Ovenstående er en reklametekst fra den muslimske internetbutik »Al Hannah Islamic Clothing Store«, med hjemsted i USA.
Butikken er som et elektronisk Daells Varehus for rettroende muslimer. Med ganske få klik på computermusen kan man vælge mellem snesevis af tørklæder og andre former for beklædning, deriblandt den ovennævnte burka, der fås i seks forskellige farver, såsom »Saudi-sort« og »Mellemøst-grøn«, til en pris på 9,50 dollar (ca. 80 kroner, red.).
Den amerikanske og adskillige lignende butikker i andre lande er et godt eksempel på den store plads, som tørklædet i dets mange udformninger fylder i bevidstheden hos mange muslimske kvinder.
Men selv om det til dels handler om mode og ud- seende, handler det i endnu højere grad om en vigtig del af mange muslimske kvinders religiøse selvbevidsthed.
Men hvad er egentligt forklaringen på tørklædet? Det spørgsmål har delt både muslimske og ikke-muslimske eksperter i århundreder, da det er svært at sige præcist, hvad der er religion, og hvad der er kultur.
Faktum er, at tørklædet blev brugt i Mellemøsten længe før islams opståen og udbredelse i området, men det er også en kendsgerning, at der i Koranen findes vers, som støtter opfattelsen af, at man bør bære tørklæde.
Tim Jensen, leder af Institut for Filosofi og Religionsstudier ved Syddansk Universitet, tør heller ikke konkludere, hvorvidt tørklædet er religiøst eller kulturelt begrundet.
- Det er ligesom med julen. Vi fejrer den på grund af Jesu Kristi fødsel, men selve måden at fejre den på, kan vel ikke defineres som enten kulturel eller religiøs. I Koranen står der ikke, at man skal bære tørklæde, men der står, at man skal klæde sig ærbart, hvilket vel at mærke gælder for både mænd og kvinder, siger Tim Jensen.
I øjeblikket oplever man over hele Europa en stigende religiøs bevidsthed hos mange yngre muslimer. Stadig flere ganske unge kvinder begynder at bære tørklæde, og i både Frankrig og Tyskland diskuteres det, hvorvidt tørklædet har en missionerende virkning og derfor bør forbydes i bestemte sammenhænge, såsom i skolerne. I Sverige har den statslige skolemyndighed, Skolverket, netop meddelt, at skolerne kan forbyde brugen af burkaer, udløst af en konkret sag med to elever på et gymnasium i Göteborg.
Også herhjemme er debatten om tørklædet atter blusset op, blandt andet på grund af en retssag mellem butikskæden Dansk Supermarked og en ung muslimsk kvinde, som i strid med butikskædens beklædningsreglement ikke ønskede at arbejde uden tørklæde.
- Det er en udvikling, som begyndte i flere mellemøstlige lande, og som nu har bredt sig til Europa. Det er svært at sige, hvorfor det går den vej, men en del af forklaringen er nok den stigmatisering og modstand, som islam og muslimer møder i Europa. Så bliver de unge trodsige og tager tørklædet på for at vise, at de vil have ret til at være muslimer. Faktisk er deres forældre ofte modstandere af det, men for nogle unge muslimer er det med til at styrke identiteten og skabe et sammenhold, siger Tim Jensen.
Et tørklæde er dog ikke bare et tørklæde. Det er også et signal, som kan være svært at tolke for udenforstående, men som for andre muslimer siger noget om graden af ens religiøsitet.
- Jeg ved ikke, hvorfor nogle bruger den ene eller den anden form for tørklæder. Noget af det er nationalt betinget, men nogle bruger det også til at markere styrken af deres religiøse overbevisning. For nogle ses det som udtryk for en stærk religiøs overbevisning at være meget tildækket, mens der også blandt muslimer er mange, som ser det som en helt fejlagtig fortolkning, siger Tim Jensen.
rasmussen@kristeligt-dagblad.dk
HIJAB: Ordet »hijab« eller »hidjb« betyder oprindeligt dække eller afskærmning og er siden blevet betegnelsen for det mest almindelige tørklæde blandt muslimske kvinder. Som det gælder for alle de forskellige former for tørklæder, er der flere fortolkninger af, hvordan tørklædet skal bruges, men der er generel enighed om, at det bør dække hår og hals, eventuelt også skuldre, mens ansigtet ikke er dækket. Blandt muslimer i Europa og USA er hijab det mest anvendte tørklæde. Billedet øverst er fra en demonstration på Christiansborg Slotsplads i København, mens hijabben til højre er DSB's version af tørklædet. (Foto: Nordfoto)
Den ultimative burka. Traditionel saudiarabisk stil, trelags burka for ekstra privatliv ... Du kan se ud, og nysgerrige øjne kan ikke se ind.
