Muslimsk initiativ vil beskytte religiøse mindretal

Med den såkaldte Marrakesh-erklæring vil muslimske ledere og intellektuelle fra mere end 100 lande styrke indsatsen for religionsfrihed i Mellemøsten. Et vigtigt første skridt, mener kirkelig iagttager, mens generalsekretær kalder erklæringen for "virkelighedsfjern"

Muslimske intellektuelle, politikere og religiøse ledere mødtes for nylig i Marrakesh, Marokko, for at styrke arbejdet for beskyttelse af religiøse mindretal i Mellemøsten. På billedet ses piger fra Yazidi-mindretallet, der er flygtet fra Islamisk Stat. Foto: Noe Falk
Muslimske intellektuelle, politikere og religiøse ledere mødtes for nylig i Marrakesh, Marokko, for at styrke arbejdet for beskyttelse af religiøse mindretal i Mellemøsten. På billedet ses piger fra Yazidi-mindretallet, der er flygtet fra Islamisk Stat. Foto: Noe Falk.

Mens den ene rapport efter den anden afdækker den brutale forfølgelse af religiøse mindretal i Mellemøsten, mødtes muslimske intellektuelle, politikere og religiøse ledere for nylig i Marrakesh, Marokko, for at styrke arbejdet for beskyttelse af religiøse mindretal i regionen.

Mødet mundede ud i den såkaldte Marrakesh-erklæring, som blandt andet opfordrer muslimske lande til at udvikle et mere rummeligt begreb for medborgerskab på tværs af religion.

Men flytter den slags den erklæringer overhovedet noget? Ja, siger Mogens Mogensen, konsulent og formand for Folkekirkens mellemkirkelige Råd, erklæringen er et positivt første skridt.

”Man skulle være et skarn, hvis man ikke anerkender, at 200-300 muslimske lærde peger på, at der er et problem. Enhver løsning begynder med erkendelse af problemet, og alene af den grund kan man glæde sig over initiativet. Der er ingen grund til at være jubeloptimist, for tingene udvikler sig i disse år i den forkerte retning. Men også derfor er der grund til at støtte de moderate kræfter, som ønsker fredelig sameksistens,” siger Mogens Mogensen.

Kim Hartzner, generalsekretær i Mission Øst, som selv har oplevet den systematiske forfølgelse af kristne og yazidier i Irak og Syrien, har derimod svært ved at se erklæringen som et lyspunkt.

”Der er brug for en langt mere radikal og mindre virkelighedsfjern tilgang end velmenende hensigtserklæringer fra muslimsk side til det folkemord, som finder sted lige nu. Der er tale om systematisk forfølgelse, mord, udryddelse og omfattende seksuelt misbrug af børn i en skala, hvis lige verden ikke har set,” siger han.

”Den muslimske verden må turde radikalt at adressere, at disse handlinger legitimeres religiøst med henvisning til Koranen og den islamiske tradition. Det kommer til at kræve selvransagelse, etablering af internationale krigsforbryderdomstole i et omfang, som svarer til retsopgøret i Europa efter Anden Verdenskrig - og det er afgørende, at muslimer fører an i det opgør,” siger Kim Hartzner.

Derfor sender Marrakesh-erklæringens henvisninger til Medina-forfatningen fra 622 og til Cairo-erklæringen fra 1990, der var den muslimske verdens modsvar til Menneskerettighedserklæringen, for ham at se det forkerte signal.

”Erklæringen er med til at skabe et indtryk af, at de aktuelle massemord intet har med islam at gøre. Men dermed forsømmer den muslimske verden at tage fat om nældens rod. Man taler udenom, og man kan frygte, at de grusomme begivenheder med årene vil gå i glemmebogen på samme måde, som Tyrkiet i dag fortrænger det armenske folkemord. Det må ikke ske. Derfor er der brug for en langt mere dybtgående selvransagelse, hvor muslimer tager afstand fra de ekspansive og aggressive dele af islam - både i Mellemøsten og her i Vesten, hvorfra der netop nu rekrutteres tusindvis af unge mænd med imamernes velsignelse,” siger Kim Hartzner.

At der også er problemer i den muslimske tilgang til religionsfrihed, medgiver Mogens Mogensen.

”Det er fortsat et problem ved muslimsk rettighedstænkning, at den er baseret på kollektivets og ikke individets rettigheder. Rettigheder følger af tilhørsforhold til en gruppe og gælder derfor heller ikke den enkeltes ret til for eksempel konversion eller religionskritik. Men man skal heller ikke langt tilbage i den kristne, vestlige tradition, før den katolske kirke med udgangspunkt i sine hellige skrifter afviste demokrati og religionsfrihed. Derfor bør vi fra vestlig side støtte de forskellige ansatser til at tolke islam på en måde, som kan forenes med vestlige, moderne værdier,” siger Mogens Mogensen.