagens prædikentekst skulle finde sted i den frimenighed, som er en grundsøjle i hans liv.

Da vi har gået de godt hundrede meter fra hans hjem og ind i kirken, konstaterer han som det første, at han ikke har fået den bibelske tekst med.

”Men det går nok, jeg kender jo teksten,” indleder Carl Holst, der er vokset op med bibelfortællinger. Det var som oftest hans mor, der læste dem højt, mens faderen varetog opgaverne på højskolen. Fortællingen om brylluppet i Kana, hvor vinen slipper op, og Jesus gør vand til vin, ligger da også på rygradden.

”Jeg har efterhånden holdt en del taler til bryllupper, men jeg har aldrig forstået teksten som en bryllupstekst,” siger Carl Holst.

Kernen i teksten er vores forståelse af tid og vores forståelse af livsglæden, mener han.

Først det med tiden. Carl Holst hæfter sig ved, at det er på den tredje dag, ligesom det var på tredjedagen, at Jesus genopstod.

”Referencen til genopstandelsen er tydelig, men Jesus siger også, at hans time endnu ikke er kommet. Tiden er endnu ikke, og her er vi ved noget meget centralt: Vores evne til at vente, som ofte bliver sat på en prøve.”

Bryllupsgæsterne oplevede, at vinen slap op. For Carl Holst er vinen et billede på livsglæden.

”Nogle gange slipper glæden i livet op. Teksten er en påmindelse om, at du kan finde hvile i Kristus, for vinen kommer igen. Det er til tider en ekstrem svær prøvelse for os, men jo bedre vi evner at hvile i nuet og tillidsfuldt vente på, at livsglæden kommer igen, jo nemmere kommer vi overens med livet,” siger han.

Den 3. maj 2000 klokken 16.32 blev Carl Holst torpederet af en bil på den fynske hovedvej 161. Hjemme var hans kone med deres toårige søn, Mads, og højgravid med deres andet barn, Magnus. Bilulykken var alvorlig og samtidig nådig. Carl Holst fik blandt andet ødelagt sit højre knæ og kæmpede i flere år med både fysiske og psykiske men. Han kigger op mod alteret.

”Jeg kunne i flere år ikke lægge mig på knæ ved nadveren.”

Han bekymrede sig om, at resten af livet skulle gå med at minimere følgerne af skaderne. Han var ramt på livsglæden.

”Heldigvis kom min livsglæde igen. Jeg er en glad grundtvigianer, og det er i høj grad glæden ved livet, som jeg mærker som den dybeste mening i kristendommen,” fremhæver Carl Holst.

At bryllupsgæsterne samtidig fik serveret den gode vin til sidst, rummer for Carl Holst en anden vigtig pointe. Hvis man evner at vente på glæden, så kan den vise sig større end tidligere.

”Fem år efter ulykken oplevede jeg, at min glæde over livet blev større end den, jeg kendte i forvejen. Fordi jeg gennem smerten og ulykken fik et nyt perspektiv på glæden, da den kom igen.”

Og glæden kommer og går. Den er ikke bestandig. Da Carl Holst tilbage i 2015 havnede i et politisk stormvejr, og han efter blot 93 dage valgte at trække sig som forsvarsminister, stod han i en ny form for krise.

Sagen er endnu ikke afsluttet, og derfor kan og vil han ikke knytte en masse ord til den. Men han taler gerne om det ind i rammen om livsglæden.

”Alle, som har prøvet den slags, ved, hvor ondt det gør,” siger Carl Holst, der i høj grad har fundet støtte og styrke til at komme gennem krisen i Rødding.

”Der var folk, som sagde, da det hele stod på, at det værste for Carl måtte være, at han boede i Rødding, fordi det er et lille samfund. Det var stik modsat. Jeg havde brug for at møde folk, som vidste, hvem jeg var.”

I fællesskabet, i familierammen og i de bibelske tekster med tanken om livsglæden, som kommer igen, finder Carl Holst megen styrke. Blandt andet fortællingen fra Det Gamle Testamente om Daniel i løvekulen, som de ikke kunne ramme på embedsførelsen og derfor angreb på troen.

”Der er mange, der har prøvet noget, som er værre end det, som jeg havnede i. Selvfølgelig er det hårdt, men det har været vigtigt for mig at bevare proportionerne, og det, som i høj grad rammes, er min forfængelighed,” siger Carl Holst, som fremhæver højskolens almene dannelsesideal som noget, der har hjulpet ham med fodfæstet i livet.

”Du formes i et fællesskab og i en historie, hvor du ved, hvor du kommer fra, og hvem du er. Den livsramme er jeg så heldig at se og mærke hver eneste dag.”

Sammendrag af søndagens tekst, Johannesevangeliet 2,1-11.

Hvad ville du sige i din prædiken, hvis du skulle prædike på søndag?

Den, der tager sorger på forskud, risikerer at få dem to gange.

Hvad er for dig det vigtigste af De Ti Bud?

Dem alle, men Jesus sammenfatter det: Du skal elske Herren din Gud og din næste som dig selv.

Hvordan er din ønskegudstjeneste?

En gudstjeneste, hvor jeg får noget at tænke over, og hvor præsten i sin teologi tager udgangspunkt i livsglæden.

Hvordan er dit gudsbillede?

For mig er Gud ordet kombineret med den grundtvigske tænkning om, at mennesket er et guddommeligt eksperiment af ånd og støv.