Manden, der ville udvikle supermennesker

Den 13. marts 2011 ville stifteren af Scientology, L. Ron Hubbard, være fyldt 100 år. Trods mange skandalesager gennem tiden er Scientology vokset til en magtfuld global bevægelse, men i Danmark har den formentlig under 5000 medlemmer, mener eksperter

-- Illustration: Morten Voigt.
-- Illustration: Morten Voigt.

Hans kontor står klart, som ville han komme tilbage i morgen. På skrivebordet i massivt træ ligger notesblokken med den grønne kuglepen parat til at nedskrible endnu flere teknikker til at blive Opererende Thetan (OT), et udødeligt, åndeligt og yderst intelligent væsen.

Selvom stifteren af Scientology, Lafayette Ron Hubbard, døde i januar 1986, har alle større Scientology-afdelinger verden over et kontor stående for at symbolisere, at Hubbard stadig er med dem, selvom han har forladt denne verden, som medlemmerne kalder det.

Afdelingen i Jernbanegade i København er ingen undtagelse. Hubbards kontor ligger som det første på venstre hånd, når man entrer det store hus, som er Scientologi-bevægelsens europæiske hovedkvarter .

Overalt hvor blikket hviler, er det tydeligt, at amerikaneren med det røde, tilbagestrøgne hår og den karakteristiske halsklud er omdrejningspunktet. Fra væggene kigger han ned på sine engagerede elever, der på russisk, italiensk, fransk og en lang række andre sprog er i gang med at modtage auditering – åndelig vejledning.

"Målet er at blive sine negative energier – engrammer – kvit. Gennem åndelig indsigt kan man blive "clear" og dermed den bedste udgave af sig selv," fortæller informationschef Anette Refstrup, som også arbejder i Office of Special Affairs, kirkens informationskontor.

Hun har været scientolog i 25 år og bor sammen med sin mand og cirka 200 andre ansatte i organisationens boligkomplekser i København. Som medlemmer af bevægelsens Sea Organisation har de svoret evig troskab – i en milliard år – til Scientology og arbejder gratis. For deres indsats får de lommepenge, kost og logi. Anette Refstrup og hendes mand har valgt ikke at få børn for at hellige sig arbejdet med Scientology fuldt ud.

"Sea Organisation er vores religiøse orden. Vi har viet vores liv til vores tro, og det er ikke nemt at forene med at have små børn, som man skal tage sig rigtig godt af. Vælger man at få børn, må man vente, til de er blevet store, inden man kan arbejde for Sea Organisation igen," siger Anette Refstrup.

Tro tilhængere i tusindvis og over hele verden var formentlig ikke det L. Ron Hubbard havde i tankerne, da han i begyndelsen af 1950'erne etablerede det, der skulle udvikle sig til en verdensomspændende religion. Som anerkendt science fiction-forfatter interesserede Hubbard sig for sindet. Han udviklede sin eget alternativ til psykoterapien og kaldte det dianetik.

Artiklen fortsætter under grafikken


Ifølge René Dybdal Pedersen, som på Aarhus Universitet forsker i nye religioner, ramte Hubbards teknik noget i tiden. Muligvis fordi den var let at gå til. Dianetik kræver kun to personer, den åndelige vejleder, auditoren, og så patienten eller eleven, som sammen finder frem til modtagerens psykiske blokeringer – både fra dette liv og fra tidligere liv.

"Han udgiver 'Dianetikbogen' i 1950 med overbevisningen om, at han har fundet guldkornene, som både psykologer og psykiatere har søgt efter, fordi han kan fjerne engrammerne. Der opstår en selvhjælpsmentalitet omkring ham, som via hans disciple udvikler sig til en religion. Og det bliver nødvendigt for Hubbard at trademarke sit produkt for at undgå, at andre tager patent på hans lære," fortæller René Dybdal Pedersen.

I 1960'erne og 1970'erne ekspanderede Scientology i stor stil. De første tilløb i Danmark blev gjort i 1964, og den 5. juni 1968 etablerede man den første filial med navnet Scientology Kirken Danmark.

Hvor mange medlemmer, Scientology i dag har på verdensplan såvel som i Danmark, er uvist. Scientology selv siger 5000, mens danske eksperter i Scientology skyder tallet til at være lavere.

Lektor ved Københavns Universitet og Scientology-ekspert Peter B. Andersen siger mellem 2000 og 4000, mens René Dybdal Pedersen er nede på mellem 1000 og 2000 medlemmer.

