I en fyldt spisesal på Testrup Højskole syd for Aarhus blander højlydt latter sig med unges snak og duften af kylling og ris.
Der er frokostpause, og den varme mad fortæres ivrigt hen over de lange spiseborde, inden der igen bliver kaldt til timer i alt fra kunst og kultur til filosofi. Inden for disse høje, røde mure er unge gennem de seneste knap 150 år mødtes for at blive klogere på både sig selv og livet, og højskolen kan stadig bryste sig af stort set fyldte hold og solid tilstrømning til såvel korte som lange kurser.
Ved et af bordene sidder 39-årige Frank Beck Lassen. Han er en del af lærerholdet og har siden 2008 undervist i filosofi. En interesse, der stammer fra hans egen tid som elev på filosofilinjen, hvilket sidenhen førte til en uddannelse som idéhistoriker. Et uddannelsesforløb, der afspejler, at den rolige og eftertænksomme højskolelærer er optaget af, hvordan mennesket til forskellige tider har forsøgt at give svar på livets store spørgsmål.
Men i denne søgen efter svar ligger også en risiko, fortæller Frank Beck Lassen. Ganske som vi ser det i morgendagens bibeltekst ”forklarelsen på bjerget”, hvor Jesus tager Peter, Jakob og Johannes med op på et bjerg, hvor de ser Jesus blive forvandlet i hvidt lys. Herefter kommer Elias og Moses til syne, og Gud taler til de lamslåede disciple.
”Min allerførste, spontane tanke er 'terror'. For i den her tekst melder Gud sig med en stemme og en klarhed, der er meget voldsom. Det viser os, at mødet med det guddommelige er terroriserende. Du kan ikke rumme det, du kan ikke bære det. Det guddommelige er ganske enkelt for meningsfyldt,” forklarer Frank Beck Lassen.
Han finder roligt sin bibel frem og bladrer lidt tilbage fra dagens tekst.
”I kapitlerne forud for forklarelsen har der været mange, der har spurgt efter et tegn og efterlyst beviser på, hvem Jesus er. Der har Jesus svaret dem, at det er en helt forkert tilgang, for tegnet kan ikke bekræfte noget. I forklarelsen på bjerget kommer der så faktisk et tegn. Et vildt tegn. Men når tegnet så endelig kommer, kan de ikke bruge det til noget. For det er så stort og voldsomt og overdøvende i forhold til deres fatteevne, at det eneste, de kan, er at blive ramt af frygt.”
Frank Beck Lassen tier og grunder en stund. Teksten handler ifølge idéhistorikeren om det selvopfundne begreb, som han vil kalde søgningen efter ”hjertets renhed”.
”Hvad det helt nøjagtig betyder, ved jeg endnu ikke. Det er jeg stadig i gang med at finde ud af. Men det er en slags formel. For vi rummer alle en søgen efter hjertets renhed i en eller anden grad. De fleste af os er ikke nået hen til selve hjertets renhed og gør det aldrig. Men fundamentalistiske selvmordsbombere, idealversioner af børn, de troende og Jesus har det rene hjerte.”
Og ja - det er helt overlagt, at, Frank Beck Lassen sætter selvmordsbombere og Jesus i samme kasse, siger han.
”For de har det til fælles, at de har et problem med den forurening, den ikke særligt meningsfyldte verden har. De repræsenterer den tanke, at verden ikke har samme værdi, som det, der er knyttet til det indres oprigtighed. Derfor søger de ustandseligt sandheden, det guddommelige, som ofte kan kontaktes, forklares eller opnås via en indre rejse. I jagten på det rene hjerte tager man der-med afstand til den verden, vi lever i.”
Og netop deri ligger faren, mener Frank Beck Lassen.
”Jeg er ikke bange for ret meget, men jeg er bange for den renfærdighed, der kan opstå i en søgen efter det rene hjerte. For så tillader man ikke nogle barrierer eller skranker foran sig. Man kan så at sige anskue det guddommelige uden at blive forfærdet. Hvorimod disciplene i dagens tekst ikke kan møde Gud uden netop at blive forfærdet. Og det afspejler en menneskelighed, som jeg tror, er sund. Evnen til ikke at kunne bære det store, det sande og det mystiske er for mig at se en nødvendig etisk bremseklods,” påpeger højskolelæreren og fortsætter:
”Derfor har jeg også stor respekt for de mennesker, der bare lever ubekymret og ikke spekulerer for meget på livets store spørgsmål. For hvad sker der, når vi ser Gud og opnår hjertets renhed? Frygt. Lamslåelse. Der ligger en erkendelse i, at sandheden er for mægtig til at kunne bæres.”
Selv har Frank Beck Lassen da heller ikke noget håb eller mål om at finde ind til det, han kalder hjertets renhed. Han har ikke brug for religion til at forklare livets opståen og formål, ligesom barndomshjemmet i Filskov i Midtjylland ikke var kirkeligt eller specielt opsøgende over for religion.
I dag kalder han sig ikke kristen, men bruger i stedet udtrykket ”ikke bekendende ateist”.
”Og det er ikke det samme, som at sige, man ikke kan gå rundt i kristendommens sprog og synes, det er interessant. Men for mig er det sprog, et sprog blandt mange andre. Samtidig vedkender jeg mig gerne, at jeg er præget af at vokse op i et samfund, der i mange år har været formet af kristendommen. Den indforståethed, jeg måtte have i forhold til dagens tekst, kommer jo ikke ud af ingenting. Men konfessionsspørgsmålet må betyde noget, og i den forstand er jeg ikke kristen. Samtidig giver det dog heller ikke mening for mig at være reklame-ateist. Så gør man den fejl, at man fylder det ubekendte op med en eller anden form for ny sandhed,” siger Frank Beck Lassen.
For det ubekendte - svarene på livets store spørgsmål om, hvordan jeg kom her, hvad jeg skal her, og hvad der sker, når jeg dør - har vi som mennesker brug for et sprog til at tale om, påpeger idéhistorikeren.
”Jeg har ikke fraskrevet mig det kristne sprog, og netop en kristen filosof som Søren Kierkegaard forsøger at træffe en eller anden form for korrektiv i forhold til det rent menneskelige. Det kan jeg godt følge ham i. Jeg tror bare ikke på, at dette korrektiv nødvendigvis skal komme fra en kristen grundtanke,” siger Frank Beck Lassen og fortsætter:
”Tag Goethe. Han spørger - hvorfra kommer min fri-stelse til at komme med forklaringer på noget, som vi ikke ved noget om? Og konkluderer: Vi er et væsen, der ikke kan lade sådanne pladser stå tomme. Og filosoffen Immanuel Kant, som jeg altid har været meget fascineret af, siger, 'at denne trang er en del af et naturbehov, vi har. Fornuften er skruet sådan sammen, at vi spørger ud over vores egne grænser',” siger Frank Beck Lassen.