Det svier stadig lidt i Naser Khaders tatovering, som er lavet dagen før interviewet. Den viser begyndelsen af den amerikanske uafhængighedserklæring: Alle mænd er skabt lige. Han har dog tilføjet lidt, så det i Naser-versionen bliver til Alle mænd og kvinder er skabt lige og frie. Han bærer i forvejen tatoveringer med ordene demokrati, frihed og arabisk forår.
I morgen udkommer hans bog Bekendelser fra en kulturkristen muslim på Kristeligt Dagblads Forlag. Den behandler den tidligere politikers søgen efter meningen med livet efter faderens død i 1998. Hvor han før havde en nærmest ateistisk tilgang til livet og demokratiet, blev han da en søgende sjæl.
LÆS OGSÅ: Muslim: Vi må godt tænke selv!
Demokrati er ikke en løsning på alting. Demokrati har grænser, fordi det ikke kan give trøst, og hvad angår følelser, kommer demokratiet også til kort.
Derfor kan man i Naser Khaders optik ikke komme uden om at afsøge den åndelige side af livet.
Bogens hovedanliggende er en revolution inden for islam. Ikke en reformation. Og sammenligningsgrundlaget er den evangelisk-lutherske folkekirke, som Naser Khader roser i så høje toner, at man for næsten hver side tænker, at nu skriver han, at han konverterer. Men det gør han ikke, han bliver i det udslidte muslimske hus, der har huller i taget, smadrede vinduer og intet gulv, som han udtrykker det.
"Mit projekt er, at islam kommer tilbage dertil, hvor sharia var et troskompleks og ikke lovgivning. Kristendommen udsættes hver dag for kritik på læreanstalterne, og det gør den ikke dårligere, snarere stærkere. Det savner jeg ved islam," siger han.
Inden Naser Khader begyndte at læse teologi, opfattede han Allah og den kristne Gud som den samme. Nu mener han, at de højst kan være kvartfætre. Det er en helt anden gudsforståelse.
"Den liberale islamforsker Bassem Tibi mener, at hvis Muhammed var død i Mekka, inden han blev leder og krigsherre i Medina, havde hans arv været en helt anden. Åbenbaringerne og anvisningerne fra Mekka er langt mere tolerante. Og jeg vil tilføje, at det er en fejlslutning at sammenligne Muhammed med Jesus. Hvis man skal yde Muhammed retfærdighed, skal man sammenligne ham med patriarkerne i Det Gamle Testamente."
"For 1000 år siden var islam et fremragende hus med fremskridt og tolerance. Et hus, hvor ny viden og videnskab blev frembragt af oplysningsfilosoffer. Ingen vestlige forskere kunne undgå at skele til Mellemøsten på det tidspunkt. Den udgave af islam er der brug for i dag. Religionen bør handle om tro, ikke om politik."
Og her skeler han til sammenblandingen af politik og religion, som efter hans mening er adskilt i folkekirken, dog med den undtagelse, at det er Folketinget, der lovgivningsmæssigt sætter rammerne for folkekirken.
"Jeg har ideologisk været tilhænger af adskillelse af stat og kirke. Det er jeg ikke mere, for folkekirken er langt bedre end sit rygte. Men den får ikke megen anerkendelse. Danskerne burde bruge den langt mere, for den kan rigtig meget."
Naser Khader mener, at den problematiske politiske islam i nyere tid er skabt af Det Muslimske Broderskab stiftet af egypteren Hassan al-Banna i 1920erne og af ayatollah Khomeinis iranske fundamentalisme i 1980erne.
"Det Muslimske Broderskab var egentlig en missionsbevægelse, hvor terrorangreb var en undtagelse. Det har nutidens salafister med samme islamiske ideologi som Saudi-Arabien ikke tålmodighed til. Og nogle af dem er jihadister, der udfører terrorangreb. Islamistiske bevægelser har voldtaget islam. Og de, der siger, at selvmordsbombere ikke er en del af islam, bedrager sig selv. Når man argumenterer med islam som begrundelse for et angreb, så har det med islam at gøre."
Naser Khader har et særligt forhold til sit fødeland, Syrien. Han har stadig familie i Syrien og har mistet flere familiemedlemmer.
"Blandt andre min fætter, som har været med til at sponsere et felthospital. Han blev hentet af tre mænd fra en af præsident Bashar al-Assads 16 sikkerhedstjenester. 20 minutter efter blev hans lig afleveret. Men samtidig havde de to alawitter (en gren af shiaislam som Assad-familien tilhører, red.) med, som de bad udpege fætteren. På den måde går sikkerhedsfolkene ud fra, at de kan skabe splid mellem religiøse retninger".
Det er ifølge Naser Khader i Syrien, at den aktuelle konflikt mellem sunnier og shia-muslimer er fremprovokeret.
"Jeg har for eksempel talt med en lærer, som aldrig før har hørt de muslimske elever spørge, om en skolekammerat er sunni eller shia. Før spurgte de bare, om skolekammeraterne var muslimer. I dag er konflikten eskaleret til hele Mellemøsten."
På grund af konflikten mener Naser Khader også, at projektet om en stormoské i København, som skal bruges af alle muslimer, både shiaer og sunnier, og som en række kendisser vil samle penge ind til, er naivt. For konflikten findes også i Europa.
Shiamuslimer pakker ikke længere ind, at de ikke bryder sig om sunnimuslimer og omvendt.
Der har været reformer i islam siden guldalderen.
Men i den forkerte retning, siger Naser Khader.
Ikke desto mindre beder Khader om tålmodighed med de nye strømninger i de mellemøstlige lande, også kaldet det arabiske forår og senere en vækkelse.
"Det ser skidt ud i flere af de lande, der har søgt reformer i en mere demokratisk retning. Ikke mindst i Syrien og Libyen."
"Det er en proces, som ikke er afsluttet. Der sker tilbageslag, men man skal ikke dømme den demokratiske vækkelse ude. Indtil nu har det varet i godt to år, som er en lille detalje i verdenshistorien. Måske vil det tage 30 år," siger han.
Og Naser Khader har tænkt sig at bruge sit liv på at gøre islam mere folkekirkelig end islamisk med mål som rummelighed, tros-åbenhed og respekt for forskellighed.