"Men mit bud kan kun bero på skøn. Der er ingen klarhed over, hvordan de tæller sig selv," konstaterer han.

Dette underbygger religionssociolog med speciale i afhoppere fra Scientology Elisabeth Tuxen Rubin:

"Ifølge eksmedlemmerne lyder Hubbards egne forskrifter: Er du i modgang, så ekspandér. Så det kan meget vel være det, der sker, når de bygger nye kirker!"

Til trods for, at Scientolgy-bevægelsens europæiske hovedkvarter ligger i Danmark, er organisationen endnu ikke blevet godkendt som trossamfund herhjemme. For ti år siden havde organisationen ellers en ansøgning klar, men nogenlunde samtidig blev ansøgningsreglerne lavet om, og ansøgningen blev stillet i bero.

"Vi er ikke gået i gang med den nye ansøgning endnu. Vi har prioriteret at etablere kirken og lave bøgerne. Vi kan sagtens operere i kirken uden anerkendelse," siger Anette Refstrup, der dog er sikker på, at godkendelsen kommer i hus på et tidspunkt.

Kritikere af Scientology hævder ganske vist, at Scientology ikke er en religion, og ingen af verdens etablerede kirker anerkender dem som kirke, men scientologerne selv er overbeviste om det religiøse islæt. Ifølge Peter B. Andersen, lektor ved Københavns Universitet og Scientology-ekspert, er det 95 procent af scientologerne, der tror på reinkarnation og lige så mange, der afviser, at der er noget absolut ondt, og at mennesket er syndigt.

I takt med udbredelsen af Hubbards lære fulgte også en række kritiske røster, og siden den første Scientology-kirke blev etableret i 1954, har den nyreligiøse bevægelse måttet håndtere mange anklager om både hjernevask, pyramidespil og sågar mystiske dødsfald inden for murene. I 1991 blev Scientology på forsiden af det amerikanske Time Magazine kaldt "Grådighedens sekt" med henvisning til de mange penge, scientologer betaler for de kurser, der skal føre dem tættere på målet om at blive Opererende Thetan.

Da den yngre kvindelige scientolog Lisa McPherson i 1995 døde i organisationens varetægt under uklare omstændigheder, mente mange kritikere, at det var beviset for, at Scientology er en skruppelløs organisation, som både forsømmer og udnytter sine medlemmer. Lisa McPhersons sidste adresse var på Fort Harrison Hotel i Clearwater, som er Scientologys verdensomspændende hovedsæde. Kirken blev anklaget for mishandling og forsømmelse af en handikappet voksen og for at udføre lægearbejde uden tilladelse. Derved blev hele grundlaget for Scientologys trossystem og virke stillet for retten.

Anklagen mod Scientology blev imidlertid trukket tilbage i 2000, og Scientology klarede frisag.

Informationschef Anette Refstrup fra Sea Organisation i Danmark finder det problematisk, at sagen om Lisa McPhersons død bliver ved med at komme i pressens søgelys.

"Det er tankevækkende, at den sag bliver nævnt igen og igen, når vi faktisk blev frikendt ved en retssag. Det var et forfærdeligt tragisk tilfælde, men domstolene undersøgte sagen og konkluderede, at det var en ulykke, så mistænkeliggørelsen af kirken er helt ude af proportioner. Hvis andre blev udsat for det samme, ville psykiatrien for længst være blevet forbudt, når man ser på, hvor mange der årligt dør i psykiatriens varetægt eller kort efter, at de er blevet udskrevet," siger hun.

Også i Danmark er Scientology blevet kritiseret i skarpe vendinger, blandt andet for sine forretningsmetoder. Kristeligt Dagblad har tidligere beskrevet, hvordan Scientology i Danmark i midten af 1990'erne nægtede at betale skat og pumpede sine medlemmer for penge. Det nu lukkede Dialogcenter i Aarhus udsendte i 2007 et advarselsdokument, hvori der blandt andet stod:

"Scientology er en antipsykiatrisk terapisekt, hvis had til psykiatri og psykiatrisk medicin har forhindret scientologer i at få tiltrængt psykiatrisk behandling. Det kan have kostet menneskeliv." Og "Scientology er en konspiratorisk bevægelse, der har fået dom for at infiltrere og begå indbrud mod amerikanske regeringskontorer i 1970'erne. I Danmark har foreningen SIND oplevet noget, som den opfattede som scientologisk infiltation."

