Menighedsrådene vil af med kirkebogen

Registreringen af nyfødte hører naturligt hjemme i kommunen, siger formanden for landets menighedsråd som reaktion på, at et flertal i Folketinget vil flytte registreringen fra kirken til kommunen

Der bliver ingen modstand fra landets knap 2000 menighedsråd, hvis Folketinget vælger at ændre på den århundredgamle tradition med, at det er folkekirken, der registrerer nyfødte. Den opgave hører naturligt hjemme i kommunerne, siger formanden for Landsforeningen af Menighedsråd, Ejvind Sørensen.

Denne overraskende melding kommer på baggrund af en omfattende rundspørge, Kristeligt Dagblad har foretaget blandt Folketingets medlemmer om kirkepolitiske spørgsmål. Her viser det sig blandt andet, at et flertal på 56 procent vil have folkekirken til at overgive registreringen til kommunen.

– Min holdning er, at registreringen overhovedet ikke skal forblive i kirken for kirkens skyld. Det er en ren civil opgave, som vi udfører, og den har vi ikke nogen umiddelbar glæde af kirkeligt set. Derfor kunne opgaven akkurat lige så godt ligge hos kommunen, hvor den endda ville ligge helt naturligt. Når opgaven har været placeret hos kirken i århundreder, skyldes det, at kirken dengang var en del af den samfundsmæssige struktur. Det har kirken selvfølgelig gjort ganske udmærket, men hvis man i dag skulle placere opgaven ét sted, ville man aldrig drømme om at placere den hos kirken, men selvfølgelig hos kommunen, siger Ejvind Sørensen.

Han understreger, at spørgsmålet ikke har været behandlet i landsforeningens bestyrelse.

På spørgsmålet, om han er positiv over for at flytte civilregistreringen, for at menighedsrådene kan spare penge på lønninger til kordegnene, som mange steder udfører registreringen, svarer Ejvind Sørensen:

– Jeg har ikke et ønske om, at vi skal til at afskedige et antal kordegne, men jeg vil gerne have mere kirkeliv for vores lønkroner, så hvis vi kan bruge de udmærkede medarbejdere til andre kirkelige opgaver, vil det være helt fint.

Spørgsmålet om civilregistrering er især aktuelt, fordi mennesker fra både frikirker og andre religioner anser det for diskriminerende, at de skal kontakte den evangelisk-lutherske folkekirke for at få registreret deres nyfødte børn. Det er årsagen til, at kirkeminister Bertel Haarder (V) netop har oprettet en e-mailadresse og en postadresse, hvor forældre kan indsende meddelelsen om deres børn uden at komme i direkte kontakt med folkekirken.

Bertel Haarder overraskede tidligere på ugen ved at udtale til Kristeligt Dagblad, at han er positiv over for en ændring af registreringen. Konkret forudser han, at vi i løbet af 10 år får ét fælles register, hvor både kirken og kommunen kan bidrage.

I Danmarks Kordegneforening er man bekymrede over både politikernes og menighedsrådenes holdning til spørgsmålet.

– Vi synes bestemt ikke, registreringen skal flyttes, for den ligger godt, hvor den ligger. Vi er de bedst uddannede til arbejdet og udfører det godt og grundigt. For os at se handler modstanden mod den kirkelige registrering ikke om ret meget andet end følelser og politik, for i vores funktion med fødselsregistreringen er vi jo ikke kirkens embedsmænd, men derimod statens embedsmænd, siger Richard Ammitzbøll, der er formand for kordegnenes fagforening.

Omkring 500 kordegne foretager registreringen i folkekirkens større sogne. I de omkring 1500 øvrige sogne, som ikke er store nok til at have en kordegn ansat, er det præsten, som fører kirkebogen. Formanden for Den danske Præsteforening, Helle Christiansen, siger om tankerne om at flytte registreringen:

– Vores holdning til ændringer i de opgaver, der er tillagt præsteembederne, må altid komme an på en nærmere præsentation af under hvilke betingelser, det skal være. Derfor har jeg ikke nogen overordnet kommentar til, om registreringen skal ligge det ene eller det andet sted. Jeg vil dog godt sige, at sognepræstembedet står og falder ikke med, om civilregistreringen er en del af opgaven. Det fremgår alene af det faktum, at præster i Sønderjylland ikke har civilregistrering, men udelukkende fører kirkebøger over kirkelige handlinger, og de ikke-kirkebogsførende præster i resten af landet ikke har noget med kirkebogsføringen at gøre.

Kristeligt Dagblad foretog for to år siden en undersøgelse blandt folkekirkens præster, og dengang gik 53 procent af præsterne ind for at flytte civilregistreringen væk fra kirken, mens 41 procent ville beholde registreringen i kirkeligt regi.

kiil@kristeligt-dagblad.dk

www

www.kristeligt-dagblad.dk kan man teste, hvilken politiker man har flest kirkepolitiske synspunkter fælles med. På hjemmesiden kan læsere besvare de 10 spørgsmål, avisen har stillet til folketingspolitikerne.

Fra på mandag er hele

undersøgelsen tilgængelig samme sted.