Menighedsrådsformænd har lave forventninger til reform

Formænd for menighedsrådene rundt om i Danmark er kritiske overfor strukturarbejdet i forbindelse med et eventuelt kirkeråd. Foto: Iris.

I en ny undersøgelse blandt landets menighedsrådsformænd forholder flest sig kritisk til strukturarbejdet i folkekirken, og under en tredjedel tror, at det vil gøre kirken mere demokratisk

Et styrende råd for folkekirken vil formentlig blive valgt af mennesker, som ikke repræsenterer kirkelivet i de små sogne.

Sådan lyder det fra Lone Elisabeth Troelsen, formand for Vognsild Sogns Menighedsråd i Viborg Stift.

Hun er en af de 520 menighedsrådsformænd, der har svaret på Kristeligt Dagblads og Landsforeningen af Menighedsråds undersøgelse om arbejdet med folkekirkens struktur i fremtiden.

LÆS OGSÅ: Menighedsrådsformænd: Et kirkeråd bliver et politisk talerør

Et råd bliver meget langt fra det såkaldte demokrati blandt menighedsråd. Godt nok er der ikke stor tilslutning til menighedsrådsvalg, men beslutningerne kommer til at blive truffet et godt stykke fra vores lille kirke og de valgte menighedsrådsmedlemmer, siger hun.

Generelt er flest af svarpersonerne i undersøgelsen kritiske over for strukturarbejdet. I undersøgelsen svarer 53 procent nej til, at demokratiet i folkekirken bliver styrket af den proces, som Kirkeministeriet har sat i gang for at reformere kirkens struktur.

Marie Vejrup Nielsen er teolog og lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet. Hun mener, at det i folkekirkens selvforståelse er menighedsrådene, der er bærere af kirkens demokrati.

Hvis der laves et nyt led mellem Folketinget og menighedsrådene, er det forståeligt, at der er en bekymring hos menighedsrådene. For nogle skal jo afgive magt, opgaver og indflydelse, siger hun.

Det kan også spille ind, at udviklingen går i retning af, at flere opgaver, eksempelvis økonomien, nu varetages på provstiniveau i stedet for i sognene.

Menighedsrådene har forskellige erfaringer med den udvikling. Bekymringen er, hvad der sker, hvis beslutningerne flyttes fra provstiet og helt op i et råd, siger Marie Vejrup Nielsen.

Den primære grund til den skeptiske indstilling hos menighedsrådene er usikkerheden ved en forandring, mener hun.

Det hele handler om et organ, som ingen ved, hvad er, endnu. Modstanden behøver derfor ikke være mod et kirkeråd som sådan. Og det behøver heller ikke være udtryk for en stærk teologisk modstand. Det er snarere et udtryk for, at debatten ikke handler om den nære hverdag i sognet, som er det, menighedsrådene primært beskæftiger sig med, siger hun.

Debatoplægget om ny kirkestruktur fra Kirkeministeriets udvalg har ikke været let læsning. Af de 284 svarpersoner, der ikke har afgivet høringssvar, svarer 21 procent, at oplægget har været svært at overskue. 18 procent af samme gruppe svarer, at de ikke har haft tid til at sætte sig ind i emnet. Det er de to primære grunde til, at man ikke har afgivet høringssvar i efteråret.

Rådene fokuserer primært på det lokale sogn og ikke nationale spørgsmål som styringsdebatten. Selvom man kan sige, at de har haft forholdsvis god tid (omtrent et halvt år, red.), har menighedsråd mange opgaver og et fokus, som ikke er på det nationale plan, siger hun.

Inden udgangen af marts 2014 skal Kirkeministeriets udvalg komme med sine anbefalinger, hvilket igen kan give anledning til en debat om, hvorvidt folkekirkens græsrødder blandt menighedsrådsmedlemmerne er repræsenterede.

Som systemet er i dag, kan ingen sige, at de repræsenterer alle eller en bestemt gruppe. Heller ikke Landsforeningen af Menighedsråd. Foreningen kan lave en intern høringsrunde, men i folkekirken vil man altid anfægte, når nogen taler på nogens vegne. Det vil også ske, hvis der kommer et råd. Sådan er folkekirkens selvforståelse, og det er ikke noget, der forandrer sig på kort tid, siger Marie Vejrup Nielsen.

Carsten Bøgh Pedersen, næstformand i Landsforeningen af Menighedsråd, er først og fremmest ærgerlig over den lave svarprocent i undersøgelsen. 1764 menighedsrådsformænd er spurgt, 520 har svaret. Han mener derfor heller ikke, at der endeligt er kommet svar på, hvad menighedsrådene mener.

Det, man formentlig kan læse ud af svarene i undersøgelsen, er, at debatten har været svær at sætte sig ind i, og menighedsrådene har til hverdag meget at gøre med at få det lokale arbejde til at fungere. I bestyrelsen vil vi fordybe os i det og tage det meget seriøst. For styringsdebatten er en debat med meget stor betydning for hele folkekirken. Grundfundamentet i folkekirken er menighedsrådene, så der er brug for at høre dem. Vi synes, vi har gjort meget for at formidle informationer fra udvalgets oplæg. Men når menighedsrådene svarer, som de gør, vil jeg tale med bestyrelsen om, hvorvidt vi kan gøre det endnu mere pædagogisk, siger han.