I 2010 beskrev P1-programmet "Friskoleforældre betaler til Scientology", hvordan fem statsstøttede friskoler herhjemme underviser ud fra en Hubbard-studiemetode, og at en del af skolepengene via nogle Scientology-firmaer ender i Scientology-organisationen i USA.

Religionssociolog Elisabeth Tuxen Rubin med speciale i afhopperne fortæller ligeledes, at eksscientologerne taler om, at der bliver brugt rigtig mange penge på kurser og donationer.

"En del af de tidligere medlemmer af Scientology har ingen penge og bor i små leje-lejligheder. Flere undrer sig over, hvor pengene bliver af, som de betaler til organisationen," siger hun.

Alligevel og til trods for den negative PR holder Scientology skansen. Inden for organisationen står Hubbard stadig stærkt, selvom det er 25 år siden, han døde, vurderer René Dybdal Pedersen.

"Scientologerne har skabt en hagiografi om Hubbard. Det billede man får af Hubbard, er et billede lavet til et bestemt formål, hvilket ikke er unormalt, når man har at gøre med religiøse overhoveder. Han fremstår som guddommelig, som entreprenør, dybt belæst, verdenskendt forfatter, etnograf, en søger af sandheden. Som én, der med rette kan vise vejen," mener religionsforskeren.

Selv når danske eksscientologer forlader organisationen er det ikke et opgør med selve Hubbard, men et opgør med organisationen. Hubbard, derimod, opfatter de som den ultimative karismatiske leder, hvilket kommer til udtryk i religionssociolog Elisabeth Tuxen Rubins speciale om afhoppere fra den nyreligiøse bevægelse.

Et eksmedlem fremhæver Hubbards fantastiske lugte- og smagssans, fordi hans engrammer var nedbrudt i en sådan grad, at intet stod i vejen.

"Jeg snakkede med en, der var i Sea Organisation som til opgave havde fået at bage en kage til Hubbard på hans fødselsdag. Hun brugte hele dagen på at bage kagen. Hun spurgte Hubbard, hvad han syntes om kagen. Han syntes, den smagte godt, men lidt af olie. Så huskede hun, at nogle var gået forbi med en oliekande. Og det var Hubbard i stand til at kunne perceptionere," fortæller en informant fra specialet.

Mange af afhopperne fortsætter derfor ufortrødent studiet, selv når de har forladt Scientology. En del får forbindelse til organisationen Rons Org med hovedsæde i Tyskland, hvor mange afhoppere kommer for at studere Hubbard, efter sigende under mere afslappede former end i det oprindelige Scientology.

Scientology-organisationen har store imageproblemer, men den har opnået stor udbredelse her i 2011, hvor scientologer over hele verden gør sig klar til at fejre Hubbards 100-års-dag. Også på Jernbanegade i København, hvor balloner og hyldestbannere bliver hængt op.

I dag hedder frontfiguren David Miscavige. Den 50-årige leder går under betegnelsen "bestyrelsesformand for Religious Technology Center og kirkelig leder af Scientology Religionen". Han har ansvaret for at sikre den rene anvendelse af Hubbards teorier, men er mest af alt en administrativ person. Teknikkerne, læren og det religiøse blev færdigudviklet af Hubbard, og det skal der ikke røres ved, men han bliver rost for sin evne til at pleje venskabet til Scientologys superfilmstjerne Tom Cruise, ligesom han er ferm til at ekspandere. Inden for de senere år er nye kirker blevet bygget i Rom, Malmø og Berlin, ligesom organisationens forlag, New Era Publications, med domicil i Danmark netop har genudgivet og oversat en lang række af Hubbards værker.

René Dybdal Pedersen er da også overbevist om, at Scientology-bevægelsen vil være der i fremtiden.

"Ny religioner kommer og går næsten dagligt, men de allerfleste er væk, inden der er gået ti år. Det er umådelig sjældent, at man kan etablere sådan noget, så det holder," vurderer han.

Religionssociolog Elisabeth Tuxen Rubin tror også på et fremtidigt Scientology, hvis organisationen vel at mærke giver medlemmerne mere frie rammer.

"Hvis jeg skulle råde Scientology til noget, så skal de slappe af med kontrollen. Ifølge min undersøgelse ser det ud til, at de presser medlemmerne for meget, og det kan ingen leve med i længden. Som hyppigst nævnte årsag til udgangen blandt de undersøgte er problemer med kirken, som de mener begynder at optræde destruktivt og undertrykkende. Flere af eksmedlemmerne undrer sig over presset og synes, at kirken virker som et selvødelæggende system, konkluderer Elisabeth Tuxen Rubin.