Mongoler aborteres sent i graviditeten

Jann Sjursen (KrF) kalder sene aborter på mongoler for handicap-racisme

Det er et udtryk for handicap-racisme, at der gives tilladelse til sene aborter på mongoler, mener Kristeligt Folkepartis retspolitiske ordfører, Jann Sjursen. Han er oprørt over, at der 15 gange i årene fra 1996 til 1998 blev givet tilladelse til at abortere et foster med Downs Syndrom efter 20. svangerskabsuge. Tallet fremgår af et svar, Justitsministeren har sendt til Folketingets Retsudvalg. Udvalget behandler i øjeblikket et lovforslag, der skal begrænse antallet af sene aborter ved at stramme op på den nuværende lovgivning. Ifølge forslaget skal det ikke længere være muligt at få lov til at abortere et levedygtigt foster, med mindre det vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse. Hvor alvorlig en sådan lidelse skal være, er politikerne uenige om. Kristeligt Folkeparti og de konservative mener, at det kun skal være muligt at abortere levedygtige fostre, hvis de er så misdannede og syge, at de vil dø kort efter fødslen, mens Socialdemokratiet mener, det skal være op til lægerne, om for eksempel Downs Syndrom er en så alvorlig lidelse, at den kan begrunde en abort på et levedygtigt foster. - Listen bekræfter, at der går en hel del levedygtige fostre til, og jeg frygter, at det levedygtighedskriterium, der knæsættes i den nye lov, vil blive gennemhullet, hvis det drejer sig om handicappede. De er simpelthen uønskede, siger Jann Sjursen. I alt 105 kvinder har fra 1996 til 1998 fået tilladelse til at få en abort efter 20. svangerskabsuge, fordi de ventede et handicappet barn. Listen over hvilke sygdomme, der giver lov til en sen abort, strækker sig fra fostre uden hjerter eller hjerner til fostre med kromosomfejl som Downs Syndrom. Det konservative vil nu stille spørgsmål til ministeren om, hvorvidt listen vil se anderledes ud, hvis loven bliver strammet som foreslået. - Jeg tror ikke, den vil se anderledes ud, men det vil jeg have vished for. Det kommer bag på mig, at fostre med Downs Syndrom bliver valgt fra så sent i graviditeten, siger sundhedsordfører Henriette Kjær (K). Formanden for Sundhedsudvalget, CD's Yvonne Herløv Andersen, ser ikke nogen grund til at stramme abortloven. - Det er et etisk problem med de sene aborter, men loven bliver forvaltet rigtigt. Debatten er ude af proportioner, for det er så få, det drejer sig om. Mange af de sene aborter er på fostre, der ikke ville kunne leve. Det eneste, man kan diskutere, er mongolerne, og her skal man tænke på, at de forældre, der søger en sen abort, ikke ønsker barnet. Det er barskt for et barn både at være uønsket og have et handicap, siger Yvonne Herløv Andersen. Også SF's retspolitiske ordfører, Anne Baastrup, hæfter sig ved, at der er tale om et mindre problem. - Kun ganske få får en abort efter 23. uge, det er ikke nogen daglig foreteelse. Og samtidig aner vi ikke, hvilket liv disse børn ville have fået, og hvorfor forældrene vælger, som de gør, siger Anne Baastrup. Hun fremhæver, at der bliver født lige så mange børn som tidligere med handicap, og at mange kvinder vælger fosterdiagnostikken fra. Derfor siger de 105 sene aborter begrundet i sygdom intet om vores syn på handicappede. - Abortsamrådene og Abortankenævnet udfører et seriøst arbejde, og vi skal ikke give de mennesker, der vælger en sen abort, dårlig samvittighed. Det er i forvejen traumatisk for forældrene, siger Baastrup.