Muslimer forsvarer islams kvinderettigheder

Et panel af talere tog kvinders rettigheder inden for islam i forsvar og forklarede kvindeundertrykkelse med patriarkalske traditioner, da Imam Ali Islamisk Center tirsdag aften inviterede til seminar

Det var et kontroversielt emne, der blev taget op, da Imam Ali Islamisk Center tirsdag aften holdt seminar om kvinders rettigheder i islam. Fra venstre mod højre ses medarrangør Entesar Hafath, vært Line Mansour, cand.mag. Katja Madsen, samfundsdebattør Asmaa Abdol-Hamid, professor Jørgen Bæk Simonsen og imam Sayed M. Mahdi Khademi.
Det var et kontroversielt emne, der blev taget op, da Imam Ali Islamisk Center tirsdag aften holdt seminar om kvinders rettigheder i islam. Fra venstre mod højre ses medarrangør Entesar Hafath, vært Line Mansour, cand.mag. Katja Madsen, samfundsdebattør Asmaa Abdol-Hamid, professor Jørgen Bæk Simonsen og imam Sayed M. Mahdi Khademi. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

Kvinder med tørklæder i alle regnbuens farver sidder klar i Vanløse Kulturinstitution foran det lange panel af talere. Panelet skal denne tirsdag aften lære dem, at kvinden har lutter rettigheder i islam. Og med afsæt i koranvers og erfaringer lyder budskabet: Kvinden er betydningsfuld og skal keres om.

Imam og formand for Imam Ali Islamisk Center Sayed M. Mahdi Khademi indleder med at understrege, at undertrykkelsen af kvinder i den muslimske verden sker på grund af gammel tradition og overtro.

Det stammer ikke fra det islamiske syn på kvindens rettigheder. Islam har givet kvinden hendes fulde rettigheder og respekt, siger han.

Og imam Ahmad Reza Aghadadi følger trop ved at forklare, at kvinden og manden ifølge Koranen er skabt af ét. Dog tilskrives de forskelligt ansvar, hvilket giver dem forskellige rettigheder.

Efter islamisk lov har både mænd og kvinder arveret, men manden skal sørge for familien. Derfor arver han mere. I en del tilfælde kan en kvinde heller ikke være vidne. Der skal være to kvinder. Årsagen er muligheden for, at en kvinde bruger sine følelser i stedet for fornuften og ikke fortæller hele sandheden, siger han og bliver fortsat mødt af stiltiende accept fra salen.

Kønsdiskussioner skal vi dog prise os lykkelige for, lyder det fra professor Jørgen Bæk Simonsen, der glæder sig over, at flere og flere muslimske kvinder deltager i dem. Men tolkningen af Koranen må vi lade den enkelte om, mener han. Også når det for eksempel kommer til at give hånd til kvinder et emne, der for nylig fik sindene i kog, da en censor ikke ville give hånd til kvindelige danske studerende.

LÆS OGSÅ:Saudi-Arabien sender kvinder til OL for første gang

Censorens begrundelse var netop respekt for kvinden. Og jeg mener ikke, vi skal tvinge hinanden til at gøre noget, vi ikke vil, siger Jørgen Bæk Simonsen.

Først da samfundsdebattør Asmaa Abdol-Hamid tager ordet, kommer der respons fra salen.

Som muslimsk kvinde er man nogle gange en lus mellem to negle. Fra den ene side er der en forventning om, at jeg ikke deltager i debatter, er i tv eller har bestyrelsesposter. Og fra den anden side er der en forventning om, at jeg skal smide mit tørklæde for at blive fri. Vi muslimske kvinder er nødt til at tage vores egen plads. Der er ingen, der giver os den, siger hun og bliver mødt af spontane klapsalver fra salen, og en af de få fremmødte mænd tager ordet.

Jeg synes, der er blevet tegnet et lyserødt billede i aften. De rettigheder, der står skrevet i Koranen, er skrevet til et stammesamfund. Hvordan kan det passe ind i vores moderne samfund? Og så ærgrer det mig, at I altid omtaler jer selv som mødre, søstre og hustruer og ikke som selvstændige individer, siger Bashy Quraishy, pakistansk-dansk debattør og forfatter.

Så da aftenen nærmer sig sin afslutning, er temaet alligevel ikke længere så entydigt.

Jeg er enig i, at der er mange fine ord. Noget andet er praksis. Jeg har prøvet at få at vide, at jeg som kvinde skulle lukke munden argumenteret ud fra Koranen. Men vi har pligt til at udvikle os selv og vores samfund, svarer Asmaa Abdol Hamid.