Digter: Man skal finde befrielsen i det uvisse

Man ikke skal blive uvenner med sin rolle i livet. Det råd har Vibeke Pilar Carstensen fået af sin mor. – ...

Man ikke skal blive uvenner med sin rolle i livet. Det råd har Vibeke Pilar Carstensen fået af sin mor. – Privatfoto.

Mødet med accept, venskab og ubegrænset kærlighed har påvirket mig meget. For mig hænger tro og kærlighed uløseligt sammen. Tro er også troen på det menneske, som man elsker.
Vibeke Pilar Christensen, digter

Vibeke Pilar Carstensen er overbevist om at lade det uvisse i livet være uvist. Derfor forsøger den bogaktuelle digter at slutte fred med usikkerheden og have tillid til kærligheden

Hvordan vil du beskrive din tro?

Jeg er kristen, og for mig er Gud kærlighed. Jeg tror på, at kærlighed er det største og vigtigste, vi som mennesker kan opnå og give. Jeg tror på et uendeligt liv og et liv efter døden, men jeg tror ikke, man skal gå for meget ind i hvordan og hvorledes. Man skal lade det uvisse være uvist.

Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?

Jeg er katolsk opdraget, men der var plads til kritik af kirken i mit barndomshjem. Vi kunne gå i kirke om søndagen og bagefter gå hjem og spise pandekager og tale om de ting, vi synes var mærkelige ved kirken. Det var overordnet i mit barndomshjem, at vi ikke var mere hellige end andre.

Ateister og alle andre var lige så gode mennesker i mit barndomshjem. Man kan sige, at vi blev opdraget socialistisk religiøst, fordi religion blev set som en privatsag.

Hvad har udfordret din tro?

Mistillid – og her tænker jeg på min egen manglende tiltro til at være elsket ubegrænset. Mistillid kan gøre, at man ikke altid er så stærk i troen til andre mennesker eller til Gud. Men jeg prøver at sige til mig selv, at det eneste, jeg ved, er, at jeg ingenting ved. Det er en livslang proces for mig at finde frihed i de ord.

Det er en evig kamp at leve med uvished, men jeg er overbevist om, at det er i det uvisse, man skal finde befrielsen. Jeg siger ofte til mig selv, at det smukke er at tro uden at vide, men jeg synes bestemt ikke, det er let.

Hvad har formet den tro, du har i dag?

Når jeg tænker på, hvordan min tro har udviklet sig, er det min mand, der har påvirket mig mest. Mødet med accept, venskab og ubegrænset kærlighed har påvirket mig meget. For mig hænger tro og kærlighed uløseligt sammen. Tro er også troen på det menneske, som man elsker.

Hvordan gør din livsanskuelse en forskel i din hverdag?

Jeg betragter intuition og indre styrke som en guddommelig kraft i mennesket. Det prøver jeg at leve efter i hverdagsbeslutninger, hvor jeg virkelig forsøger at lytte til min intuition. Jeg tænker også meget over, hvordan jeg påvirker min seksårige søn. I går talte han om superhelte og superkræfter, og så kunne jeg ikke lade være med at sige, at alle mennesker har superkræfter, hvilket et en tanke, der udspringer af min tro. Så troen fylder meget i min hverdag, selvom jeg ikke er den store kirkegænger.

Hvem er et forbillede for dig i eksistentielle spørgsmål?

Der findes mange beundringsværdige mennesker i verden, som eksempelvis Desmond Tutu, men jeg har svært ved forbilleder, fordi det for mig at se er personer, man kan spejle sig i og gerne vil være som. Jeg ser ikke mig selv som en person af en kaliber, der kan gøre noget af så stor betydning for menneskeheden.

Men jeg er overbevist om, at jeg kan gøre nogle små vigtige ting med de evner, jeg har. Jeg tror, man skal anerkende, hvad man er god til og leve efter sine talenter.

Hvad er det bedste åndelige råd, du nogensinde har fået?

Min mor har engang sagt, at jeg skal huske, at jeg har fået tildelt en rolle her i livet. Når der sker noget dårligt, tænker jeg, at der nok er en grund til, at det sker for netop mig. Min mor har lært mig, at jeg ikke skal blive uvenner med min rolle i livet, men acceptere mig selv. Det har lært mig at slippe kampene og slutte fred med det, der skal sluttes fred med.