Amtsgården i Nantes i det nordvestlige Frankrig skal pakke sin julekrybbe sammen. Efter en klage fra en lokal fritænkerforening har en domstol vurderet, at julekrybben med Jesusbarnet og Maria strider mod loven om adskillelse af kirke og stat fra 1905. En lignende melding har den statslige præfekt i Hérault-departementet i Sydfrankrig sendt til borgmesteren i Béziers efter en klage fra kommunistpartiet.
Amtsborgmesteren i Nantes, Bruno Retailleau, kalder afgørelsen for grotesk og henviser til, at julekrybberne er et kulturelt symbol og et udtryk for Frankrigs katolske rødder. Og i Béziers siger borgmester Robert Ménard, at julekrybben vil blive stående, fordi den indgår i et bredt kulturprogram i forbindelse med juletiden.
Det er ikke første gang, at de traditionelle julekrybber, der iscenesætter Kristi fødsel, vækker debat i Frankrig. Og formelt er lovgrundlaget for forbuddet i orden, fastslår Philippe Portier, specialist i forholdet mellem kirke og stat ved Forskningsgruppen for Samfund, Religion og Verdslighed, GRLS.
”Loven siger klart, at offentlige myndigheder ikke må stille religiøse symboler op, der giver indtryk af, at en bestemt religion har særstilling. Alligevel er der tale om en stramning af praksis. Dommerne kunne have valgt at se julekrybben som et kulturelt udtryk, og for 10-20 år siden ville en julekrybbe ikke have udløst protester. Vi oplever en skærpelse af kravene om at håndhæve kravet om de offentlige myndigheders religiøse neutralitet,” siger Philippe Portier til Kristeligt Dagblad.
Jean Beaubérot, ligeledes specialist i den franske verdslighedspolitik, deler denne opfattelse af en ideologisk oprustning på Frankrigs verdslige fløj:
”Vi oplever en langt mere aggressiv og repressiv verdslighed, hvor kravet om religiøs neutralitet bredes langt ud over det, der var tanken med loven om adskillelse af kirke og stat. Det skyldes især voksende forsøg på at begrænse islams synlighed i det offentlige rum, og det rammer så også de øvrige religioner med voksende intolerance mod religion i det hele taget.”
Adskillige skoler har for eksempel i verdslighedens navn udvidet forbuddet mod islamiske tørklæder, der gælder mindreårige elever, til mødre, der deltager i skoleudflugter. Men samtidig lyder der kritik af muslimsk bøn på gaderne i nogle kvarterer i Paris, og der er debat om retten til at bære tørklæde på arbejdspladsen.
For Nicolas Cadne, leder af Frankrigs Verdslighedsobservatorium, der har til opgave at kontrollere respekten for den franske verdslighedslov, er det forkert at henvise til julekrybben som udtryk for landets historiske rødder:
”Intet sted i den franske forfatning står der, at Frankrig har kristne rødder. Det ville være i modstrid med hele verdslighedsprincippets idegrundlag. Men det er rigtigt, at for 20 år siden ville en julekrybbe ikke have vakt problemer. Vi skal passe på, at verdsligheden ikke bliver et antireligiøst våben.”