Nej til at arbejde på søndage udløste fyreseddel

Jesper Bacher, sognepræst i Tirsted-Vejleby- Hillested-Skørringe pastorat, fire landsogne på

Ifølge arbejdsmarkedsforskeren er der i det danske samfund en tendens til, at man glemmer hensynet til de kristne, der ønsker at respektere søndagen som en helligdag. Foto: Liselotte Sabroe Denmark / Scanpix

Ønsket om at kunne gå i kirke om søndagen og holde hviledagen hellig har kostet en mand jobbet. Det kan være en kostbar affære at praktisere religionsfriheden, påpeger ekspert

Til min store overraskelse fik vi kort efter jul besked om, at vi skulle til at holde åbent søndage og helligdage. Vi fik et papir, som vi skulle skrive under eller lade være. Jeg lod være. Så blev jeg kaldt ind til en samtale og fik min opsigelse.

Sådan gik det for sig, da 49-årige John Nørlund fra Ølgod i Vestjylland blev fyret fra sit job i byggemarkedskæden Stark. Hans modvilje mod at arbejde på søn- og helligdage hænger sammen med, at det ifølge hans kristne overbevisning er vigtigt at holde hviledagen hellig.

LÆS OGSÅ: Kunsten at garantere menneskerettighederne uden at trampe på kulturen

Jeg oplever en kæmpe velsignelse ved at holde fri om søndagen. Jeg bruger dagen på at gå i kirke eller missionshuset og være sammen med venner og familie, siger John Nørlund, der er fritidsforkynder i Luthersk Mission og ulønnet kirketjener i en valgmenighed.

Og fyringen er dybt beklagelig, mener Niels Jørgen Cappelørn, professor ved Søren Kierkegaard Forskningscenteret:

Den sekularisering, som en liberalisering af lukkeloven er udtryk for, har vist, at den er et indgreb i den enkeltes frihed til at afgøre, om man ønsker at praktisere sin tro på den kristne helligdag. Sagen her viser, at står man fast på at ville udøve sin religion, kan man risikere at blive sagt op.

LÆS OGSÅ: Ophævelsen af lukkeloven eroderer den menneskelige frihed

Ifølge Niels Jørgen Cappel-ørn er det et tegn på, at kirken ikke har været i stand til at få indflydelse på samfundsudviklingen:

Vi har religionsfrihed og dermed frihed til religionsudøvelse. Men med den ændring, der er sket i lukkeloven, kan det være en kostbar affære at praktisere religionsfriheden. Man risikerer at blive straffet på pengepungen.

LÆS OGSÅ: Når arbejdet sætter samvittigheden under pres

Professor Flemming Ibsen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, hæfter sig ved, at man som samfund, der ønsker at bygge på mangfoldighed og tolerance, er nødt til at tage hensyn til folks tro.

Hvis nogen har brug for at bede og vende sig mod Mekka, må de have lokaler til det. Og det kan også være en del af en personalepolitik, at man accepterer, at nogen ikke kan arbejde om søndagen på grund af deres tro. De værdier, man ønsker at bygge på, må afspejle sig i virksomheders personalepolitik, siger han og understreger, at han finder det lidt firkantet at fyre folk på grund af deres tro.

Ifølge arbejdsmarkedsforskeren er der i det danske samfund en tendens til, at man glemmer hensynet til de kristne, der ønsker at respektere søndagen som en helligdag:

Det er lidt paradoksalt, at man glemmer hovedretningen, som kristendommen jo er. Det siger lidt om, hvor lidt det fylder i vores dagligdag. Vi betragter ikke søndagen som en hellig dag, men som en fridag. Og derfor bliver arbejdsgivere også overrasket, når de bliver konfronteret med, at søndagen for nogle er hellig.

Hos John Nørlunds tidligere arbejdsgiver, Stark, påpeger direktør Lars Hansen, at øget konkurrence har gjort det nødvendigt at udvide åbningstiden. Men at man samtidig forsøger at tage hensyn til medarbejdernes interesser hvad enten det drejer sig om at spille fodbold lørdag eftermiddag eller gå i kirke søndag formiddag. Om den konkrete sag siger han:

Det er kun ganske få søndage, man skal arbejde, og vi prøvede at finde en ordning, hvor medarbejderen kunne bytte med de andre og tage nogle flere lørdage, men det ville han ikke. Jeg er nødt til at tage hensyn til de fleste, og hvis der er tidspunkter, hvor man ikke vil arbejde, bliver det svært både for de andre medarbejdere og for ledelsen.