Muslimer savner forståelse for deres tro under sygdom

Troende bliver ofte mødt med skepsis i sundhedssystemet, viser foreløbige resultater i ny undersøgelse om sammenhængen mellem tro og helbred. Især muslimer efterlyser en større forståelse

Muslimer mangler forståelse for deres religiøse overbevisning under sygdom.
Muslimer mangler forståelse for deres religiøse overbevisning under sygdom. Foto: REUTERS/Ali Jarekji.

Det er et faktum, at mange mennesker er troende. Det er også et faktum, at alle mennesker kan blive syge. Men hvad betyder troen egentlig for helbredet og hvad betyder helbredet for troen?

Spørgsmålene er mange, men svarene er færre og ofte meget usikre.

Derfor forsøger stadig flere forskere netop i disse år at forklare sammenhængen mellem tro og helbred, herunder også i Danmark.

Under Netværk for Forskning i Tro og Helbred i Danmark har man nu fokus på 15 forskellige forskningsprojekter, som i større eller mindre grad berører religionens betydning i sygdomsbehandlingen i større eller mindre grad.

Et af de seneste projekter ledes af cand.scient.san. Maria Kristiansen, Syddansk Universitet, som er i gang med at undersøge de sociale ressourcers betydning for et sygdomsforløb. Og her spiller troen blandt andet en rolle, har Maria Kristiansen erfaret i sine samtaler med de kræftramte.

Målet er at undersøge, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe kræftpatienter gennem et behandlingsforløb, hvilket vi ikke altid er lige gode til i Danmark, hvor der kan være mange stop undervejs i behandlingen. Og i den sammenhæng har jeg brugt et år på i første omgang at tale med patienter med både dansk og minoritetsbaggrund om deres sygdomsforløb. Og her er der mange, som af sig selv peger på deres tro som noget, der har fået større betydning i forbindelse med sygdommen, forklarer Maria Kristiansen.

I interviewforløbet har især patienter med muslimsk baggrund peget på troen som en faktor, der har fyldt meget, både positivt og negativt.

Mange muslimer er nok mere troende og har troen inde på kroppen som et hverdagsfænomen. Og her har flere sagt, at de har oplevet det som svært at få plads til troen i sundhedsvæsenet. De savner en forståelse for, at man godt kan se sygdom som en del af sin skæbne, uden at man af den grund bliver opfattet som fatalist, der bare læner sig tilbage og mener, at det hele nu er op til Gud. Den skrøne er ofte forbundet med etniske minoriteter med muslimsk baggrund, men sådan ser de det ikke selv, hvilket de udtrykkeligt forklarer i min undersøgelse, siger Maria Kristiansen.

Med undersøgelsen håber Maria Kristiansen at sætte fokus på, hvordan en større forståelse for tro og religiøsitet kan være en gevinst i kontakten mellem patienten og sundhedssystemet.

Når personalet på et hos-pital møder en troende patient, kan der godt være en tendens til, at man opfatter troen som altafgørende for patienten. Den misforståelse sker nok især i forhold til muslimske patienter, da man i hospitalsverden endnu ikke har den store erfaring med islam. For patienten handler det mest af alt bare om at møde en forståelse for den religiøse baggrund, uden at man af den grund skal gøre det hele til et spørgsmål om religion, siger Maria Kristiansen og understreger, at tro kun er en blandt flere sociale faktorer, der danner grundlag for hendes undersøgelse.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk