Muhammed-film er del af en global kulturkamp

Ny iransk film om Muhammeds barndom, der netop har haft dansk premiere, lægger ifølge folkene bag filmen op til forsoning. Men filmen er snarere udtryk for, at det iranske styre vil promovere en politisk og jødefjendtlig tolkning af islam, vurderer dansk islamekspert

Filmen ”Muhammad: The Messenger of God” kan ses som et islamisk modsvar til de mange amerikanske storfilm om religiøse skikkelser fra Jesus til Noa og Moses, som Hollywood står bag i disse år. Her ses filminstruktør Majid Majidi. Foto: AFP PHOTO / BEHROUZ MEHRI
Filmen ”Muhammad: The Messenger of God” kan ses som et islamisk modsvar til de mange amerikanske storfilm om religiøse skikkelser fra Jesus til Noa og Moses, som Hollywood står bag i disse år. Her ses filminstruktør Majid Majidi. Foto: AFP PHOTO / BEHROUZ MEHRI.

Der findes angiveligt 200 film om Jesus, 42 om Buddha, men kun 2 om Muhammed.

Den ene af de to, den til dato dyreste iranske film-produktion ”Muhammad: The Messenger of God”, har netop haft dansk premiere ved filmfestivalen CPH:DOX.

Ifølge islamekspert og professor ved Københavns Universitet Jakob Skovgaard-Petersen kan filmen ses som et islamisk modsvar til de mange amerikanske storfilm om religiøse skikkelser fra Jesus til Noa og Moses, som Hollywood står bag i disse år.

”Når det iranske styre går ind i finansieringen af en film som denne, er det ud fra en tankegang om, at 'so ein Ding müssen wir auch haben'. Det er ikke for at tjene penge, men som led i en regional ideologisk kulturkamp, hvor Iran ønsker at gå forrest med deres udlægning af islam,” siger Jakob Skovgaard-Petersen.

At filmen skal ses som led i en global kulturkamp bekræftes af, at filmens anerkendte iranske instruktør Majid Majidi har oplyst, at han fik idéen til Muhammed-filmen efter Muhammed-tegningerne i Morgenavisen Jyllands-Posten. I 2006, hvor hans film ”Det grædende piletræ” var en del af den danske NatFilm Festival, trak han filmen tilbage i protest mod de ”fornærmende” tegninger.

”Jeg ønskede ikke at deltage i en ceremoni i et land, hvor mine helligste helligdomme bliver skændet. Men i stedet for at reagere på fornærmelserne af islams helligdomme er det bedre at gøre noget aktivt for at introducere islamisk kultur, og derfor begyndte produktionen af Muhammed-filmen for 7 år siden,” fortæller Majid Majidi i dag til iranske medier.

Ved CPH:DOX-premieren i søndags, hvor 275 mennesker overværede filmvisningen i den shiamuslimske Imam Ali Moské i Københavns nordvestkvarter, lagde en af filmens producere, tyske Joachim Sturmes, vægt på, at filmen også er et forsøg på at række ud til både sunnimuslimer og Vesten med et budskab om islam som fredens religion. Men hvis folkene bag filmen virkelig ønsker fred og forsoning, er det en skam, at filmens skildring af jøderne er dybt problematisk, påpeger Jakob Skovgaard-Petersen.

”Ved entydigt at gøre de jødiske stammer i datidens Arabien til Muhammeds fjender, ligger filmen i tråd med nutidig iransk statsideologi, men det er en fordrejet historieskrivning, som ikke lægger op til fred og forsoning. På den måde undgår filmen måske nok at skabe splid mellem sunni- og shia-muslimer, men skaber i stedet en front mellem muslimer og ikke-muslimer,” siger han.

Selvom det konservative sunnimuslimske al Azhar-Universitet i Kairo har udtalt kritik af filmen, har den indtil videre ikke ført til skarpe reaktioner fra sunnimuslimsk side, hvor man generelt har en strengere fortolkning af islams billedforbud. Den aktuelle Muhammed-film er imidlertid kun første del af en trilogi, hvor især den tredje film forventes at skabe større kontroverser. Samtidig er et endnu større filmprojekt på vej i sunnimuslimske Qatar, hvor der er afsat mere end otte millarder kroner til syv film om hver af de abrahamitiske profeter, hvor Muhammed ifølge islam er den sidste.

Filmen om muslimernes profet Muhammed, som der her reklameres for ved en af indfaldsvejene til Teheran, er ifølge eksperter en del af en global kulturkamp.
Filmen om muslimernes profet Muhammed, som der her reklameres for ved en af indfaldsvejene til Teheran, er ifølge eksperter en del af en global kulturkamp. Foto: Behrouz Mehri/AFP

De mange religiøse film afspejler en stigende erkendelse af, at der er et stort marked for den type fortællinger i dag og hænger dermed også uløseligt sammen med en global kulturkamp, hvor religiøse konflikter sætter scenen, påpeger forfatter og litteraturprofessor Frederik Stjernfelt.

”Som tilhænger af ytringsfrihed kan jeg ikke se noget problem i, at religiøse film indtager markedet, så længe de efterfølgende kan kritiseres åbent. Men man kan da håbe, at der også bliver lejlighed til at lave film om oplysningstidens store skikkelser, fra Spinoza og Voltaire til danske Dr. Dampe og P.A. Heiberg, hvor der er masser af drama og kamp på liv og død for det frie ord. Så kulturkampen på filmlærredet ikke overlades til religiøse aktører,” siger Frederik Stjernfelt.