FAKTA
BURKA: Burkaen dækker hele kroppen og er som regel også udstyret med et tyndt gitter, eventuelt af metal, foran øjnene. Den heldækkende dragt menes at stamme fra den arabiske halvø, men er i dag mest forbundet med Afghanistan og det nu afsatte, ekstremistiske Taleban-styre, som kræver, at alle kvinder bærer burka. Begrebet burka bruges til tider udelukkende om selve den del af dragten, der dækker ansigtet. Her afghanske kvinder i en flygtningelejr i Pakistan iført burka. (Foto: Nordfoto)
DUPATTA:At bruge slør eller tørklæde er ikke kun begrænset til muslimer. Også ortodokse hinduis-tiske kvinder bærer et kombineret tørklæde-slør for ansigtet, kaldet »dupatta«. Ofte bruges en ende af den traditionelle indiske klædedragt, sarien, som slør for nederste del af ansigtet. I dag bruges begrebet dupatta dog også om et mindre dækkende tørklæde, der ligger løst henover hovedet, med håret frit.
(Foto: Nordfoto)
NIKAB: Nikab eller niqab er det tætteste, man ifølge de fleste eksperter i arabisk kultur og religion kommer på den oprindelige betydning af ordet »slør«. Nikab blev brugt før islams opståen, men er blevet en integreret del af islam i bestemte områder, fortrinsvis omkring den persiske bugt. En nikab dækker både panden og den nederste del af ansigtet, så kun øjnene er fri. Den suppleres ofte med lange handsker. Billedet her er fra Pakistan. (Foto: Nordfoto)
ABAYA: En Abaya er en heldækkende dragt og i princippet det samme som en burka eller en chador. Abayaen, der som oftest er sort, dækker dog ikke altid hovedet, men er i de tilfælde som regel kombineret med et tørklæde, f.eks. nikab. I Saudiarabien er kvinder påbudt at bære abaya eller tørklæde i det offentlige rum. Abay bæres også af kvinder i Bahrein, hvor dette billed er fra. (Foto: Nordfoto)
CHADOR: Udtrykket »chador« stammer muligvis fra det indiske »chattra«, der betyder parasol. I dag bruges ordet om en heldækkende, oftest sort, kappe, som dækker alt, undtagen hænder, fødder og ansigtet. Til tider er dog kun øjnene synlige. Kappen eller sjalet lægges over hovedet og holdes nogle gange fast omkring panden med en rem eller snor. Den holdes fast om kroppen med hænderne eller til tider med tænderne. Chadoren er af persisk oprindelse og har traditionelt været meget udbredt i hele Mellemøsten. I 1936 forbød den iranske shah brugen af chador, men efter den islamiske revolution i 1979 beordrede Ayatollah Khomeini alle kvinder til igen at bære chador. Billedet her er fra Teheran iIran. (Foto:Nordfoto)
FAKTA
Muslimer, som betragter tørklædet som obligatorisk, finder støtte for deres holdning flere steder i Koranen. Adskillige andre mener dog, at de selv samme vers udelukkende handler at klæde sig anstændigt, ikke nødvendigvis at skjule håret. Her ses de omstridte vers:
»Og sig til de troende kvinder, at de skal sænke deres blikke og bevare deres dyd og ikke åbenbare deres skønhed, undtagen hvad der er åbenbar af den, og at de skal trække deres hoveddække sammen om deres bryster og ikke åbenbare deres skønhed, undtagen over for deres ægtemænd eller deres fædre eller deres ægtemænds fædre eller deres sønner eller deres ægtemænds sønner eller deres brødre eller deres brorsønner eller deres søstersønner eller deres kvinder eller deres krigsfanger eller deres mandlige tjenere, som ikke besidder nogen kønsdrift, eller børn, som ikke har nogen forståelse af kvinders nøgenhed. Og de skal ikke slå deres fødder sammen, så at det, de skjuler af deres skønhed, bliver kendt. Og vend jer til Allah alle sammen, I troende, for at det måske må gå jer vel«.
Koranen sura 24, vers 31.
»O du Profet, sig til dine hustruer og dine døtre og til de troendes kvinder, at de skal trække deres ydre kåber tæt sammen om og over sig. Dette er det bedste, så de kan kendes, og så de ikke forulempes. Og Allah er Tilgivende, Barmhjertig«
Koranen sura 33, vers 59.