Nej til kirkelig vielse af homoseksuelle i Norge

Vielse af par af samme køn er fortsat ikke tilladt i den norske kirke

- -MODELFOTO- - ARKIVFOTO. Et halvt år efter at ministeren meldte ud, at homoseksuelle skal kunne vies i kirken, bliver loven en realitet. Nogle jubler og nogle sørger. Men uanset hvad danskerne mener om det følsomme emne - kirkelig vielse af homoseksuelle - så bliver torsdag 7. juni 2012 en historisk dag i Danmark. (se Ritzau historie 070542)
- -MODELFOTO- - ARKIVFOTO. Et halvt år efter at ministeren meldte ud, at homoseksuelle skal kunne vies i kirken, bliver loven en realitet. Nogle jubler og nogle sørger. Men uanset hvad danskerne mener om det følsomme emne - kirkelig vielse af homoseksuelle - så bliver torsdag 7. juni 2012 en historisk dag i Danmark. (se Ritzau historie 070542). Foto: Iris/ Denmark.

Det blev besluttet ved den årlige samling af den norske kirkes øverste repræsentative organ, Kirkemøtet, i denne uge. Der er 116 medlemmer i Kirkemøtet, hvoraf 64 stemte imod forslaget og 51 for, skriver Vårt Land.

Det er en afstemning, som siger noget om den norske kirke som folkekirke. Den afgør, om folkekirken er for folk eller ej, siger Geir Wiknes, tidligere leder af den tværkirkelige organisation Åben kirkegruppe for homofile og lesbiske, der dog glæder sig over det store mindretal.

Biskop Ingeborg Midttømme er tilfreds med udfaldet, som hun mener er baseret på et stort flertal.

LÆS OGSÅ: Kirkens accept af homoseksuelle kan koste kristne liv

Afgørelsen betyder, at kirken ikke ændrer sin forståelse af ægteskabet, som i kirkelig betydning er mellem mand og kvinde, siger hun til den norske pendant til DR, NRK.

Siden afgørelsen har langt flere end normalt været inde forbi kirkens hjemmesides udmeldingsblanket. I tirsdags, hvor afgørelsen faldt, besøgte 8387 mennesker udmeldingssiden. 137 personer besøgte indmeldingssiden samme dag.

Vi har set, at mange på de sociale medier snakker om at melde sig ud af kirken. Men om de faktisk gør det, ved vi ikke, siger Trude Evenshaug, kommunikationsdirektør for Kirkerådet i Norge.

Debatten om vielse af homoseksuelle svækker den norske kirke, mener Jan Størksen, der er selvstændig kommunikationsrådgiver og tidligere marketingchef for Frelsens Hær i Norge.

En splittet kirke, som ikke kan foretage en entydig beslutning, bliver en utydelig kirke. Når identiteten er utydelig, går det ud over dens omdømme. Folk kommer til kirken for at få svar. Når svarene deler sig, ved man ikke, hvor man har kirken, siger han til Vårt Land.