Milliardstigning i folkekirkens lønninger

MED GRAFIK: Folkekirkens løn til personale er vokset med 1 milliard kroner på 20 år. Samtidig har kirken mistet over 100.000 medlemmer. Uansvarligt, siger forskere

Folkekirkens løn til personale er på 20 år steget med 1 milliard kroner, så mere end halvdelen af kirkens udgifter nu går til løn.
Folkekirkens løn til personale er på 20 år steget med 1 milliard kroner, så mere end halvdelen af kirkens udgifter nu går til løn. Foto: BJARKE ØRSTED Denmark.

Mens medlemmerne svinder, er folkekirkens udgifter til ansatte på himmelflugt.

Selvom medlemstallet i perioden 1991-2011 er faldet fra 89 procent til 80 procent, har man i folkekirken ikke sparet på lønudgifterne.

Tværtimod: Kirkens løn til personale er på de 20 år steget med 1 milliard kroner, så mere end halvdelen af folkekirkens udgifter nu går til løn, helt præcist 4,2 milliarder kroner ud af de samlede udgifter på 7,7 milliarder kroner. Det viser nye tal fra Ministeriet for Ligestilling og Kirke.

LÆS OGSÅ: Funktionærer strømmer ind i folkekirken

Når løn er blevet så tung en post i folkekirken, skyldes det blandt andet, at frivillige hænder er udskiftet med lønnede medarbejdere. Det mener provst i Syddjurs Provsti Søren Peter Hansen.

Det, vi fik gjort gratis for 20 år siden, koster i dag penge. Hvad skyldes det så? Den store grund er, at man i kirken har haft penge nok. For at sige det lidt frækt har folkekirken været meget kommunal i sin tilgang, for det handlede bare om at få brugt de penge, man havde, for der kom jo nye næste år. Den tilgang har hindret, at man så på tallene med alvor, siger han.

Mens lønudgifterne er steget, har folkekirken i perioden 1991-2011 mistet cirka 105.000 medlemmer. Med et faldende medlemstal handler kirken ud fra en økonomisk betragtning uansvarligt.

GRAFIK: Sådan bruger folkekirkens sine penge

Det siger Jens Kristian Elkjær-Larsen, lektor, ph.d., revisor og forskningsleder ved Handelshøjskolen CBS med speciale i virksomhedsøkonomi.

Kirken forvalter andre menneskers penge, og det er ret store tal, og hvis man ikke handler ud fra rigsrevisionsdyder som sparsommelighed og effektivitet, er det kritisabelt. Hvis jeg skulle rådgive folkekirken, ville jeg klart sige, at det her ikke hænger sammen. Man kunne for eksempel begynde med at tage kirkebygninger ud af kirkelig brug, så man tilsvarende kunne sætte antallet af beskæftigede ned, og man kunne foretage ressourceanalyser af de ansattes tidsforbrug, siger Jens Kristian Elkjær-Larsen.

Han understreger samtidig, at mange medlemmer agter folkekirken højt nok til, at de muligvis er villige til at betale for de voksende udgifter:

Hvis folk er tilfredse med den ydelse, de får, og vil betale deres kirkeskat uanset størrelse, så hænger det alligevel sammen.

LÆS OGSÅ: Urimeligt at tro, at kirken går fri af bureaukratisering

Provst Søren Peter Hansen ser dog kun én løsning på problemet:

Man laver et lille rejsehold bestående af folk med indsigt i økonomi og de geografiske områder gerne nogle provster, for de kan regnskaberne til søvnløshed som tager rundt og siger, hvor vi kan hente penge, hvad vi kan nøjes med, og hvilke sogneprojekter der kan gøres til fælles aktiviteter i det enkelte provsti.

Men sådan en løsning afviser formand for Provsteforeningen Paw Kingo Andersen.

Skal vi bevare den folkekirkeordning, vi har, så begynder og ender beslutningen hos menighedsrådene. Provsterne skal fremme, at menighedsrådene i en bred kreds begynder at tale om det her, men vi skal ikke flytte kompetencen, siger han.

Formand for Landsforeningen af Menighedsråd Inge Lise Pedersen forsvarer kirkens stigende udgifter med, at de afspejler samfundsudviklingen med bedre vilkår for offentligt ansatte.

LÆS OGSÅ: Folkekirkeskatten er steget markant mere end priserne

Folks forventninger til kirkens ydelser er desuden blevet større med tiden. Jeg gad godt se, hvor mange der synes, at det er o.k., at man i dag laver en gammeldags søndagsskole. Vi oplever også et pres for at få professionelle ledere, og det koster, siger hun.

Folkekirkens lønstigning er ikke blevet opvejet af besparelser på andre områder, og samlet er kirkens udgifter i perioden 1991-2011 steget med 1,7 milliarder kroner.

Grafik: Hold musen hen over de enkelte personer, for at se hvad deres opgave er i folkekirken.