Birgitte Graakjær Hjort, som præst er du er vant til at møde mange danskere. Hvordan svarer det møde til de store religionsundersøgelser, hvor kun et mindretal af danskerne bekender sig til de kristne dogmer?
Jeg synes simpelthen, de undersøgelser bliver alt for firkantede. For når jeg møder folk for eksempel i forbindelse med begravelsessamtaler, møder jeg ikke ret meget afvisning. Tværtimod er mennesker åbne, undrende og spørgende. De vil gerne vide, hvad de kan regne med efter døden. Der er en vilje til at spørge og en åbenhed, der egner sig meget mere til samtale end til at krydse af i et skema. Jeg møder ofte et håb om, at døden ikke er det sidste. At der er mere end det, der rækker til den lukkede kiste. Måske har mennesker svært ved at formulere en tro, men de håber. Jeg tror, rigtig mange mennesker til en begravelse sidder med et stort håb om, at det, kirken fortæller om Jesu Kristi opstandelse og det evige liv, er rigtigt.
LÆS OGSÅ:Danskerne tror mere end vi tror
Det sker også, at mennesker sætter ord på, hvad de tænker, der sker efter døden. Og jeg bliver nogle gange overrasket over, hvor konkrete deres forestillinger er. Det kommer ofte fra mennesker, der ikke er faste kirkegængere eller som sådan har et kirkeligt sprog at formulere sig med. For eksempel er det ikke udsædvanligt, at man forestiller sig, at den afdøde nu er i omgivelser, som han eller hun holdt særlig meget af. Hvis afdøde har elsket sin kolonihave, jamen så er det sådanne paradisiske omgivelser, nogle forestiller sig, han er i nu.
Hvordan oplever du, at danskerne forholder sig til kirkens dogmer?
Jeg tror, vi lever i en tid, hvor mange vægrer sig ved at overtage en samlet pakke, når det gælder tro. Det er ikke fordi, der ikke er tro. Men der er en vægren ved, at nogen skal komme og fortælle i detajler, hvad den tro skal indeholde. Derfor tillader mange sig at stykke det sammen, de selv synes giver mening. Vi stykker vores tro sammen lidt som et kludetæppe, og det bliver tit fremstillet, som om det er noget nyt. Men spørgsmålet er, om det har været så meget anderledes tidligere? Jeg er da ikke sikker på, at generationer før os har haft nemmere ved at tilslutte sig hele pakken. Men måske har de bare holdt deres tøven for sig selv. Det nye er måske snarere interessen for at samtale om tro og tvivl.
LÆS OGSÅ:Præster uenige om kristendommens kerne
Hvilken betydning oplever du, kirken har i den almindelige danskers liv?
Selvom det er et mindretal af danskere, der er trofaste kirkegængere, er kirken ikke desto mindre det sted, et stort flertal søger hen, når der sker noget stort og afgørende i livet. Når vi står med et nyfødt barn i hænderne eller skal tage afsked med en afdød. Og så er der mange, som har brug for den der lidt stedfortrædende tro. Folkekirken har mange medlemmer, og mange mennesker vil gerne have en præst i deres sogn. Man vil gerne have, at der er en, der tror. En man kan læne sig op ad, når man får brug for det.