For år tilbage var Ulrik Wilbek det store trækplaster, da kirkeklokkerne i Aarslev Kirke ved Aarhus en søndag kaldte til gudstjeneste. Han var inviteret som gæsteprædikant. På programmet var lignelsen om de betroede talenter. Nøjagtig som den er i morgen.
Det er en fascinerende tekst. Men den er bestemt ikke enkel. I den sidste del af lignelsen straffes ham, der ikke har forvaltet sit talent, i stedet for at få tilgivelse. Det kan være vanskeligt at forstå det budskab i dag. Måske er vi blevet klogere, end dengang teksten blev skrevet, indleder Ulrik Wilbek, der for få uger siden var i spidsen for det herrelandshold, der i en fyldt, rød-hvid Boxen i Herning vandt EM-sølv.
Om nogen har Ulrik Wilbek gjort sig erfaringer med, hvad talent er for en størrelse. Siden 1990erne har han løftet dansk håndbold til den absolutte verdenstop. Først med kvinderne og siden med herrerne. Ikke færre end 13 medaljer er det blevet til heraf seks af guld ved både EM, VM og OL.
LÆS OGSÅ: Den ortodokse kirke fortegnes i vestlige medier
Det sidste år har han ud over at være landstræner også været i gang med sit nye job som sportschef i Dansk Håndboldforbund. Han har skrevet bøger om motivation, ledelse og det at få det bedste ud af talentet.
Ulrik Wilbek har gennem årene gjort sig mange tanker og konkrete erfaringer med talentet. I dag er det magtpåliggende for ham at understrege, at talent ikke er en nådegave, som mennesker er udstyret med, og som giver direkte adgang til stjernerne.
Da jeg var yngre, var jeg meget optaget af talenter med særlige gaver. Det var også dem, som jeg gik efter til holdet. Her har jeg over årene ændret syn. Min oplevelse er, at vi skal passe meget på med talentbegrebet, siger Ulrik Wilbek.
Det handler om, at det ikke bliver en sovepude for talentet, at det er udstyret med særlige evner. Derfor finder Ulrik Wilbek også stor mening i morgendagens prædikentekst, hvor de to mænd, der bliver betroet fem og to talenter, går ud i verden og får dem til at vokse.
Hvis ikke du udnytter dit talent, så kan det være lige meget. Du skal gøre dig umage og udnytte dine muligheder og kompetencer, fremhæver håndboldchefen og slår ned på teksten:
De to første tjenere i lignelsen gør sig umage. De er modige og risikovillige. De vil udvikle og skabe, og de bliver belønnet for det.
Dermed er Ulrik Wilbek fremme ved den problematik, der knytter sig til ham, som kun fik én talent, og som valgte at grave den ned af frygt for at miste den.
Han er lidt af en tryghedsnarkoman, som dybest set er skeptisk over for verden. Det er en tilgang, mange mennesker har, og den gør, at de ikke udnytter deres potentiale, siger han.
Alle har nogle evner inden for et eller andet. Men måske har de gennem livet bare fået for mange nederlag eller er havnet i en livssituation, hvor de ikke kan se det.
For Ulrik Wilbek giver det derfor heller ikke mening at møde ham eller hende, der har forvaltet sit talent dårligt, med pisk eller straf. I årene 1997-2001 sad han i byrådet i Viborg Kommune for Venstre som blandt andet socialudvalgsformand. Han er helt på det rene med, at der er svage og udsatte grupper i et samfund, som ikke formår at udleve eget talent eller evner. Her er der brug for en motiverende håndsrækning, påpeger han.
Der er dem, som ikke udnytter deres talent, fordi de er blevet dovne og ikke har følt det nødvendigt at gøre noget særligt. Så er der dem, som af den ene eller anden grund mangler selvtillid til at udleve sig selv. Her er det enormt vigtigt, at de får hjælp og støtte.
Ulrik Wilbek fremdrager psykisk syge og deprimerede som eksempler på mennesker, der har brug for støtte til små skridt.
Er du langt nede, har du ikke kontakt med dine evner. Her kan du have brug for at arbejde med små delmål, der giver succes, for eksempel bare det at stå op om morgenen og næste morgen måske komme ud af sengen inden klokken 10.
Wilbek indrømmer blankt, at han er splittet, når det kommer til fremme af talenter her til lands. Han har siddet med i en talentgruppe under Undervisningsministeriet, der havde til opgave at se på, hvordan man i folkeskoleregi kan udvikle talentarbejdet. Der har blandt andet været arbejdet med talentklasser for de særligt dygtige. Wilbek er langt fra sikker på, at det er den rigtige vej at gå.
Er du i et elitemiljø, er der sandsynlighed for, at du bliver bedre, fordi du får flere udfordringer og større modspil. Omvendt er der også en risiko for, at du kommer til at føle dig opslugt og dermed mister følelsen for dit talent. Endelig er der de andre tilbage i klassen, som måske kommer til at mangle modspillet fra dem, der skilte sig ud.
Ulrik Wilbek er i det hele taget optaget af, hvordan børn og unges talent udvikles bedst muligt til gavn for den enkelte og til gavn for samfundet. Her vender han sig mod den holdning, der i mange år har været fremherskende: at alle unge partout skal i gymnasiet.
Der er mange talenter, som vi overser og slet ikke får udviklet, ved at alle presses ned i samme kasse. Der er glimrende eksempler på entreprenører, iværksættere og kreative hoveder, som ikke har nogen studenterhue, men som har haft særlige talenter, der har drevet dem vidt, siger Ulrik Wilbek.
Den snart afgående landstræner bliver som oftest fremhævet som en af de mest succesfulde trænere i dansk idræts historie. Samtidig har han sat aftryk på både erhvervslivet og det politiske felt. Om han selv er udstyret med et særligt talent og evne til at forvalte det, stiller han sig tøvende over for:
Når jeg lykkes med mit arbejde, så tror jeg mest af alt, det skyldes min interesse for mennesker, og fordi jeg kan lide at bruge tid på at kommunikere. Hvis jeg har et talent, så må det bestå af det. Jeg gør meget ud af, at de, som ikke nødvendigvis får meget spilletid, føler sig som en integreret del af holdet og hver især bidrager med de særlige evner, vedkommende har.
Som for nogle år siden i Aarslev Kirke er det i dag den bibelske tekst om de betroede talenter, der har været afsæt for hans refleksioner. Han er fascineret af teksten. Han har også en klar holdning til sit åndelige ståsted.
Jeg tror, men jeg er ikke religiøs. Jeg har meget stor respekt for religiøse mennesker og de forskellige trosretninger. Men det at være religiøs kan også nemt blive fanatisk og dermed føre til intolerance, siger han.
Og sætter ord på den tro, han har med sig:
Troen er det sted, hvor jeg henter mening. I perioder tænker vi mere over livet end andre, og her er min tro også en vigtig dimension.