Marie Krarup: I store træk er min far og jeg fuldstændig enige

Et af Folketingets nye ansigter med kirkelig baggrund er Marie Krarup, datter af Søren Krarup, begge fra Dansk Folkeparti. Jeg stillede kun op, fordi min far forlod Folketinget, siger hun

Marie Krarup (DF) mener, som sin far Søren Krarup, at man godt må give sine børn en lussing, og hun har også markante holdninger, når det drejer sig om muslimer. –
Marie Krarup (DF) mener, som sin far Søren Krarup, at man godt må give sine børn en lussing, og hun har også markante holdninger, når det drejer sig om muslimer. –. Foto: Leif Tuxen.

Det lille gule byggeforeningshus på Vesterbro er det eneste på vejen med påmonteret flagstang.

I vinduet på øverste etage er potteplanten tildækket af to dannebrogsflag, der er stukket ned i planten. Og på køkkenbordet ligger månedens udgave af det teologiske tidsskrift Tidehverv.

Det bliver hurtigt slået fast, at den 45-årige indehaver af huset og nyvalgte folketingspolitiker for Dansk Folkeparti, Marie Krarup, langt hen ad vejen går i sin fars fodspor. Det er i hvert fald svært at få øje på forskellene mellem forhenværende folketingsmedlem Søren Krarup (DF) og Marie Krarup.

Og hun fortæller da også, at hvis hendes far var fortsat i Folketinget, var hun fortsat som religions- og samfundsfagslærer på Hillerød Gymnasium.

Samme grundholdninger som sin far

Jeg stillede kun op, fordi min far forlod Folketinget. Vi har de samme grundholdninger, selvom jeg har læst statskundskab og religion på universitetet, og min far er teolog og præst, fortæller Marie Krarup.

Planen er, at hun skal dække de områder i Folketinget, som hendes far repræsenterede holdningsmæssigt. Datteren har også, som sin far, ofte besøgt Tidehvervs årlige sommermøde, som hun ikke er bange for at rose til skyerne.

På Tidehvervs sommermøde lærer man lige så meget som på tre semestre på universitetet, lyder påstanden fra det nye folketingsmedlem, der er fraskilt og mor til to.

Selvom hun også har en uddannelse som sprogofficer i hæren og har tilbragt flere år i Rusland, er interessen for religion og kristendom i dag altoverskyggende. Og hun er ikke bange for at komme med provokerende udtalelser. Også her ligner hun sin far, der flere gange er blevet beskyldt for at komme med racistiske eller uetiske udtalelser. Blandt andet forsvarede han formanden for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaards udtalelse om, at voldtægt af børn blandt muslimske familier er udbredt.

Det er jo rigtigt, at der er æresdrab og mishandlinger i muslimske familier. Det kan godt være, at Lars Hedegaard udtrykte sig klumpet og usmart, men det burde ikke handle om det. Vi burde i stedet tage debatten om de overgreb, der er i muslimske familier, og se på, hvor mange æresdrab der er, og hvorfor så mange kvinder på krisecentrene er muslimer.

Marie Krarup: Indvandringen er en national katastrofe

På væggen over for hende hænger en stor farverig plakat af kongerækken. Ud fra den lærer hendes børn de danske konger at kende helt tilbage til Gorm den Gamle. Ligesom hun selv lærte det som barn ud fra samme indrammede plakat. Som sin far mener Marie Krarup, at indvandringen er en national katastrofe.

Vi har fået en andel, der ikke ønsker at integrere sig. Det er en national katastrofe. Der er masser af muligheder for at indgå i det danske samfund, men vi ser, hvordan danske muslimer organiserer sig i parallelsamfund, og nogle ønsker at sætte sharia over dansk lov. Det er bedst at erkende, at vi ikke skal have indvandrere fra muslimske lande.

Men er du ikke med til at dæmonisere muslimer ved at generalisere og tale om alle muslimer?

Jo. Der findes heldigvis muslimer, der vil indordne sig. De er bare ikke så synlige.

Hun fortsætter med at tydeliggøre, hvor farlig hun mener islam kan være:

Jeg har som religionslærer haft elever, der sagde, at de ønskede at slå Muhammed-tegneren Kurt Westergaard ihjel.

Men er det ikke noget, de unge siger for at være smarte, og ikke noget, der stikker dybere?

Jeg ved ikke, hvordan de ville forholde sig, hvis nogen bad dem om at gøre det. Det viser bare, at religion stikker dybere, end vi tror.

Ud over at være folketingsmedlem ror hun til den store guldmedalje. Hun er både medlem af en roklub i Ribe, hvor hun kommer fra, og i København. Og så er hun næstformand i Kristkirkens menighedsråd på Vesterbro. I kirken har de endnu ikke diskuteret, hvordan de forholder sig til vielse af homoseksuelle. Men Marie Krarups holdning er klar:

Jeg synes ikke, det skal indføres i kirken. Et ægteskab er et forhold mellem en mand og en kvinde. To personer, der kan få børn.

Hendes egne børn er på den anden side af folkeskolealderen. Hun har en søn på 20 år og en datter på 18 år. I entreen i det gule hus hænger indrammede billeder af børnene. Flere billeder viser den dag, hvor hendes søn vendte hjem fra posten som udsendt soldat i Afghanistan.

Jeg sov ikke så godt om natten det halve år, hvor han var af sted, fortæller Marie Krarup, der ikke er kirkeordfører eller medlem af Kirkeudvalget, men partiets forsvarsordfører.

Hun er også med i uddannelsesudvalget, og der er ingen tvivl om, hvad hun mener i forhold til diskussionen om, hvorvidt faget kristendomskundskab skal ændres til religionsundervisning. Ifølge hende skal navnet ikke ændres, men faget skal være obligatorisk.

Krarup om børneopdragelse

Det er ikke kun i forhold til muslimer, at Marie og Søren Krarup har holdninger, som har været skydeskive for stor kritik. Det samme gælder, når det gælder børneopdragelse. Også her er hun helt på linje med Søren Krarup, der mener, at børneopdragelse er forældrenes sag selvom det indebærer en endefuld:

Børnemishandling og vold er uacceptabel. Men et klaps over fingrene og en lussing er o.k. Jeg mener sagtens, man kan lave en bagatelgrænse.

Men loven siger, at forældre ikke må slå deres børn. Skal vi ikke overholde den?

Vi har et problem med den lovgivning, for der bør være en bagatelgrænse. Problemet er, at en oprørt teenager kan anmelde forældrene, hvis barnet har fået en lussing. Det kan i sidste ende opløse familien.

Marie Krarup bliver flere gange gennem interviewet spurgt, om der er områder, hvor hun og Søren Krarup har forskellige holdninger. Men det er der tilsyneladende ikke:

Jeg synes, fodbold er dødkedeligt, og han synes, roning er kedeligt. Men i store træk er vi fuldstændig enige.