At mærke troen på egen krop

Smerter med religiøst formål kan have en rensende effekt, fortæller Else-Marie Jegindø, ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet

Smerter med religiøst formål kan have rensende effekt, siger Else-Marie Jegindø, Ph.d-studerende ved Århus Universitet.
Smerter med religiøst formål kan have rensende effekt, siger Else-Marie Jegindø, Ph.d-studerende ved Århus Universitet.

Else-Marie Jegindø, du forsker i sammenhængen mellem smertehåndtering og tro. Blandt andet har du overværet, hvordan tamilske hinduer får gennemboret deres kinder med spyd i religionens navn. Hvilken effekt har påvirkning af smerte på deltagerne i religiøse begivenheder som Thaipoosam-festivalen?

Der er ikke et lineært forhold mellem smertepåvirkningen og den smerte, de rapporterer. Deltagerne befinder sig mentalt et andet sted og er dybt fokuserede på bønnen til guden lord Muruga. Hvis de mener, de har forberedt sig grundigt med faste og bøn, så vil de være klar til at gennemleve stor smertepåvirkning. Mange kobler fra undervejs, dissocierer eller kommer i trance. Mange har en usædvanlig oplevelse af deres egen krop, og deltagerne har ofte hukommelsestab.

Hvilken religiøs gevinst kan der være i at påføre sig smerte?

Deltagerne føler, at de opnår psykisk lindring gennem den fysiske smerte, at de opnår noget positivt. Gennem smerten kan de opnå en form for renselse, der brænder den dårlige karma af. Når man føder et barn, er smerten også meningsfuld. Der forventer man også at få noget positivt ud af smerten. Omstændighederne omkring smerten har stor betydning. Føler man, den giver mening, så vil den heller ikke opleves og vurderes så forfærdeligt.

Du har også lavet forskningsforsøg i Danmark, hvor en gruppe unge kristne og en gruppe ikke-troende del-tagere blev udsat for smertestimulation og samtidig bad en bøn til Gud. Hvilke forskelle er der på de to gruppers smerteoplevelse?

Det ser ud til, at der er en betydelig smertereduktion for de religiøse deltagere, når de beder, mens de bliver udsat for smerte. Derimod mærkede de ikke-religiøse deltagere ikke nogen smertereduktion ved at bede. Det hænger sammen med, at den ikke-religiøse gruppe ikke har nogen forventning om, at deres smerteoplevelse vil være anderledes under bøn. Omvendt kan bønnen virke smertelindrende for de meget dedikerede religiøse mennesker, som er vant til at bruge bøn som en coping-strategi, og som har erfaringer med og forventninger til, at bøn kan hjælpe dem, når de har det svært."

Troen og bønnen gør dem i stand til at håndtere smerten, som føles mildere. Vil det sige, at tro kan have en helbredende effekt?

Jeg hører til skeptikerne. Og jeg mener, at man skal være forsigtig med sætte to streger mellem tro og helbred. Men der er ingen tvivl om, at religiøse mennesker kan finde psykisk lindring og trøst i bøn. På den måde kan troen være med til positivt at spille en rolle."

schelde@kristeligt-dagblad.dk