Mission og omvendelse fylder mindre i konservative prædikener

Er man bange for at få forkyndt mission og omvendelse, hvis man tropper op i det lokale missionshus, gør man sig måske bekymringer uden grund. De to begreber er nemlig ikke nær så fremherskende i den missionske forkyndelse, som de var engang. Foto: Paw Gissel

I dag fremlægges en undersøgelse på konference om forkyndelse på den konservative kirkefløj i Danmark. Undersøgelsen viser blandt andet, at mission, omvendelse og synd ikke længere spiller så stor en rolle i bibeltro kristendom

Er man bange for at få forkyndt mission og omvendelse, hvis man tropper op i det lokale missionshus, gør man sig måske bekymringer uden grund. De to begreber er nemlig ikke nær så fremherskende i den missionske forkyndelse, som de var engang. Det er et af de overraskende resultater i en ny undersøgelse af forkyndelse i 11 organisationer og sognekirker tilknyttet missionsbevægelser i Danmark.

”Det ser ud til, at forkyndelse af omvendelse, synd og dom er blevet mindre udbredt. Nu har vi ganske vist ikke 50 år gamle undersøgelser at sammenligne med, men det er mit indtryk, når jeg taler med erfarne folk i missionsbevægelserne, at forkyndelsen ikke ligner den for 50 år siden, og som mange danskere måske har nogle stereotyper af,” siger initiativtager til undersøgelsen Carsten Hjorth Pedersen og forklarer:

”Det er de samme kristne kernebegreber, der er på færde, men det siges ikke med samme ordlyd og de samme virkemidler. Jeg mener, at vi trænger til at nyformulere omvendelsesaspektet og forkyndelse af synd og dom. Det er nemlig vigtige bibelske aspekter, som ikke må udelades. Men det må formuleres ind i vores tid og med aktuelle eksempler, der siger mennesker noget i dag. Det opmuntrer rapporten til. Det er også en sag, som forkyndere og tilhørere må i dialog om.”

Grundlaget for spørgeskemaundersøgelsen er 406 forkyndere og 1785 tilhørere fra 11 organisationer af missionsk observans. De har alle besvaret et spørgeskema om, hvordan de hver især opfatter den forkyndelse, de leverer, eller den forkyndelse, de hører. Det er der kommet en omfattende rapport ud af, som sætter fokus på både positivt og negativt i missionsmiljøets forkyndelse, og som lægger op til forandring - hvis det er det, man ønsker i de enkelte menigheder.

Og der er flere overraskelser i teksten, mener Carsten Hjorth Pedersen.

”Det har overrasket mig, at selve begrebet mission fylder så relativt lidt i forkyndernes taler og prædikener,” siger Carsten Hjorth Pedersen, der ud over at være initiativtager til ”Projekt God Forkyndelse” er cand.polit. i pædagogik og kristendom og daglig leder af Kristent Pædagogisk Institut.

Undersøgelsen er del af et samlet projekt, som også inkluderer udgivelse af en antologi om forkyndelse og en konference.

Konferencen begynder i dag og fortsætter i morgen og lørdag på Sydvestjyllands Efterskole i Bramming under overskriften ”Fordi troen kommer af det, der høres”. Knap 200 præster og lægfolk, ansatte og fritidsforkyndere, unge og gamle, mænd og kvinder har meldt deres ankomst og vil overvære præsentationen af nogle af resultaterne fra undersøgelsen.

”Ser man på de konkrete tal, så mener 76 procent af forkynderne, at de prædiker mission, men kun 67 procent af tilhørerne oplever rent faktisk, at de hører det. Tallene er umiddelbart høje, men blandt bevægelser, der har mission som eksistensberet-tigelse, kunne man forvente, at de ville være endnu højere for at være tilfredsstillende,” siger Carsten Hjorth Pedersen.

