Menighedsråd risikerer en milliardregning

I de kommende år skal hundreder af kirkeligt ansatte have udbetalt deres pension. Fællesfonden løber snart tør for penge til denne post, så nu må kirkeskatten stige eller menighedsrådene betale, siger medlemmer af folkekirkens budgetgrupper, der følger kirkens fælles økonomi

Mange af folkekirkens tjenestemænd vil de kommende år gå på pension, og det presser folkekirkens økonomi. Modelfoto.
Mange af folkekirkens tjenestemænd vil de kommende år gå på pension, og det presser folkekirkens økonomi. Modelfoto. Foto: Leif Tuxen.

Landets menighedsråd risikerer en milliardstor regning. I de kommende år begynder folkekirkens tjenestemandsansatte kordegne, kirketjenere og organister i stigende grad at forlade arbejdsmarkedet. Dermed skal de have deres statsgaranterede pension udbetalt. Den udgift er man først begyndt at henlægge penge til i 2007, og nu løber den fælles pengekasse, Fællesfonden, snart tør, fordi flere end beregnet går tidligere på pension.

Med den nuværende betalingsmodel står man med et underskud i 2018, viser de seneste beregninger fra Kirkeministeriet. Underskuddet skal enten dækkes gennem besparelser eller ved at lade landskirkeskatten stige, vurderer man. Kirkeministeriet har i et notat, som Kristeligt Dagblad er i besiddelse af, opgjort det samlede antal kirkefunktionærer ansat som tjenestemænd til 1600. I 2007 blev deres krav på pensioner af Kirkeministeriet opgjort til i alt to milliarder kroner frem til 2040. Det aktuelle tal er ikke offentliggjort, men beløbet er sandsynligvis steget en smule frem til i dag. Det var meningen, at der på et møde i Fællesfondens budgetsamråd den 8. juni skulle være truffet en beslutning, om hvordan pensionsforpligtelsen betales, men mødet er udskudt på grund af folketingsvalget.

Biskop i Aarhus Stift Kjeld Holm er formand for den budgetfølgegruppe, som tæt følger den fælles folkekirkelige økonomi.

”Menighedsrådene har selv været med til at skabe problemet, fordi de tidligere rask væk gjorde kirke-funktionærerne til tjenestemænd for at slippe for pensionsforpligtelsen. Derfor må de nu være med til at finansiere løsningen,” siger Kjeld Holm, som gerne vil finde besparelser til finansiering.

”Jeg tror ikke, vi kommer uden om at sætte landskirkeskatten op. Det kan vi gøre efter en model, hvor vi sætter skatten op, så vi kan opfylde den fælles pensionsforpligtelse, men samtidig lade skattestigningen blive betalt af besparelser på menighedsrådenes budgetter. På den måde stiger den samlede kirkeskat ikke for det enkelte folkekirkemedlem, men menighedsrådene er helt rimeligt med til at betale regningen,” siger Kjeld Holm.

Også to af folkekirkens repræsentanter i budget-samrådet for Fællesfonden peger på menighedsrådene.

”I det her spil er der til syvende og sidst kun én til at betale, og det er menighedsrådet,” siger Erling Vingborg, som er Viborg Stifts udpegede repræsentant til at følge den fælles økonomi.

”Pengene kan kun skaffes gennem en forhøjelse af landskirkeskatten. De enkelte provstier kan så beslutte, om stigningen i skatten skal betales af besparelser hos menighedsrådene,” siger Erling Vingborg.

Jens Andersen, der er menighedsrådsformand for Vesterbro Sogn og ligeledes repræsentant i budgetsamrådet for Fællesfonden, taler for en langsigtet og solidarisk løsning på problemet.

”Jeg synes, det er svært at forestille sig, hvordan problemet kan løses uden at hæve landskirkeskatten lidt. Men det er da ærgerligt at bruge penge på en gammel forpligtelse i stedet for nye aktiviteter og initiativer. Hvad enten kirkeskatteyderne eller menighedsrådene skal betale, så er det ikke populært. Men vi kan ikke løbe fra pensionsforpligtelsen,” siger Jens Andersen.

Bestyrelsen i Landsforeningen af Menighedsråd har ikke drøftet sagen. Men bestyrelsesmedlem Inge Lise Pedersen tvivler personligt på, at menighedsrådene kan pålægges besparelser.

”Hvis man hæver landskirkeskatten og mener, at det skal betales af besparelser på menighedsrådenes budgetter, så tror jeg kun, at det kan gennemføres ved en gentleman-aftale, hvis menighedsrådene går med til det. De er ikke forpligtet juridisk, men det må Kirkeministeriet udrede, hvis det bliver aktuelt,” siger hun.