Det er et stort problem, at Landsforeningen af Menighedsråd ikke afspejler medlemmernes modstand mod et styrende organ for folkekirkens egne anliggender. Det mener 8 af 26 tilfældigt udvalgte menighedsråd, som Kristeligt Dagblad har talt med, og som ikke har afgivet høringssvar i forbindelse med debatten om fremtidens folkekirke.
Menighedsrådsforeningens næstformand Carsten Bøgh Pedersen sagde ellers forleden, at de manglende høringssvar fra en stor del af menighedsrådene kunne ses som udtryk for, at rådene er enige med landsforeningen, der går ind for et nationalt kirkeråd.
LÆS OGSÅ: Kirkeråd skaber strid mellem menighedsrådsforening og medlemmer
En af modstanderne af et kirkeråd er uenig. Det er Bjarne Østergård Petersen, formand i Als Sogns Menighedsråd:
Det har ikke noget med demokrati at gøre, når landsforeningen har en holdning, som der ikke er opbakning til i sognene. Det er ikke rart, og jeg kunne godt forestille mig et oprør, siger han og fortsætter: Jeg ser et eventuelt kirkeråd som en centralisering af folkekirken, jeg ikke bryder mig om. Jeg tror, at det kan smadre noget af den mangfoldighed, kirken skal have.
Heller ikke i Karise, hvor man ikke har indsendt høringssvar, forstår menighedsrådsformand Pernille Mette Opdrup, hvorfor landsforeningen har udtalt sig på vegne af menighedsrådene:
Det er lidt for topstyret, og man kunne sagtens have skubbet mere til os og have gjort lidt mere for at høre vores mening. Det er ikke alle menighedsråd, der kan stå inde for bestyrelsens svar.
Samtidig deler ni af de adspurgte menighedsråd landsforeningens positive syn på et kirkeråd dog med visse forbehold. En af dem er Hanne Agnete Kristensen, formand for menighedsrådet i Rakkeby Sogn:
Jeg synes, det er svært at overskue de her ting, men man kunne godt forestille sig noget centralstyret. Det kommer så an på, hvor langt medindflydelsen går. Men vi føler os dækket ind af landsforeningen. Når man ikke selv har indsendt svar og ikke har et bedre bud, kan man ikke tillade sig andet.
De resterende ni menighedsråd i Kristeligt Dagblads rundspørge har ikke taget endelig stilling til spørgsmålet.
Lidt under en tredjedel af de i alt 1780 menighedsråd i Danmark afgav høringssvar i oktober. Ud af disse er knap to tredjedele imod et organ for indre anliggender som salmebøger og ritualer, mens holdningerne er nogenlunde lige delt i spørgsmålet om et styrende organ for økonomi.