Styregruppen bag undersøgelsen har også gennemgået 138 forkyndelsesmanuskripter og kun fundet, at 16 procent af dem rummer forkyndelse af mission i ”høj eller meget høj grad”.

Carsten Hjorth Pedersen har gennem projektet samarbejdet med stort set alle de parter, der findes på den missionske fløj i Danmark.

Carsten Hjorth Pedersen understreger, at det har været positivt i undersøgelsen at se, hvor stor velvillighed der har været til at deltage i undersøgelsen, og at troen på Guds kærlighed og tilliden til forkyndelsen er stor. Men der er også flere udfordrende resultater.

Ser man på, hvordan forkyndelsens relevans for hverdagslivet opleves af tilhørerne, deles de adspurgte i en positiv og en negativ gruppe.

”Undersøgelsen siger ikke hvorfor, men jeg synes, at den peger på, at vi må arbejde med, at forkyndelsen bliver vedkommende i forhold til menneskers hverdag. En faktor kunne være, at det er de unge tilhørere, som ikke ser relevansen i forhold til deres almindelige liv, mens de ældre oplever forkyndelsen som mere relevant, men der kan også være andre forklaringer,” siger Carsten Hjorth Pedersen.

Rapporten går også ind på, hvor forkyndelsen opleves mest forståelig.

”Her er folkekirken faktisk mere forståelig end missionshuset. Præsterne har måske formået at tage det bedste fra såvel den missionske som den folkekirkelige tradition. Endelig spiller det nok også ind, at præsterne er de forkyndere, som taler mest, det vil sige rundt regnet hver søndag. Det vil sige, at den traditionelle lægmandsforkynder i missionsbevægelsen står over for en udfordring, fordi tærsklen til kirken i dag er lavere end til missionshuset,” siger Carsten Hjorth Pedersen og fortsætter:

”Et vigtigt aspekt af hele missionsbevægelsens berettigelse er, at der kommer flere til, som gerne vil omvende sig til Jesus. Hvis ikke de, der allerede er med, oplever forkyndelsen som forståelig for de ikke-kirkelige, er det et problem. Vi må se i øjnene, at vi lever i en kommunika-tionsverden, hvor det hørte ikke altid er identisk med det sagte. Det kræver dia-lektik og dynamik med til-hørerne, men de må til gengæld også komme på banen med feedback til forkynderen.”

Leder af Center for Kirkeforskning ved Københavns Universitet Hans Raun Iversen har selv gennemført en række empiriske undersøgelser af danskernes tro. Han finder undersøgelsen velgennemført, men den burde have været lagt an på at blive mere repræsentativ for det missionske segment, konkluderer han.

”Men det betyder ikke, at den ikke siger noget. Den viser, hvad vi i lang tid har vidst, at der ikke er så meget udadrettet mission i disse bevægelser mere. Det er en menneskelig tendens, der gør sig gældende i den slags religiøse sammenhænge, at man efterhånden lukker sig om sig selv, og det er sket for disse organisationer. Man ved, hvad man har, og det holder man fast ved,” siger Hans Raun Iversen.

Samme billede finder han i tilhørernes oplevelse af, at forkyndelsen er mindre relevant i forhold til deres hverdag.

”Forkynderne synes selv, at de er åbne og forstår selv, hvad de siger. Men tilhørerne kender naboen derhjemme bedre, end forkynderne åbenbart gør. Derfor ved de, at det nærmest er goddag mand-økseskaft at tale til danskerne om begreber som synd og evig dom eller frelse, som det sker på højrefløjen. Missionens medlemmer er også moderne, de lever til daglig med hele vores medieverden og er højt uddannede. Men i missionshuset dukker de hovedet under forkyndelsen. Derfor tager de heller ikke naboen med,” siger Hans Raun Iversen, som mener, at missionsfløjen i højere grad skulle deltage i den videnskabelige prædikenforskning, der i dag foregår bredt set i kirken, i stedet for at isolere sig med sin egen undersøgelse.