Siden Grundtvig har der ikke været en salmedigter, der var værd at spilde tiden på. Sådan lød den udbredte opfattelse i kirkelige kredse frem til 1970erne. Men det viste sig at være løgn.
Da nye digtere som den socialt aktive københavnerpræst Hans Anker Jørgensen, der så stort på de konservative kirkelige røster, først begyndte at skrive om gudstro midt i storbyens mylder, rullede salmelavinen, og flere tusinde nye salmetekster har over de seneste 30 år set dagens lys.
80 af dem fandt vej til Den Danske Salmebog udgivet i 2003, og ifølge salmeeksperter synges flere af de nye salmer på lige fod med Grundtvig og Brorsons gamle kendinge. Sognepræst og medlem af salmebogskommissionen til den nyeste salmebog, Jørgen Kjærgaard, er nærmest overrasket over, hvor populære mange af de nye salmer er.
Der er et bredt udvalg, som allerede i solid grad er sunget ind i menighederne. Og den ældre del af de menigheder, jeg kender til, oplever det som en befriende fornyelse at få de nye salmer ind, siger han.
Salmedigter og tidligere sognepræst Lisbeth Smedegaard Andersen har syv salmer med i salmebogen. Som foredragsholder oplever hun en enorm interesse for de nye salmer.
De bliver gennemgående brugt en hel del, og der, hvor de ikke synges, klager folk til mig over, at præsten ikke er god nok til at sætte dem på salmetavlen.
Hun forventede, at interessen for at høre om de nye salmer ville aftage efter præsentationen af den nye salmebog og den dertil hørende koralbog i 2003. Men emnet er stadig lige varmt.
Det er ikke så underligt, for der vil til enhver tid være behov for at sætte nye ord på troen og de følelser, som vækkes til live ved kirkelige handlinger som dåb, bryllup og begravelse. Det mener provst og adjungeret professor i salmehistorie Peter Bals
lev Clausen.
Grundtvig er god nok, men nogle ting siges anderledes i dag end for 150 år siden. De nye salmer kommer i brug, fordi der mangler noget, siger han og nævner Johannes Johansens moderne bryllupssalme I blev skabt som mand og kvinde, som mange brudepar vælger sammen med den velkendte Det er så yndigt at følges ad.
Den nye bryllupssalme dækker et hul, som længe har været der. Den udtrykker brudeparrets egen oplevelse og deres følelser og tanker omkring situationen, og mange brudepar er derfor meget glade for den.
Ligesom Peter Balslev Clausen peger Lisbeth Smedegaard Andersen på, at vi må finde nye måder at udtrykke kristendommens budskab på i takt med, at verden omkring os ændrer sig. De fleste af de gamle salmer er skrevet i enevældens tid, hvor hovedparten af Danmarks befolkning boede på landet. I dag er demokratiet indført, folk er flyttet ind til de større byer, og kvinderne er kommet ud på arbejdsmarkedet. Det stiller nye krav til kirkens sprog.
Hvis en tradition ikke fornyr sig, stivner den, siger Lisbeth Smedegaard Andersen og nævner salmedigteren Lars Busk Sørensens Uberørt af byens travlhed og trafikkens tunge brus fra 1990, hvor digteren skriver: Støjniveauet stiger om os / alle jager efter vind / så Guds Helligånd må hviske / for at nå et splittet sind.
Det er et godt eksempel på en salme, der skildrer troen i et moderne bymiljø, siger hun.
En anden salme, som beskriver troen midt i en hektisk hverdag, er Hans Anker Jørgensens Først brummer busserne de første ture fra hans salmesamling, Frømandens kys. Gudelige viser og socialdemokratiske salmer fra 2006: Nu myldrer byen som en myretue / Forældre kører børn i vuggestue / Betjente dirigerer morgen
vrimlen / Nu stiger støv og støj og giftig skorstensrøg igen mod himlen. Sidst i salmen henvender digteren sig til Skaberen med de joviale ord: Mig har du rakt endnu en morgengave / En dag så god som ny / præcis i denne by / Tak skal du have.
Mens der er store pædagogiske fordele ved at sætte kristendommen ind i et lettere tilgængeligt sprog, sådan som mange af de nye salmer formår, er ulemperne også til stede, påpeger salmeekspert Jørgen Kjærgaard.
Mennesket er i mange af teksterne svulmet op til at fylde mere end Gud. Det erfarede vi blandt andet i mange af de bidrag, som ikke kom med i den nye salmebog, siger han.
Selvom kun 80 tekster af de i alt 14 kilo forslag, salmekommissionen fik med posten, fandt vej til den nye salmebog, er lysten blandt landets digtere usvækket. Frem til Sangens År i år har der været udskrevet hele tre salmekonkurrencer, som tilsammen har modtaget over 2000 bidrag fra næsten 500 tekstforfattere og komponister. Og da Kirkeministeriet i efteråret udskrev en konkurrence om at finde på nye melodier til fem salmer, endte man med en sækfuld på over 1600 forslag.
Selvom de fleste ikke kvalificerer sig som salmer, er der de seneste år skrevet et betydeligt antal lødige og brugbare tekster, og der skrives stadig, siger Jørgen Kjærgaard.