Menighedsråd vil beholde civilregistrering

Stort flertal blandt landets menighedsråd for at sikre at registreringen af borgerne fortsat skal varetages af folkekirken

På Menighedsrådsforeningens årsmøde var der stor tislutning til at finde løsninger på de problemer, mange præster har med pligten til at bo i præsteboligen. –
På Menighedsrådsforeningens årsmøde var der stor tislutning til at finde løsninger på de problemer, mange præster har med pligten til at bo i præsteboligen. –. Foto: Hung Tien Vu. .

Indtil i dag har meningerne i Landsforeningen af Menighedsråds bestyrelse om, at folkekirken varetager landets civilregistrering, været delte. Det er de stadigvæk. Men en beslutning på foreningens årsmøde i denne weekend i Nyborg pålægger bestyrelsen at arbejde for, at denne opgave fortsat skal blive i folkekirken, og at landets folkekirkepræster stadig skal være samfundets begravelsesmyndighed.

Debatten om, det er rimeligt, at et bestemt trossamfund varetager den civile opgave at registrere blandt andet landets fødte og døde, har bølget frem og tilbage de seneste år, også blandt folkekirkens menighedsråd. Det er i dag enten præsten i sognet eller en kordegn, som tager sig af registreringen.

Vi kan ikke se med ligegyldighed på, at civilregistreringen eventuelt tages ud af folkekirken, sagde Karsten Fledelius, som er medlem af bestyrelsen i Landsforeningen af Menighedsråd, og som stillede forslaget om, at bestyrelsen skal arbejde for at bibeholde civilregistreringen i folkekirken.

Det gjorde han på vegne af Distriksforeningen af menighedsråd i København og på Frederiksberg. At videreføre den nuværende ordning har en vigtig symbolsk betydning, fordi en afskaffelse vil være et skridt mod en opløsning af den nære forbindelse mellem kirke og stat og folk og kirke, hedder det i begrundelsen.

Mange af de delegerede på årsmødet talte for at bibeholde civilregistreringen, som en folkekirkelig opgave.

Sognepræst Gerda Mel-chiorsen, Toftlund i Sønderjylland, hvor kommunerne har den civile registreringsopgave, var ene om at tale for at fjerne opgaven fra folkekirken.

Det falder en række trossamfund for brystet, at man skal henvendesig til folkekirken for at få sit nyfødte barn registreret og skal opføres i en folkekirkelig database.

Folkekirkens eksistens afhænger ikke af den civile registrering, men af evangeliets forkyndelse, sagde Gerda Melchiorsen som ikke kan se, at ordningen skulle true forholdet mellem folkekirke og stat og er tilhænger af at indføre den sønderjyske model i hele landet.

Et andet emne, som kaldte menighedsrådsmedlemmerne på talerstolen, var præsternes tjenestebolig.

I folkekirken har præsterne pligt til at bo i sognets præstebolig, og flere præster har sat spørgsmålstegn ved, om det stadig er rimeligt. Ved pensioneringen har en præst ikke den samme opsparing i sin bolig som andre boligejere, og der er eksempler på, at privatlivet har trange kår, når konfirmander og sognebørn skal færdes i boligens kontor og andre lokaler.

Formand for Landsforeningen af Menighedsråd, Inge Lise Pedersen, oplyste forsamlingen om, at der er forhandlinger i gang med Præsteforeningen om at skabe en fælles platform for at løse problemerne med præsternes boligpligt. Det er landsforeningens opfattelse, at præsteboligen og præsternes pligt til at bo i den er et gode for sognets menighedsliv. Det synspunkt deler Kirsten Juul Sørensen fra Tønder.

Det er godt, at foreningen tager fat på præsternes boligpligt, for der er også ulemper ved ordningen. Der kan være problemer for to gifte præster, og det er nødvendigt at skille det officielle fra det private i præsteboligen. Præsten har pligt til at bo i boligen, derfor må de ikke være for dyre for eksempel for enlige forsørgere, unge præster med børn eller nyuddannede. Vi skal passe godt på vores præster, sagde Kirsten Juul Sørensen.

Præsternes husleje er netop i mange tilfælde blevet reguleret op, fordi Kirkeministeriet fandt, at den ikke længere var tidssvarende. Det har rejst et helt nyt problem i menighedsrådene.

Vi fik vurderet tre præsteboliger på hver en halv time, og det kostede os 20.000 kroner. Hvorfor bruger man ikke bare den offentlige vurdering? spurgte Birthe Holst fra Århus.

På årsmødet var der flere eksempler på, at vurderingen af præsteboligerne har kostet menighedsrådene dyrt.

I Glostrup Sogn kostede vurderingen af tre boliger 48.000 kroner. Det skal sammenlignes med, at huslejerne mange steder kun stiger med et par hundrede kroner om måneden. Andre steder er huslejen direkte sat ned, så her kommer menighedsrådene direkte til at tabe penge.

vincents@kristeligt-dagblad.dk