Mange udenlandske kvinder søger hjælp på krisecentre

Landets krisecentre for kvinder mangler personale til at rådgive det stigende antal især muslimske kvinder, der henvender sig

Krisecentrene mangler personale til at rådgive det stigende antal kvinder med fremmed baggrund, der søger hjælp. 35 procent af kvinderne på krisecentrene er indvandrere og flygtninge, viser en ny rapport udarbejdet for Socialministeriet. - De udenlandske kvinder tager mere af personalets tid, og det skyldes især, at de har sprogvanskeligheder. Antallet af ansatte er slet ikke fulgt med det stigende antal kvinder fra især muslimske lande, siger leder af Krisecenter for voldsramte kvinder i Århus, Susanne Skovsgaard. Hun forklarer der stigende antal udenlandske kvinder med en øget bevidsthed i denne gruppe om, »hvad man bør finde sig i«. - Når kvinderne har været i Danmark et stykke tid, bliver de bevidste om, at de ikke behøver finde sig i, at deres mand slår. At den adfærd ikke er accepteret her. Mens danske voldsramte kvinder kan søge hjælp hos familien eller veninder, har indvandrere og flygtninge sjældent andre muligheder end krisecentrene, siger Susanne Skovsgaard. På Kvindehjemmet på Jagtvej i København er der i øjeblikket 19 muslimske kvinder ud af i alt 31 kvinder. Ifølge forstander Eva Truelsen er det almindeligt, at mellem 50 og 70 procent af kvinderne har anden etnisk baggrund end dansk. - Tidligere var det almindeligt, at de udenlandske kvinder søgte støtte hos de danske kvinder på centrene. Men de seneste år er antallet af udenlandske kvinder blevet for stort til, at de danske kvinder kan magte den opgave, siger Eva Truelsen. På Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet siger lektor Peter Seeberg, at krisecentrene skal indstille sig på, at andelen af udenlandske kvinder vil forsætte med at være høj. - I mange muslimske lande har kvinder en underordnet status i forhold til manden, og det gør kvinderne oprør imod, når de har været i Danmark et stykke tid. Det giver en voldsom ballade i familierne, indtil mændene på et tidspunkt tillægger sig en adfærd, der mere ligner den danske, siger Peter Seeberg. Rapporten er udarbejdet af Formidlingscentret for Socialt Arbejde i Esbjerg og blev offentliggjort i går. Den 15. september skal amterne og Socialministeriet sammen med krisecentrene diskutere problemet. /ritzau/