Mange spekulationer om Jellingstenens graffiti

Påmalingen på Jellingstenen diskuteres ivrigt, men religiøst betonet hærværk er ikke en del af teorierne

Politiets teknikere undersøger her Jellingstenen efter weekendens grafittihærværk.
Politiets teknikere undersøger her Jellingstenen efter weekendens grafittihærværk. Foto: Nils Rosenvold.

Spekulationerne om, hvad graffitien, der natten til i lørdags blev påført Danmarks dåbsattest, Jellingstenen, betyder, er fortsat mange. På internettet går der rygter om alt fra en kurdisk oversættelse, hvor påskriften "Gelwane" betyder "deres folk", til et arabisk navn, ligesom der henvises til en by i det østlige Tyrkiet.

Kurdiske sprogeksperter, som Kristeligt Dagblad har talt med, mener dog ikke, at der er tale om kurdisk, men om et tilfældigt sammenfald af ord.

Men internettet bruges ofte til at formidle den slags spekulationer, siger Niels Brügger, lektor ved Institut for Informations- og Medievidenskab ved Aarhus Universitet, som særligt beskæftiger sig med internettets kommunikations- og mediehistorie.

"Det er lige så gammelt, som udvekslinger af nyheder på internettet er, altså fra slutningen af 1980'erne. Derfor er formen ikke ny på nettet. Det nye er, at langt flere deltager, fordi man har nemmere adgang til internettet," siger han og henviser til, at anonymiteten her bedre kan opretholdes sammenlignet med mange andre medier.

Selvom Jellingstenen er symbol på overgangen til kristendommen i Danmark og blandt andet ses i det danske pas, er motivet for bemalingen endnu usikkert.

Anne Katrine Andersen, der er sognepræst ved Jelling Kirke, er dog overbevist om, at det ikke er et religiøst betonet hærværk.

"Jeg synes, det er en gal afmarchering at begynde at tale om tro. Vi ved jo ikke, hvem det er. Det ord, der er skrevet på stenen, er skrevet så mange steder i byen, for eksempel på stationen, skolen og Fakta-bygningen, så der er ikke nogen signalværdi i det. Jeg mener slet ikke, det er møntet på kirken eller kristendommen," siger hun.

Jellingstenen er tidligere blevet udsat for hærværk. Det skete i 1916, hvor en person hakkede sine initialer i stenen.

I det hele taget udsættes kirkegårde og monumenter jævnligt for hærværk, påpeger Karin Kryger, som er bestyrelsesmedlem i Foreningen for Kirkegårdskultur.

"Man har efterretninger om, at gravmæler er blevet udsat for hærværk langt tilbage i tiden. Bladet Politivennen fra begyndelsen af 1800-tallet beskriver det for eksempel. Det var et borgerblad, som fortalte om uorden, som man mente, politiet burde tage sig af. Deri er beskrevet overmalinger på Assistens Kirkegård. Der er også skrevet om andet hærværk som for eksempel tyveri af bronzebogstaver og også væltede monumenter," siger hun og fortsætter:

"Jeg har en fornemmelse af, at man i ældre tid har været mere målrettet mod at øve hærværk mod monumenter over personer, man ikke brød sig om. Det nuværende hærværk er mere tilfældigheder," formoder hun og tilskriver det tidsånden.

anne.jensen@k.dk