Mindre festivaler giver kirken entré

Flere mindre festivaler inviterer med glæde kirken indenfor på festivalpladserne. Hos giganterne i Roskilde og Skanderborg er stemningen helt anderledes

Både på Skanderborg og Roskilde Festival er kirkerne blevet udelukket fra festivalpladsen og holder nu deres festivalaktiviteter i de kirker, som ligger tættest på pladsen. På billedet Dream City på Roskilde Festival 2015.
Både på Skanderborg og Roskilde Festival er kirkerne blevet udelukket fra festivalpladsen og holder nu deres festivalaktiviteter i de kirker, som ligger tættest på pladsen. På billedet Dream City på Roskilde Festival 2015. . Foto: Torben Christensen.

Den danske sommer er spækket med musikfestivaler, og vil man opleve kirken blandt rock, øl og mudder skal man især gå efter de mellemstore af slagsen.

Både Langelandsfestival og Nibe Festival i Nordjylland åbner hvert år dørene for omkring 25.000 besøgende på deres respektive festivalpladser.

På begge festivaler er Folkekirken repræsenteret med eget kirketelt. Kirketeltet på Langeland havde debut sidste år, og da festivalen i år blev skudt i gang 23. juli, var kirketeltet igen på plads.

”Vi har aldrig givet så mange velsignelser som sidste sommer. Festivalgæsterne var simpelthen så glade for, at vi var der,” siger sognepræst på Langeland, Annalise Bager, der efter sidste års succes igen er taget på festival.

Hun mener, at kirken skal være, hvor folket er og fungere som et åndehul for de festivalgæster, som selv søger det. Ud fra den devise har kirken blandt andet holdt daglige festivalgudstjenester. Det ser festivalledelsen positivt på.

”Det, at man kan tage i kirke, er et godt afbræk fra festival-trommerummen. Det er godt, man kan blive mindet om nogle ting, som stikker lidt dybere end ellers,” siger talsmand for Langelandsfestivalen, Jakob Christian Hansen.

Selvom kirkens tilstedeværelse er en succes på de mellemstore festivaler, er der ikke den samme imødekommende indstilling på de store festivaler med over 70.000 besøgende.

Teltkirken Stilhedens Katedral deltog ellers i mange år på Roskilde Festival, men siden 2010 har Roskilde Festival vendt tommelen nedad.

”Det handler om fordomme. De har ikke fattet, hvad vi står for. Vi vil jo ikke missionere. Vi vil udelukkende på festival for at yde omsorg til dem, der kommer til os. Vi betragter os som på linje med samariter- og vandteltet,” siger leder af Stilhedens Katedral, Helle Viuf.

Både på Skanderborg og Roskilde Festival er kirkerne blevet udelukket fra festivalpladsen og holder nu deres festivalaktiviteter i de kirker, som ligger tættest på pladsen.

”Det er symptomatisk, at kirkerne er blevet sendt ud i periferien af de store festivaler. Når bare man nævner ordet Folkekirke er dialogen jo slut,” siger Helle Viuf.

På Skanderborg Festivalen begrunder man valget i areligiøsitet.

”Vi synes ikke, at festivalen skal være et sted, hvor man kan markedsføre sine holdninger til hverken politik eller religion. Hvorfor skulle vi fremhæve en tro frem for en anden? Først da, ville det handle om fordomme. Hvis folk har brug for en kirke, kan de jo bare gå over i kirken,” siger talsmand for Skanderborg Festivalen, Poul Martin Bonde.

Når 25.000 mennesker i disse dage strømmer til Langeland for at gå på festival, vil Annalise Bager stå klar i kirketeltet ligesom sidste år.

”Døtrinnet er ikke så højt her som henne i kirken, så det er lidt lettere at møde os her på festivalen,” siger hun.

Festivalledelsen ser også kun positivt på kirkens tilstedeværelse, fortæller talsmand Jakob Christian Hansen:

”Det er jo ikke en sekt, det her. Det er den danske Folkekirke, og deres program er tilforladeligt. Derfor vil vi gerne invitere dem indenfor.”